Skribent - Maja Hirani

Plader

Malk de Koijn: Toback to the Fromtime

Ni begivenhedsrige år skulle der gå, før Malk de Koijn meldte sig ind i kampen igen. Toback to the Fromtime er særdeles fængende, og de tre ordsmede leverer vaskeægte guldklumper, men til gengæld svinger niveauet også lidt, som vinden blæser.

Plader

Kendrick Lamar: Section.80

Med Section.80 tydeliggør Kendrick Lamar, hvad man burde forvente sig af fremtidens hiphop. Det er friskt, innovativt og vovet. Albummet er på flere måder en rejse tilbage i historien – men stadig er det vedkommende og aktuelt.

Plader

Grieves: Together/Apart

Grieves og Budos Rhymesayers-debut kører fortsat den melodiøse, terapeutiske, melankolske stil, vi kender fra deres tidligere bedrifter. Men det lyder stadig godt.

Plader

Jay-Z & Kanye West: Watch the Throne

Efter et halvt års konstant hype er Jay-Z og Kanyes album klar. Standarden er uhyre svingende med en stor dosis ligegyldig pladder. De stærke numre er til gengæld af en sådan kaliber, at de ikke kan undgå at trække helhedsindtrykket op til lidt over middel.

Plader

Shabazz Palaces: Black Up

Det uforudsigelige hiphopprojekts eksperimenterende og vekslende produktioner vokser langsomt, men sikkert på lytteren. Det samme gør Ishmael Butlers skriverier, der både er abstrakte og ligetil. Før man ved af det, lyder det hele virkelig, virkelig godt.

Plader

Wiley: 100% Publishing

En af grime-genrens grundlæggere, Wiley, er ude med et album, der trods både god teknik, en udmærket lydside og nogle særdeles fængende omkvæd ender i den semi-ligegyldige bås. Men i det mindste har han fundet sine Dre-høretelefoner igen.

Plader

Random Axe: s.t.

Sean Price, Guilty Simpson og Black Milk leverer kompromisløs, benhård hiphop, der som helhed ikke er superinspirerende. Men når man tager hvert enkelt nummer for sig selv, har de vitterligt fremstillet nogle seriøse bangers.

Plader

Trepac: Fatamorgana

Den ene halvdel af M-Cnatet er ude med et yderst solidt soloalbum, hvor universet er dystert, lyden er nakkebrækkende, og teksterne er begavede.

Plader

Atmosphere: The Family Sign

På trods af at The Family Sign tydeligt bærer præg af diverse ændringer inden for både lyd og lyrik, er gruppens autentiske udtryk intakt, og kvaliteten er garanteret.

Plader

Supajan: Det nye sort

Andet album fra Supajan byder på festlig, tempofyldt hiphop. Der er fart over feltet, når rapperen på overbevisende vis rimer sig igennem et album, der både har lyspunkter – og det stikmodsatte.

Plader

Revoltage: Elektricitet

Elektricitet byder på en ustruktureret samling rockinspireret hiphop, hvor der er langt mellem guldkornene og alt for kort mellem den ensformige sing-along-skrålen.

Plader

Mund de Carlo: Det tar’ tid EP

Gemt under en uinspirerende lydside findes både et ustoppeligt flow og eftertænksomme tekster om det stærkt dominerende emne tid. Mund de Carlo prøver at finde sin plads som intelligent lyriker, men ikke alt på ep'en er lige vellykket.