Skribent - Martin Colerick

Artikler Interview

Lorenzo Woodrose: Protestsange og personlighedssplittelse

Vi tog en snak med Lorenzo Woodrose efter hans solokoncert på Gloria torsdag kl. 12.30. For første gang optrådte han akustisk og solo på Roskilde Festival, og snakken centrede sig omkring forholdet mellem de ydre og eksplicit politiske sange og de indre mere personlige sange. I bund og grund handler det dog om at være ærlig. Og så afslørede Lorenzo Woodrose, at der er et soloalbum på vej.

Anbefalet Artikler

Undertoners guide til Roskilde ’17: Lørdag

Det er lørdag, og du er kort og godt træt! Du har haft et væld af gode, og sikkert også mindre gode koncertoplevelser, du har en stille susen for ørerne, og du mærker tømmermændene komme snigende. Men du skal ikke give op. Lørdagens musikprogram har meget godt at byde på, og det starter tidligt. Allerede kl. 12.15 bør du indfinde dig på Pavilion og gøre klar til at blive vækket med et brag. Det amerikanske grindcore-band Pig Destroyer står klar på den lille scene, til at blæse dine tømmermænd ud af kroppen. Med fuld fart på guitar og trommer og en growlende vokal, vil du utvivlsomt opleve en intens koncert, med højt tempo og muligvis en omgang formiddags mosh-pit. Er det alligevel en lidt for hård start på sidstedagen, kan du i stedet tage et smut forbi Avalon og blive vækket mere blidt af danske The Rumour Said Fire. De fire inde-rockere har en fornem sans for den gode melodi, hvilket man blandt andet fornemmede på deres debuthit ”The Balcony” fra 2009. Bandet var også at finde på Roskilde-plakaten i 2010 og er nu tilbage igen efter en mindre pause. Her har de det helt nye studiealbum Crush med. Et album hvor lyden er en smule mindre poleret, og hvor der eksperimenteres med genrene. Særligt det lidt garage-rockede nummer ”Television Personalities” har fået en del rotation på diverse radiostationer. Absolut et lyt værd. Efter formiddagens koncerter bør du være vågen, uanset om du blev vækket blidt eller hårdt. Du kan derfor lige så godt udfordre dig selv lidt med en omgang country. Det er en genre, der ikke fylder så meget på den danske musikscene, men skal du starte et sted, kunne Aaron Lee Tasjan være et godt bud. Med tilbagelænet country-rock og underfundige tekster om livets op og nedture, vil du helt sikkert få en god oplevelse sammen med en ung mand, der har arbejdet sammen med blandt andet Lady Gaga og Jack White. Nu er lørdagen i gang og eftermiddagen bliver intens. Først skal du til Arena og se det danske band Kellermensch. Med det formidable album ”Goliath” i ryggen, er der garanti for en indlevende koncert med forsanger i Sebastian Wolff i front. Bandet har efterhånden en del optrædener på Roskilde Festival i bagagen (herunder åbningen af Orange Scene i 2012), men efter en seks år lang albumpause er de tilbage stærkere og mere selvsikre end tidligere. Så forbered dig på en omgang dyster rock akkompagneret af et fuldt tilstedeværende og fokuseret band. Efter Kellermensch skal du skynde dig videre til Avalon. For der vil helt sikkert være mange der ønsker at se engelske Slowdive. Shoegaze har fået en mindre renæssance i år, med blandt andet nye albums og live-optrædener af Ride og The Jesus and Mary Chain. Slowdive gæstede allerede Roskilde i 2014 og var dermed med til at kickstarte denne mindre genfødsel af shoegaze og støjrock. De fulgte op med deres meget roste album Slowdive som udkom tidligere på året og blandt andet blev anmeldt på Undertoner. Her videreførte bandet den lyd de havde opbygget på deres tre albums fra start 90’erne, og holder de niveauet under koncerten, kan du godt glæde dig til en sublim oplevelse med både gamle og nye hits. Efter Slowdive er det nok fornuftigt med en lille pause inden aftenens helt store brag med Arcade Fire. De canadiske indie-rockere indtager Orange scene kl. 22.00. Det er formentlig en af de mest ventede koncerter på festivalens sidste dag, og det er ikke uden grund. Arcade Fire har siden deres sidste optræden på Roskilde Festival tilbage i 2007, bevæget sig fra et mindre indieband til et verdensnavn, der nemt kan fylde stadions og store festivalscener. Ikke mindst forsanger Win Butler er kendt for en energisk sceneoptræden og det bliver utvivlsomt en fest, når de spiller op til dans på Roskilde Festivals største scene. Ligesom du startede dagen med et valg mellem det mere hårde og det mere bløde, slutter din dag også med et valg: Skal du slutte Roskilde 2017 med en omgang velkendt syrerock, eller skal du kaste dig ud i den helt store fest foran Orange? Vælger du det sidste, så brug de sidste penge på et par drinks, bliv foran Orange scene til kl. 00.30 og find den resterende festival-energi frem. Tyske Moderat/Modeselektor er fløjet direkte ind fra den Berlinske fest-scene, og vil stensikkert presse de sidste dansetrin ud af Roskilde-publikummet. Med en god blanding af electronica, pop og indie, er hybridbandet hyret til en unik sidste koncertoplevelse på årets Orange Scene. Vælger du derimod at slutte med lidt syrerock, så grib et par fadøl og bevæg dig tilbage til Avalon. Her sparker Baby Woodrose med garanti gang i en retro-rockfest. Det danske band med legendariske Lorenzo ”Guf” Woodrose i front, har leveret god gedigen syrerock i snart 16 år. Med sig til årets koncert på Roskilde tager de sidste års ”Freedom”, som blandt andet indeholder mindre hits som ”Reality” og ”21st century slave”. Glæd dig. Det bliver en værdig afslutning på en forhåbentlig god festival.

Koncerter

Roskilde Festival 2015: The Minds of 99, 01.07.15, Orange

Åbningen af Orange scene er et tillidsfuldt hverv, der traditionelt har været givet danske bands. Roskilde har på det seneste brudt lidt med denne tradition, men i år var det igen dansk. The Minds of 99 havde fået faklen og bar den ærefuldt frem for et begejstret publikum. Bandet har fat i en stor fanskare, og det kunne ses på åbningen. Der var mange mennesker, og Minds nåede helt ned bag pitten, hvor der blev danset og sunget. Forsanger Niels Brandt havde selv udtalt til Orange Press (d. 28.6):  »…. jeg tror det, at det er lidt på samme måde som en fodboldspiller, der spiller med landsholdet i parken«. Måske derfor var dele af bandet klædt i fodboldtrøjer, og Niels Brandt var iklædt orange skjorte med sort jakke. Og The Minds of 99 var klar. Den tempofyldte firser poprock startede med et nyt nummer, hvor konfettikanonerne blæste orange papirstykker ud over det solbeskinnede publikum. Det klassiske Minds ekko akkompagnerede Niels Brandts spørgsmål: »Hvem er vi?«. I er Minds, havde man lyst til at råbe. Og I gjorde det sgu godt. Det var befriende at høre, at det nogle gange lidt for insisterende ekko, kom til sin ret på den store scene. Ekko kræver plads, og det havde The Minds of 99 på Orange. Orange er en scene der kræver nosser, og allerede i andet nummer viste The Minds of 99 sit værd. “Rav” passede perfekt til den sene eftermiddag og publikums forventningsfulde stemning. Vokalen gik klart igennem, og som før viste The Minds of 99, at store dele af deres musik fungerer eminent live. Særligt deres mere tempofyldte numre gør det godt på foran et stort publikum. Efterfølgende fik vi “Tivoli” med de nærmest maskingevær-agtige trommer. I det hele taget var det en tight-spillende trommeslager, der iklædt orange sticks, holdt liv i både band og publikum. Sammen med en energisk arbejdende Niels Brandt, der også tog sig den obligatoriske tur ned blandt de forreste rækker, viste Minds sig at være et band, der kan fylde den legendariske scene ud. Det er der ikke mange bands, med samme korte karriere, der kan. Desværre faldt en del af de nyere numre lidt igennem. Det er svært at præsentere nyt materiale i en kontekst, der kalder på fest og fællessang, men Niels Brandts vokal gør sig klart bedst, når det ikke er for dybt og ballade-agtigt. Heldigvis fik vi også “Et barn af min tid”, hvor frasen »Det gav mig selvtillid«, skinnede ud af Niels Brandts øjne. Han strålede særligt i starten af sættet og er en forsanger, ethvert band bør misunde. Eneste ballade-undtagelse der fungerede optimalt, og endda rigtig godt, er den hos undertegnede personlige favorit “Hurtige hænder”. En virkelig smuk kærlighedstekst, der giver lyst til at holde om sine nærmeste og mærke varmen fra det altid glade Roskilde-publikum. Det blev til fællesklap, og The Minds of 99 kunne her havde grebet stafetten, og ført den helt til dørs. De gav dog lidt for meget plads til længere instrumentale stykker, hvor pulsen kom lige lovligt meget ned, og det store publikum forfaldt til snak. Det var lidt synd. Men The Minds of 99 har selvfølgelig hittet og publikumsfavoritten “Det er Knud som er død”, og sammen med “Fuglebur” afsluttedes Oranges åbningskoncert hvor den startede: Fest, god stemning og stor tiltro til, at der stadig er nyere danske bands, der kan hive den gamle kæmpe op til dans.