Mikkel Arre

Biografi:
Der skete noget, da jeg hørte Oasis' What's the Story... Jeg kan ikke forklare, hvordan traditionalistisk rock kan give intens lyst til at begynde at høre drum'n'bass og alskens anden electronica. Men sådan gik det, da jeg var 12-13 år gammel. Katalysatoren var P3: Det Elektriske Barometer, Thomas Knaks fredagsprogrammer og for længst hedengangne Beat.

Engang skrev jeg for Murmur. Nu skriver jeg for Undertoner og arbejder sammen med nogle af landets bedste musikskribenter. Og så læser jeg arbejdsmarkedsstudier for at bygge oven på min journalistuddannelse.

 

Hører i øjeblikket:
S: I'm Not As Good at It As You
- Jenn Ghetto, der tidligere var med i Grand Archives-forgængerbandet Carissa's Wierd, skærer ind til benet på sin anden soloplade. Men kniven føres nænsomt, for både de ensomme guitarlinjer og hendes let tågede vokal er blidt imødekommende. Noget så enkelt som en uprætentiøs singer/songwriter-plade, der lige så stille sniger sig ind på lytteren, fordi de ved første ørekast lidt undseelige sange viser sig at holde et højt niveau. Her er et eksempel.
M.I.A: /\/\ /\ Y /\
- Det kan godt være, at pointen med titlen på M.I.A's tredje album bl.a. er at problematisere Google-kulturen ved at vælge et navn, der ikke kan søges på. Problemet med albummet er bare, at det ikke er værd at lede efter. I sig selv er de fleste af sangene blandt srilankanerens svageste, og det flossede, mildt sagt kaotiske lydbillede hjælper ikke.
Tortoise: A Lazarus Taxon
- Her fire år efter udgivelsen forekommer dette boxsæt stadig at være uomgængeligt, hvis man kan lide Tortoise. Alene Millions Now Living...-ekstranumre som "A Grape Dope" og især "Gamera" er pengene værd, ligesom hiphop-strejftog som "C.T.A." og Five Deez-remixet "Sexual for Elizabeth" stadig holder.
Actress: Splazsh
- Engelske Darren Cunningham bevæger sig i grænselandet mellem (post)dubstep, house og dubtechno, og det gør han aldeles glimrende. Splazsh er lidt svær at komme ind på, fordi der ikke er så mange umiddelbare højdepunkter, men efter en håndfuld gennemlytninger begynder pladen at åbne sig og afsløre, at den både er guf for Autechre-, Rhythm & Sound- og Zomby-tilhængere.
Paavoharju: Laulu laakson kukista
- Det måske mest lettilgængelige band på det grænsesøgende finske selskab Fonal Records. Her blandes stilfærdig, folket sangskrivning med susende field recordings, og med "Kevätrumpu" får vi et bud på, hvordan eurodance havde lydt, hvis genren var opstået i de østfinske skove. En på én gang behagelig, udknaldet og indtagende plade.

Fem favoritalbums:

Joanna Newsom: Ys
Hood: Cold House
Modest Mouse: The Moon & Antarctica
Autechre: Peel Session
Silo: Alloy