Skribent - Mathias Askholm

Plader

Waltham: s.t.

"America's Heart and Soul," hvis man spørger Disney. En fabriksby i staten New England, hvis man spørger Google. Både tillokkende og afskræmmende collegerock, hvis man spørger Undertoner.

Plader

P:ano: Brigadoon

P:ano er pop af typen, som langsomt indynder sig. Det er sød musik, der lefler for lytteren, men det er spændende og frem for alt et udspil, der vidner om muligheder. Det er traditionel indiepop med en evne for sange, der lyder som nyfalden sne. Det er anbefalelsesværdigt.

Plader

Eleven Minutes Away: Arson Followed Me Home

Det er lang tid siden, rock’n’roll blev proklameret død, men hvad med emo-rocken, dens skrigende og hylende bastardbror? Er det kampsange eller begravelsessalmer, Eleven Minutes Away byder på med Arson Followed Me Home? Desværre mestendels det sidste.

Plader

Mørk: Keisaku Muscle-Harbour

Når du kigger efter monstre under børnesengen. Når du går ud efter en druktur i midtbyen. Når du lukker øjnene for sidste gang. Det er der, og det vokser sig ind på dig. Du kan kæmpe alt, hvad du vil, men du slipper ikke for at skulle hives ned gennem det altomsluttende mørke.

Plader

Chixdiggit: Pink Razors

(Nogle) piger kan åbenbart lide, hvad dette canadiske band præsterer. Deres power-pop virker dog i denne anmelders ører kunstigt sødet og uden reelt indhold. Bestemt ikke anbefalet.

Plader

Maxïmo Park: A Certain Trigger

Maxïmo Park spiller på alle effekter. Fra socialrealisme set fra en udslukt arbejderklasse til stroboskopstjerner i rockklubbens røgtunge luft. Det er lystige øjebliksbilleder af en tilværelse fuld af tvivl, men tvivle kan man dog også på autenticiteten. Selskabeligt og fornøjeligt er det ikke desto mindre.

Plader

Oneida: The Wedding

Et lydmonster af maskindele og syltetøjsglas. En idé, der kun kan realiseres af folk med sygeligt megen fritid. Et nyt Oneida-album har ramt gaden, musikpusheren og alle de forkerte steder – pas på, at ikke også du bliver ramt. Du slipper aldrig herfra.

Plader

Sweatmaster: Tom Tom Bullet

Solbriller og lidt for stramme bukser. Rockrødder og 60'er-fascination. Sweatmasters Tom Tom Bullet præsterer garagerock som alle de andre. Det er stilsikkert, skarpt og klichéfyldt. Kedsomheden forjages heldigvis for det meste af danselysten.

Plader

Langsyne: Silent Storm

Det er et ruskende tordenvejr, der har ramt musikbutikkerne med denne debut fra danske [Langsyne]. Progressiv tungrock af en anden støbning end man som regel hører på dansk jord, men måske er Mike Patton et lige lovligt stort idol?

Plader

Black Mountain: s.t.

Stille revolutioner. Dæmpede lys i mørket. Modsætninger og rockhistorie parret på nye psykedeliske måder. Jerk With a Bomb er genopstået med en personlig genindspilning af 40 års rockhistorie.

Plader

The Prefects: Are Amateur Wankers

Dette er den rigtige vare. Engelsk punk fra '77-'79, der først nu er blevet udgivet. Kan man ikke få nok af obskure bands, der tumlede rundt på denne scene for snart 20 år siden, er dette interessant. Ellers ikke.

Plader

Mates of State: All Day EP

Denne ep er et forelsket, kriblende og frem for alt imponerende udspil. Der trækkes store veksler på vokalharmonier de to medlemmer imellem, og det virker. Kærligheden mellem Kori Gardner og Jason Hammel går rent igennem.

Plader

Gogol Bordello vs. Tamir Muskat: J.U.F.

J.U.F., Jewish-Ukrainische-Freundschaft, er produktet af det New York/ungarske sigøjner-punkband Gogol Bordellos samarbejde med Tamir Muskat fra Vibromonk om at spille en gang hoftevridende dansemusik. Og dette lykkes for dem.

Plader

RTX: Transmaniacon

Royal Trux uden en håndfuld vokaler og Neil Hagerty – eller et nyt og særegent projekt? Jennifer Herrema, den ene halvdel af hedengangne Royal Trux, har åbenlyst besvær med at bestemme en retning for sit nye projekt.

Plader

Q and Not U: Power

Ingredienserne til denne fest er lige dele dance-punk, neo-funk, post-punk og ja – drenget og barnlig spilleglæde. Har du ikke mod på at danse hele natten lang, skal du slet ikke begynde på denne plade. Skip et par numre, og du har soundtracket til den perfekte fest.

Plader

Lock and Key: Pull Up the Floorboards

Kærligheden, og helst den slags der ætser som syre i et åbent sår, har altid været drivkraften bag det meste musik. Dette er lyden af glasskår, der vrides rundt i hjertet på Lock and Keys forsanger Ryan Shanahans hjerte.

Plader

Delicia Mini: Skuggi

Skuggi er essensen af efterårshygge. Dette er stemningen ved at sidde med en kop varm chokolade på en kold og våd efterårsdag, hvor vinden hyler, og man virkelig nyder, at ilden er opfundet. Dette er rigtig godt.