Skribent - Mikkel Arre

Plader

Svarte Greiner: Black Tie

Den norske ambientmusiker skruer lidt ned for uhyggen, men til gengæld helt op for de kompositoriske ambitioner på sit nye album. Det er glimrende udført, men minimalismen sender det faretruende tæt på at gå i tomgang.

Plader

Matmos: The Marriage of True Minds

Via telepati har Matmos fået dusinvis af forsøgspersoner til at beskrive, hvordan duoens niende plade skulle lyde. Humbug? Også i dén grad, men det er en skæg historie – og dét er en af grundene til, at The Marriage of True Minds er en fremragende plade.

Plader

Pixel: Mantle

Den danske producer excellerer fortsat i knitrende, gnistrende mikrobeats i konstant, kompleks forandring. Men samtidig er Jon Egeskovs fjerde album mørkt og knugende på en anderledes brutal måde end hidtil.

Plader

Darkstar: News From Nowhere

Efter debutpladens synthmelankoli har den engelske trio ændret sin lyd radikalt. Nu er musikken let, sfærisk og psykedelisk svajende, og stilskiftet er imponerende velgennemført. Som lytter svømmer man dog ikke væk i samme grad, som Darkstar selv gør det.

Plader

Nils Frahm: Screws

Med fire skruer i sin gipsindsvøbte venstre tommelfinger indspillede den tyske pianist ni enkle kompositioner til ære for de fingre, han ikke havde brækket. Resultatet er en fin lille plade, der veksler mellem smuk følelsesgranskning og letbenede strøtanker.

Plader

Vektormusik: Uro/Unrest

Et sted mellem electronica, abstrakt jazz og neoklassisk kompositionsmusik dirrer og dingler den danske duos uro. Vektormusiks første fuldlængdealbum er poetisk, melankolsk og stemningsfuldt. Alligevel er det svært at blive helt grebet af det.

Plader

Emeralds: Just to Feel Anything

Efter 2010-gennembruddet Does It Look Like I'm Here? bevæger Emeralds sig stadig længere væk fra improvisation og mod struktur. Samtidig har amerikanerne købt en trommemaskine, og sammen med opulent helteguitar afsporer den meget af deres femte album.

Plader

Altar Eagle: Nightrunners

Eksperimental-weird folk-noise-arbejdshesten Brad Rose stikker af i en helt ny retning sammen med sin kone. Som duo spiller de kølig synthpop: velproduceret, detaljespækket, legende – og alligevel lidt svær at engagere sig i.

Plader

Four Tet: Pink

Efter 2010-albummet There Is Love in You har Four Tet udgivet en stribe dansable singler med tungt fokus på tætpakkede klubber. Nu er de samlet på Pink, hvor højdepunkterne funkler, men ikke rigtig fungerer som en helhed.

Plader

Zelienople: The World Is a House on Fire

Albumtitlen varsler drama, men på Zelienoples 11. album er uroen snarere underspillet. Man skal lytte nøje for at høre den – og når man gør det, træder bandets formidable samspil også frem. Talk Talk-fans kan roligt træde ind i trioens tusmørke.

Plader

Mount Eerie: Clear Moon

Lyse synthesizere kaster et ildevarslende skær over Phil Elverums seneste plade, der emmer af isolation. Elverum har svært ved at trænge igennem tågen, og det er heller ikke helt let for lytteren at komme tæt på amerikanerens musik.

Plader

Motion Sickness of Time Travel: s.t.

Rachel Evans' fjerde album viser hendes boblende ambient fra en hidtil uhørt ambitiøs side. 91 minutter er i overkanten, men så længe hun holder de glimtende, brusende, blide synthlinjer i bevægelse, er albummet smukt og sine steder decideret betagende.

Plader

Clark: Iradelphic

Den engelske producer er ikke for fastholdere, og på sit nye album skifter han endnu en gang retning. Men han burde nok have malet sig selv lidt længere op i en krog, for kombinationen af IDM, folktronica, triphop og sløj sangskrivning er ikke uproblematisk.

Plader

Death and Vanilla: s.t.

Den svenske duo debuterer med et stilsikkert album, hvor drømmefasen er normaltilstanden, og hvor forskellige parallelverdener trænger ind i vores virkelighed: okkulte fænomener, æstetiske reminiscenser fra 60'erne – og genfærdet af Broadcast anno årtusindskiftet.