Måneskin over KBH N, åh, ih, ah, uh, enderim og syng-med-potentiale i lange baner. Christian Hjelm folder Kim Larsen-stilen yderligere ud på sit andet soloalbum.
Skribent - Nina Ulrich Østergaard
Stærosaurus: Store hoved
Det burde være let at holde af, men irritationsmomenterne lurer om hvert hjørne på Stærosaurus' debutalbum, der i bedste fald holder sig på det jævne.
Nikolaj Nørlund: Det naturlige
Den stemme, den stemme... Nikolaj Nørlunds syvende soloalbum fortsætter stort set succesen fra den lykkelige genfødsel i 2012.
L.E.F. & de langsomme lyn: Natatlas EP
Natatlas er en imponerende gennemarbejdet ep-bog med både digte, sangtekster og nuttet grafik - guf for litteraturnørder og følsomme skabspoeter. Desværre er det ikke al musikken, der matcher bogens fine niveau.
Snowbird: Moon
Det er sødt og blødt, vrimler med nuttede dyr, og sneen daler blidt. Men Simon Raymondes nye duo, Snowbird, lider under Cocteau Twins' spøgelse, der hele tiden lurer i baggrunden. Efter flere gennemlytninger bliver det decideret hårdt.
Daughn Gibson, 18.11.13, Lille Vega, København
Mørk og mystisk - den tidligere lastbilchauffør Daughn Gibson brænder igennem som få, og synge kan han også. Koncerten i Lille Vega var en stramt spillet og sært underholdende affære, hvor det teatralske country noir-univers udfoldede sig endnu bedre end på plade.
Lee Ranaldo and the Dust: Last Night on Earth
Sonic Youths svar på George Harrison er nu sat fri til at dyrke den grandiose 70'er-inspirerede rock, han tilsyneladende længe har drømt om, kraftigt påvirket af sidste års orkan i New York. Desværre er det en lige lovlig magelig dommedagsoplevelse, Lee Ranaldo and the Dust disker op med.
Body/Head: Coming Apart
»It's not happy music,« siger Kim Gordon om sin nye duo Body/Head, og det er ret spot on. "Coming Apart" er et kompromisløst, udfordrende og dybt personligt værk fra der, hvor det gør allermest ondt, og heldigvis er Gordon – som 60-årig, fraskilt og røvrendt – sejere end nogensinde før.
De Efterladte: Alvorsord og etagevask
Peter H. Olesen sidder heldigvis stadig fast i det sorte hul, hvorfra Olesen-Olesen og nu De Efterladtes melankolske hverdagshymner bliver udklækket. Det er som altid smukt, underholdende, vedkommende og velskrevet som intet andet, så det er både forståeligt og helt igennem okay, at duoen holder sig til den vante formel.
Neko Case: The Worse Things Get, the Harder I Fight, the Harder I Fight, the More I Love You
Neko Case vil være det hele på én gang på sit sjette album: fjollet og alvorsfuld, nuttet og bidsk, poppet og rocket. Men i forsøget på at favne bredt mister hun troværdighed, og man efterlades med samme følelse, som når H&M sælger Ramones-t-shirts.
Belle and Sebastian: The Third Eye Centre
Mens vi venter på et nyt studiealbum fra kongerne af introvert indiepop, Belle and Sebastian, får vi en samling af b-sider fra de sidste 10 år. Niveauet er gennemgående højt, og flere numre kunne snildt have været a-sider, men nytilkomne lyttere bør starte et andet sted.
Postiljonen: Skyer
Dreampop er det nye sort, og alt er glat og lækkert i Postiljonens lyserøde drømmeland. Nyd det for feel good-faktoren og de solide guilty pleasure-kvaliteter, men forvent ikke de store kunstneriske udskejelser. Et glimrende popalbum, selvom holdbarheden er tvivlsom.
Taragana Pyjarama: Nothing Hype
Med rekordfart er Taragana Pyjarama blevet et af de mest lovende elektroniske navne herhjemme. Minialbummet Nothing Hype udmærker sig med sin legesyge tilgang, der i de bedste øjeblikke udfordrer lytterens forventninger, men som mest af alt er et hæderligt mellemspil inden næste fuldlængdealbum.
Julia Holter: Loud City Song
Enhver musikinteresseret litterats hedeste drøm: Julia Holter er tilbage med endnu et stærkt konceptuelt værk, der er bedst i de dvælende øjeblikke, når det ikke prøver for hårdt at være avantgardistisk kunst. Ikke egnet til ubekymrede feriedage, men bestemt et helstøbt album, der vinder en lille smule mere ved hvert lyt.
Roskilde Festival 2013: Black Rebel Motorcycle Club, 07.07.13, Orange
Brændende sol og læderjakker er et modigt mix, men Black Rebel Motorcycle Club går ikke på kompromis med attituden. Desværre satte søndagstrætheden sit tydelige præg på koncerten, hvor garagerocken faldt til jorden, og den støvede americana sejrede.
Roskilde Festival 2013: Indians, 06.07.13, Odeon
En sanselig og smuk rejse gennem Indians' musikalske drømmeland. Søren Løkke Juul og hans lille, sammentømrede band leverede en koncentreret og på alle måder vellykket optræden hele vejen igennem.
Roskilde Festival 2013: Kirstine Stubbe Teglbjærg, 05.07.13, Odeon
Kirstine Stubbe Teglbjærgs solokarriere er kommet særdeles godt fra start, og hendes poetiske og drømmende univers foldede sig smukt ud i sommernatten, så man kun kunne sænke skuldrene og give sig hen.
Roskilde Festival 2013: Linkoban, 05.07.13, Cosmopol
Man kunne ikke have valgt en bedre fest fredag aften. Linkoban leverede en hårdtpumpet optræden fra start til slut, hvor energi, attitude og flow gik op i en højere enhed.
Roskilde Festival 2013: Highasakite, 05.07.13, Pavilion
Aldrig har Pavilion været udsmykket så pænt. Highasakite bevæger sig i et rigt og smukt musikalsk univers, særligt når de kommer lidt op i tempo, men desværre fik de ikke helt sparket publikum ud af eftermiddagsmageligheden.
Roskilde Festival 2013: Christian Hjelm, 04.07.13, Odeon
Nu skulle vi rigtig hygge os - der blev skruet op til syng-med-folkefest af Christian Hjelm og band. Hovedpersonen var lige lovlig kæk undervejs, men de virkelig gode sange kan man ikke tage fra ham.
Roskilde Festival 2013: Baby in Vain, 03.07.13, Pavilion Junior
Baby In Vain vil ikke kaldes grunge, men alligevel følte man sig hensat til endnu en regnvejrsdag i Seattle under pigernes velbesøgte koncert. Efter indledende lydproblemer blev der rig mulighed for både headbanging og pogo til den tunge og stilsikre lyd, der dog stadig har plads til forbedringer.
Roskilde Festival 2013: Travelling Tribes, 02.07.13, Pavilion Junior
Travelling Tribes udforsker legesygt worldgenren og har mange spændende elementer i spil – lidt for mange til tider. Eftermiddagens koncert var dog alt i alt en behagelig, stemningsmættet rejse med masser af musikalsk overskud.
Roskilde Festival 2013: Mø, 01.07.13, Pavilion Junior
Menneskehavet, der fyldte hele området omkring Pavilion Jr., var ikke til at tage fejl af: Møs popularitet disse dage kan ikke undervurderes. Selv de mest korslagte arme måtte overgive sig til hendes velsmurte hitmaskineri, der dog forløb uden store overraskelser.
Roskilde Festival 2013: Navneløs, 30.06.13, Pavilion Junior
Navneløs har deres unge alder til trods imponerende godt styr på både udtryk og indhold og fik trods startvanskeligheder leveret en overbevisende koncert. Desværre blev der i lang tid givet for lidt plads til en af deres største forcer, Lin Rosenbecks skiftevist skrøbelige og dramatiske stemme, der druknede i instrumenteringen.
Suede, 26.06.13, Lille Vega, København
En aften i selskab med Suede går meget sjældent galt. Koncerten i Lille Vega var alt, hvad man kunne forvente af den utrættelige cirkushest Brett Anderson og co., men flere overraskelser i sætlisten og stille øjeblikke havde været velkomment.
Undertoners guide til Roskilde ’13: sfærisk og støjende, oversete kunstnere, dramatiske damer og ung skrammelrock
Drøm dig op under teltdugen, få en punklussing fra morgenstunden, oplev en samling 17-årige piger med en forkærlighed for Kurt Cobain, eller stift bekendtskab med et band, som du ikke havde den fjerneste idé om eksisterede. Jo, der er rigeligt med tilbud i dagens Roskilde-anbefalinger.
Undertoners guide til Roskilde ’13: tungt og uhyggeligt, amerikanske rødder og hiphop
Dommedagssmadder, en af klassisk americanas grand ol' men og en horde af spydige og skarpe hiphop-tunger. Undertoner fortsætter sin guide til de bedste koncerter på Dyrskuepladsen.
Still Corners: Strange Pleasures
Still Corners blander på deres andet album drømmende shoegazerpop, minimalistisk electronica og retro-femme fatale-lyd i én stor, ambitiøs pærevælling og slipper ganske godt fra det - dog ikke helt uden vanskeligheder.
Laura Marling: Once I Was an Eagle
Det handler om kærlighed, men undgår fornemt det banale. Laura Marling har begået et kringlet mesterværk af et konceptalbum: forvirrende, overvældende, imponerende og slet ikke til at få hold på.
My Bloody Valentine, 13.06.13, Store Vega, København
Et af alletiders sejeste bands er tilbage, og aftenens My Bloody Valentine-koncert var som håbet et nostalgisk støjbombardement med en drøm af en sætliste. Lydproblemer forhindrede dog en væsentlig del af magien i at udfolde sig.
Kurt Vile & the Violators, 29.05.13, Amager Bio, København
Med to øl i hånden og en misundelsesværdig hårpragt, der skjulte det meste af ansigtet, gik Kurt Vile på scenen sammen med The Violators og leverede slackerrock, der levede op til - næsten - alle forventninger.
!!!: THR!!!ER
Trods titlen er der ikke meget spænding ved !!!'s femte udspil, som er gruppens måske lettest tilgængelige til dato.
Unik intimkoncert med Suede på vej
Inden det genopståede, legendariske britpopband Suede giver koncert i Tivoli, holder de en unik koncert i intime rammer i Lille Vega den 26. juni.
Dinner: Girl EP
Dommedagsrøsten alias Anders Rhedin er tilbage. Temaet denne gang er piger, men det er desværre ikke nær så vellykket som på debut-ep'en fra sidste år. Lidt variation ville klæde Dinners skarpt optegnede univers, hvor monotonien trænger sig på.
Dråpe: Canicular Days
Som ventet er norske Dråpes debutalbum luftig dreampop lige efter bogen: drømmende, sart vokal pakket ind i sfæriske guitarflader fra start til slut. Det er ikke svært at høre, hvor inspirationen kommer fra, og Dråpe bliver desværre aldrig synderligt interessante eller originale i deres udtryk.
Claus Høxbroe & Oscar Gilbert: Nøgne som nyfødte
Claus Høxbroe er så meget beatpoet, at han har det tatoveret på sine hænder. Samfundskritikken kommer dog lidt for sløvt til udtryk på dette album, der kunne have nydt godt af et mere varieret lydbillede, et strammere format og lidt mere galskab.
The Beardy Durfs – fra kælderen til Roskilde
På den forgange Roskilde Festival mødte Undertoner The Beardy Durfs til en snak om Roskilde Rising, D.I.Y., Beach Boys og frem for alt den støj, som de udsætter deres publikum for.
Chelsea Light Moving: s.t.
Thurston Moores nye band, Chelsea Light Moving, har ikke begået noget mesterværk. Men det er lyden af 10 vilde heste, og hvilken lykke er det ikke efter de seneste, lidt trætte Sonic Youth-udgivelser.
Keith Canisius: Beautiful Sharks
Yderst produktive Keith Canisius er tilbage i velkendt farvand, hvor den sfæriske dreampop regerer. Ambitionerne er store, men ensformigheden trænger sig på.
Navneløs: s.t. EP
Der er ingen tvivl om, at kunstneriske ambitioner og talent går op i en højere enhed hos Navneløs. Alligevel udebliver den helt store wow-faktor, der ellers var potentiale til. De musikalske forbilleder fornægter sig ikke, men EP er trods alt en imponerende debut.
First Aid Kit, 12.11.12, Store Vega, København
Få kan som First Aid Kit excellere i vokalharmonier, autentisk 70'er-retro og publikumskontakt. Der var ikke en finger at sætte på søndagens optræden i Store Vega, og Undertoners anmelder smed fordommene og lysten til at komme hjem til tv'et med det samme.
Dinner: You Are Like LA EP
Det er et både foruroligende og dragende Los Angeles, der besynges af Dinner. Den maskinelle, synth-bårne postpunk lykkes generelt ganske godt på denne ep, der dog savner en snert af variation.
The Raveonettes, 26.10.12, Store Vega, København
10 års jubilæet for duoen fejredes i Store Vega med en koncert i røg og damp, der mod slutningen mindede Undertoners anmelder om, hvorfor hun engang faldt for The Raveonettes.
Valby Vokalgruppe: Bah New Era
Valby Vokalgruppe har som forventet skabt et mærkværdigt, legesygt album, der balancerer på en hårfin grænse mellem det kedelige og det sprængfarlige. Absolut ikke for utålmodige sjæle.
Let Me Play Your Guitar: Shoebill Garden EP
Shoebill Garden er et vellykket mellemspil inden danske Let Me Play Your Guitars svære toer, der skal cementere langtidsholdbarheden og potentialet.
Radio24syv: Monogram
Radio24syv vil vise, at kanalen tager musikken seriøst og har derfor lanceret konceptet Monogram - blandt andet i form af en pladeudgivelse, hvor seks danske kunstnere har indspillet tre numre hver direkte ned på vinyl. Det er naturligvis svært ikke at bifalde.
Jens Lekman: I Know What Love Isn’t
Jens Lekman har ondt i hjertet, og det er der kommet et absolut fremragende og meget helstøbt album ud af. På vanlig vis blandes det livskloge med det fjollede, det smukke med det kitschede i en underfundig og dybt personlig cocktail, der fortsat imponerer.
Nikolaj Nørlund, 20.09.12, Koncerthuset, København
Nikolaj Nørlund og band leverede som forventet en særdeles vellykket aften med det stort anlagte show i koncertsalen i DR's koncerthus.
Cat Power: Sun
Cat Power er efter to lidt for tandløse album tilbage i det dystre hjørne på sit måske mest modige udspil til dato - nu tilsat synth.
Dum Dum Girls, 03.09.12, Lille Vega, København
En gennemgående dårlig lyd skæmmede desværre Dum Dum Girls' optræden, og resultatet blev en underlig, amputeret fremførsel af de ellers glimrende støjpopperler.
Christian Hjelm: Før vi blev lette
Christian Hjelm debuterer som solist på dansk, og det er en udsøgt fornøjelse at lægge ører til hans charmerende nostalgi. Kun enkelte irritationsmomenter skæmmer sensommerens vemodige soundtrack.
Thurston Moore, 06.08.12, Store Vega, København
Trods anmelderens skråsikre forestillinger var der ikke lagt op til eftertænksom, akustisk post-skilsmisse/post-Sonic Youth-rock fra den aldrende king of cool. Thurston Moore-kaoset lever fortsat og har det godt.
Roskilde Festival 2012: Santigold, 08.07.12, Arena
Guldglimmer, girlpower og masser af sexappeal. Santigold delte gavmildt ud af det hele i sit über-velkoreograferede show, der dog lige manglede en ekstra tand for at blive den helt store afslutningsfest.
Roskilde Festival 2012: Korallreven, 08.07.12, Apollo
De stakkels svenskere havde alle odds mod sig - først smeltede harddisken, og dernæst blev den ellers smukke dreampop skæmmet af en elendig lyd. Det tog 30 minutter.
Roskilde Festival 2012: Mew, 07.07.12, Orange
Mew spillede alle de kendte hits, som teenagepigerne ville have, under den ganske vellykkede koncert, der dog aldrig blev rigtig sindsoprivende.
Roskilde Festival 2012: Cold Specks, 07.07.12, Pavilion
Cold Specks kunne overdøve hele Dyrskuepladsen med sin drøm af en stemme og formåede at løfte sit i forvejen stærke materiale til nye højder.
Roskilde Festival 2012: Lee Ranaldo, 06.07.12, Odeon
Lee Ranaldo kan sagtens selv uden sit berømte band og slog endnu en gang fast, hvorfor han er en af verdens ypperste guitarister.
Roskilde Festival 2012: The Megaphonic Thrift, 06.07.12, Pavilion
Det var et rent sansebombardement, da The Megaphonic Thrift indhyllede Pavilion i deres drømmende og melodiske støjrock.
Roskilde Festival 2012: Apparatjik, 05.07.12, Orange
Apparatjik balancerede mellem kaotisk totalteater og elektronisk fest i et show, der i sin helhed fremstod for usammenhængende og overkonstrueret til rigtigt at være et kreativt frirum.
Roskilde Festival 2012: The Cure, 05.07.12, Orange
Læg et bagkatalog i særklasse, en stadig lige gribende weltschmerz-vokal, et band sammenspillet til perfektion og et lykkeligt publikum sammen, og du har torsdagens tre timer lange The Cure-koncert.