Skribent - Maja Hirani

Plader

Trepac: Nye toner

Rapperens andet solo-album er mere varierende, mere opløftende, men også en anelse mere ustabilt end forgængeren. Men hvis du endelig skal høre dansk rap - hvilket du selvfølgelig skal - så lad det være Trepac.

Plader

Pede B: Over askeskyen 2

Glem alt om at forbinde Pede B med freestyle og battlerap. For andet år i træk puster han lidt liv i dansk rap med et velskrevent og ambitiøst album.

Koncerter

Killer Mike, 29.01.13, Lille Vega, København

Killer Mike var både voldsom, vred, glad og hyggelig, da han spillede i Vega. Han leverede en god optræden og snakkede lystigt, men mistede aldrig fokus: Hvad han står for var krystalklart, og det bidrog til en oplevelse, der matchede forventningerne.

Plader

Apollo Brown & Guilty Simpson: Dice Game

Apollo Brown & Guilty Simpson leverer Detroit-hiphop, som vi kender det. Ingen panik i det, ej heller nogen overraskelser. Begge parter gør arbejdet gnidningsfrit, selvom Guilty sommetider drukner i Apollos øredøvende beats.

Plader

Macklemore & Ryan Lewis: The Heist

Macklemore & Ryan Lewis' debutalbum har mange kvaliteter, og der er utvivlsomt indhold, der appellerer til alle. Men pladen er langtfra perfekt, og det samlede produkt har svært ved at leve op til det, som de mange stærke singler lovede.

Plader

Orgi-E: Klamfyr

Orgi-E er en klam fyr, men det er ikke det hele. På soloalbummet går Albertslund-rapperen i alle tænkelige retninger. Ikke alle klæder ham lige godt, og en mere ensrettet solodebut havde sandsynligvis fremstået mere fokuseret.

Plader

DJ Static: Rolig under pres

DJ Statics album er så afgjort en længerevarende fornøjelse, hvor den velpolerede lydside er hårdtslående og fyldt med lækre detaljer, der giver fantastisk mulighed for over 30 forskellige rappere/sangere at skinne igennem.

Plader

I Self Devine: The Sound of Low Class Amerika

Rhymesayers' I Self Devine er efter syv år ude med sit andet soloalbum. Det er politisk bevidst, og emnerne kredser omkring gravalvorligt samfundskritik fra ende til anden. Igennem albummets 14 numre formår I Self Devines tekstskrivning dog ikke fastholde lytterens opmærksomhed.

Plader

Pede B: Over askeskyen

Over askeskyen er fjerde album fra freestyle-vidunderet – denne gang i tæt samarbejde med den tidligere verdensmester i mix, DJ Noize. Pede B begiver sig ud på mange forskellige lyriske afsatser, men næsten hver gang føles det mirakuløst vellykket.

Plader

Chiddy Bang: Breakfast

Chiddy Bangs debutalbum består af sommerlig hiphop/pop, der på en og samme tid besidder en gennemgående feel-good stemning og virker en tand for indholdsløst til at hænge ved.

Plader

L.O.C.: Prestige, Paranoia, Persona vol. 1

L.O.C.'s nye album står uden sidestykke som det svageste i rapperens karriere. Den blandede fornøjelse strækker sig dog kun over ni sange, så som optimist kan man passende undskylde foretagendet med, at Prestige, Paranoia, Persona vol. 1 blot falder i mixtape-kassen.

Plader

Pusha T: Fear of God II

Pusha T er med sin første G.O.O.D.-udgivelse faldet med begge ben i kliché-fælden. De uendeligt mange, store gæstefeatures redder ikke albummet fra at falde til jorden med et øredøvende brag.

Plader

Sir Gade: Puppetshow

Den danske producer Sir Gade har udvalgt en masse fantastiske numre fra amerikanske hiphophelte og prøver at puste nyt liv i gløderne, men ikke alle hans produktioner lever op til rappernes standard.

Plader

Metro Milieu: s.t.

Den odenseanske rapduo Metro Mileu er ude med deres selvbetitlede debut, hvor de giver deres bud på, hvordan dansk rap burde være. Det er alternativt og jazzet. Men desværre også ret ligegyldigt i visse dele af albummet.

Plader

Classified: Handshakes & Middle Fingers

Den produktive canadier er endnu en gang på gaden med et par håndfulde nye sange. Hvor mulighederne for at tage skridtet videre i den grad luftes, så bliver Classified på store dele af albummet i sin vante ramme, hvor 'middel' er nøgleordet.

Plader

Roc Marciano & Gangrene: Greneberg EP

The Alchemist og Oh No er gået sammen med Roc Marciano og har skabt en kort udgivelse, der trods bump på vejen fungerer glimrende. En anbefalelsesværdig ep, som nok skal sørge for, at du fremover holder et vågent øje med Roc Marciano.