Drew Andrews leverer med sit første soloudspil en kedelig omgang akustisk folk, der meget hurtigt er glemt igen – heldigvis.
Skribent - Mette Staal Nielsen
John Grant: Queen of Denmark
The Czars-forsangeren John Grants soloalbum, Queen of Denmark, leverer enkelte flotte numre, men det meste af vejen er der tale om middelmådige melodier, der aldrig for alvor overbeviser.
Lone Wolf: The Devil and I
Med sit første album under kunstnernavnet Lone Wolf udgiver engelske Paul Marshall en plade, der byder på musik, som på en gang er eftertænksom, melankolsk, optimistisk og det meste af vejen bare smuk.
Some Speak of the Future: s.t.
Danske Some Speak of the Future leverer med dette selvbetitlede album smuk, melankolsk musik, der i størstedelen af pladens spilletid er af solid, høj kvalitet.
Petter Seander: The Denial of Me, Myself, and I
Svenske Petter Seander leverer enkelte gode pophits. Men langt det meste af vejen er The Denial of Me, Myself, and I en middelmådig affære.
Gigavolt: Hidden Kingdom
Danske Gigavolt leverer med Hidden Kingdom et folket, eventyrligt album, der sætter drømme og tanker i gang. Indimellem er det dog på grænsen til at blive langtrukkent.
Marshmallow Kisses and Candy Apples: MKCA EP
Danske Marshmallow Kisses and Candy Apples’ ep byder på enkelte gode elementer, men er desværre mest præget af en høj grad af uopfindsomhed og en vokal, der trækker det samlede indtryk ned.
Marie-Louise Munck: The Birds Fly Up
Tidligere Amstrong- og Antenne-sangerinde Marie-Louise Munck har kreeret et album, der i høj grad hviler på den stærke vokal. Samlet set er det dog en for ensartet oplevelse.
Adam Green, 16.02.10, Loppen, København
Den amerikanske singer/songwriter Adam Green gæstede sent tirsdag aften sit favoritspillested i Danmark. Det blev en koncert, hvor Greens syrede og akavede jeg var langt mere i fokus end musikken.
Clare and the Reasons: Arrow
Der er dømt blød og finurlig pop med et strejf af mystik på Brooklyn-bandet Claire and the Reasons’ nye album, Arrow. Desværre er grænsen mellem den opfindsomme og den kedelige musik flydende.
Marie Dahl: Adelaide and Hell’s Bridegroom
Med Adelaide and Hell’s Bridegroom byder Marie Dahl på smukke, velskrevne tekster. Desværre bliver musikken dog noget ensformigt i det lange løb.
Esther Maria & The Song Horse: My Black Heart EP
Esther Maria & The Song Horse er klar med deres debut-ep, My Black Heart, og den skuffer bestemt ikke. Esther Maria synger som en engel, og sammen med det dygtige musikalske akkompagnement skaber hun med disse fem numre en næsten fuldendt musikoplevelse.
Kå: Himlens kant når helt herud
Danske Kå er klar med deres andet album, som er sprængfyldt med dramatisk og stemningsfyldt indie-synthrock af høj kvalitet.
Annie: Don’t Stop
Er man til dansabel electropop vil man ikke blive skuffet over Don’t Stop. Norske Annies andet album er nemlig spækket med glade rytmer til en aften på dansegulvet.
Fruit Bats: The Ruminant Band
Med The Ruminant Band leverer Fruit Bats glad og velklingende indiepop. Hverken mere eller mindre.
Kris Kristofferson: Closer to the Bone
Kris Kristoffersons nye album Closer to the Bone byder på country i den eftertænksomme ende af skalaen; i længden bliver det dog for sentimentalt.
Peter Broderick: 4 Track Songs
Peter Broderick udgiver her en samling tidlige kreationer, der er så kedelige, at det virker unødvendigt, at de overhovedet er blevet udgivet.
Buffy Sainte-Marie: Running for the Drum
Efter 17 års pause er canadiske Buffy Sainte-Marie tilbage med et album, der dels viser hendes store musikalske talent og erfaring, dels viser en overdreven iver efter et comeback.
Simian Mobile Disco: Temporary Pleasure
Simian Mobile Disco leverer elektronisk dance i stride strømme på dette deres andet album. Og skal man kunne holde Temporary Pleasure ud, kræver det vist, at man er stor fan af electrodisco.
Scott Matthews: Elsewhere
Scott Matthews’ Elsewhere er en blandet fornøjelse. Musikken svinger fra det flade og kedelige til numre af helt fantastiske dimensioner; det samlede indtryk bliver blot middel.
Silver Gleaming Sound Machine: All Tomorrow’s Gardens
Århusianske Silver Gleaming Sound Maschine udgiver her seks numre, der viser, at de har, hvad der skal til for at skabe sig et navn på den danske – og senere måske den internationale – musikscene.
Bastila: s.t.
Bastilas selvbetitlede debutalbum er en noget fragmenteret sag, der byder på alt fra sigøjnerpunk til glad indiepop med et alternativt twist.
Magnolia Electric Co.: Josephine
Der er følelser, sorg og religiøsitet i store mængder på Magnolia Electric Co.’s nye album Josephine. Så store mængder, at det i længden bliver alt for meget af det gode og lidt irriterende.
Amazing Baby: Rewild
Forventningerne til amerikanske Amazing Baby er høje og bandet er flere gange blevet udpeget til at være dette års helt store talenter med deres drømmende glamrock. Albummet Rewild hverken skuffer eller overvælder.
Julian Plenti: Julian Plenti Is… Skyscraper
Interpol-forsanger Paul Banks lancerer første album fra soloprojektet Julian Plenti.
Broken Records: Until the Earth Begins to Part
Broken Records’ debutalbum er kort sagt en fornøjelse. Det skotske syvmandsband leverer vidunderligt varieret, anderledes og bredspektret rock, som man i den grad bør unde sig selv at lytte til.
Foreign Born: Person to Person
Det er primært de storladne toner, der præger Foreign Borns Person to Person, og inspirationen fra helt store navne som U2 er tydelig. Samtidig har både lyd og band personlighed. Det er sgu fedt!
Lay Low: Farewell Good Night’s Sleep
Sydstaterne i 50’ernes USA; en gruppe mænd med guitarer, en kvinde med rød læbestift og krøller, alle med cowboystøvler og -hatte, der nikker let i takt til kvindens sang. At country heldigvis kan være meget andet og mere end dette, beviser Lay Low.
Papercuts: You Can Have What You Want
Jason Quever er bestemt talentfuld, men hvis man virkelig kunne få, hvad man ville have, ville det bestemt ikke være You Can Have What You Want, der stod på ønskesedlen; dertil er det i sin helhed for kedelig en oplevelse.
Metric: Fantasies
Tre år er der gået siden Metrics sidste udspil, og tiden har bestemt ikke været dårligt brugt. Fantasies’ 10 numre spænder vidt og bredt genremæssigt såvel som indholdsmæssigt. Her er tale om glad, velklingende musik, og man føler, at Metric ønsker alle lyttere god sommer og byder op til dans.