"Det, vi søgte, var nogle sange, vi kunne overraskes af, selv om vi havde arbejdet intensivt med dem i et halvt år." Undertoner har fanget Rasmus Stolberg fra Efterklang og spurgt til tilblivelsen af bandets nye plade.
Skribent - Mikkel Arre
Maqiz: Re-evaluating Zero – When Nothing Makes Sense
Storladent, prætentiøst – og alt, alt for pænt. Århusianske Maqiz holdt sig bestemt ikke tilbage, da de øste synthesizere ud over deres debutplade, og det kvæler alle tilløb til lovende takter. Lige nu har duoen meget langt igen, før deres synth-postrock bliver interessant – endsige fængende.
Manual & Syntaks: Golden Sun
I samarbejde med Limp-kollegaen Jakob Skøtt har Jonas Munk – alias Manual – fået tilført sit romantiske lydunivers for livsnydere en tiltrængt kant og fremdrift. Det lyder glimrende - så længe det varer... Hiphop-inspirationerne klinger nemlig desværre lidt for hurtigt af.
Icarus: I Tweet the Birdy Electric
Engelske Icarus vil utroligt gerne være komplekse. Det lykkes til fulde – ja, faktisk er deres electronica så indviklet, at det er vanskeligt at få noget ud af den.
Pixel: Display
Sine steder lyder danske Pixel som ingen andre på clicks'n'cuts-scenen. Andre steder nøjes han med halvvejs at gentage Poles minimal-dub, men han gør det så dygtigt og behageligt, at man ikke for alvor tænker på at beklage sig.
Boom Bip: Corymb
Boom Bip svinger på Corymb mellem konturløs selv-kopiering og et par glimrende bud på dyster trip-hiphop. Overvægten af plusser i bogen skyldes især en blændende trio af remixere.
Xela: Tangled Wool
John Twells opbygger på sit andet album under navnet Xela inderligt romantiske stemningsbilleder og blander elektronik med akustisk guitar, akustisk guitar og – som prikken over i’et – akustisk guitar.
Daedelus: Of Snowdonia
Tag til Wales. Tag hjem igen. Få fat i så mange instrumenter som overhovedet muligt. Luk dig inde sammen med dem og en masse elektronisk grej. Så kan du også lave Of Snowdonia. I hvert fald hvis du har lige så mageløse kompositoriske evner som Daedelus – og lige så stort overblik.
Virak: But Not As We Know It
Den danske trio Virak debuterer med en protest mod musikkens "ofte trættende skabeloner." Når det lykkes at undslippe dén faldgrube, lover debutpladen godt for fremtiden. Når det mislykkes, bliver bandet lidt ... tja ... trættende.
Languis: The Four Walls
Noget så uventet som et indietronica-band fra Argentina leverer noget så forudsigeligt som et kun delvist vellykket forsøg på at blande shoegazer-pop og elektronik.
So: s.t.
Glitch-grundlæggeren Markus Popp har slået sig sammen med den japanske sangerinde Eriko Toyada. Med hendes skrabede sange som basis har de under navnet So skabt en ikke videre tilgængelig samling støjende sangfragmenter, der ikke desto mindre magter at strejfe magiske højder. Pletvist, i hvert fald.
Desert City Soundtrack: Funeral Car
Black Heart Procession med Alec Empire som kor-skriger? En blanding ingen nogen sinde har overvejet. Heldigvis. Før nu. Men ak, den findes altså på denne debutplade, der er sørgmodig som et begravelsesfølge og alt for ofte tindrende hysterisk.
LFO: Sheath
Efter syv år uden LFO-plader, men med markante producer-jobs for f.eks. Björk, vender Mark Bell tilbage med et mangfoldigt og ganske idérigt album. Lige dele tindrende ynde og uregérlig eksplosionskraft er basis for et fornemt debut-album som solist.
Del Rey: Darkness & Distance
Chicago-bandet Del Rey kæmper hårdt for at vride noget spændende ud af postrocken, men modarbejdes på det skammeligste af klichéernes vogter, postrock-monsteret Olaf, der destruerer de fleste forsøg på at vise mere end gennemsnitstalent. Klimakser og valne riffs er ikke nok.
Strumm: 7”
Udstyret med både fængende melodiøsitet og en aldrig udtømt lyst til at afsøge støjens væsen bevæger den debuterende trio Strumm sig ud i både punket, ret så pågående støjrock og i tålmodige, nysgerrige digressioner. Konventionerne skævvrides, og Strumm opfylder semi-hypens forventninger.
Efterklang: Springer
Som solstrejf over tundra-sletter. Knitrende som sne, rent som polar-luft. Med en sart og dog dynamisk udtrykssfære sigter debutant-kvintetten Efterklang højt – og rammer næsten plet.
Mew, Traening, 05.09.03, Studenterhuset, Aalborg
Mew tog Aalborg med storm og gjorde alt godt igen. Kvartetten tog revanche både for den mudrede mellemvare-koncert på Roskilde – og for Traenings noget humørforladte opvarmning.
Pretty Girls Make Graves: Good Health
Tag en dyb indånding, før du trykker på play-knappen. Pretty Girls Make Graves' fuldlængde-debut er en hæsblæsende omgang emorock - og aldeles glimrende.
Opiate: Sometimes EP
Med små skridt i mange retninger forfiner Opiate endnu engang sit udtryk. På sin egen tyste facon revolutionerer og finpudser han sin stil og bekræfter sin position som en unik formidler af enkelhedens og det næres værdi.
Massive Attack: 100th Window
Massive Attack vender tilbage efter knap fem år - men langtfra i stærkeste opstilling: Besætningen er nede på én mand, og det hæmmer åbenlyst kreativiteten. Et på flere måder deprimerende comeback, der giver et afgrundsdybt indblik i en skrøbelig sjæl.