Skribent - Perry MacLeod Jensen

Rising på Roskilde Festival er altid et besøg værd. Faktisk får denne warm up mere og mere plads på festivalens program, og det huer os godt, for vi glæder os hvert år til den helt specielle stemning, der er blandt artisterne på campingområdet, når de giver den hele armen og lidt ekstra, fordi de endelig er blevet udvalgt til at spille på Roskilde. Der optræder et væld af lovende upcoming bands, hvoraf en stor del stensikkert vil være at finde på hovedprogrammet de kommende år. Her følger lidt af hvert af anbefalinger, hvis man skulle have lyst til at krydre lejrlivet med koncertoplevelser. Søndag Det var vel også bare et spørgsmål om tid, før autotune skulle kastes hovedkuls ind i et metalprojekt. Danske Natjager er dog mere end bare autotune-metal, hvor den vokalforvrængende effekt bruges mere som et værktøj end som en gimmick – og langt hen ad vejen på kvintettens selvbetitlede debut-EP lykkedes de faktisk med det. I front står tidligere Specktors-ordslynger Jon Kirkhoff, hvis dansksprogede lyrik giver Natjagers kompositioner et ekstra, interessant lag, og hvis man skal dømme ud fra reaktionerne på gruppens debutkoncert i Pumpehuset tidligere på måneden, bliver det en højeksplosiv åbning på årets Roskilde Festival. Natjager, søndag 14.00 De seks (endog meget) unge drenge, der udgør københavnske Værket, er måske det mest spændende, der er sket på den danske rockscene i et par år. Svært bevæbnet med et arsenal af guitarer, trompet, tværfløjte og storslåede progrock-epos – ofte langt over 10 minutters varighed – er det svært ikke at blive fuldstændig bjergtaget af Værkets dynamiske performance. Debutpladen Jealousy Hits er et storslået stykke rockmusik, som trækker åbenlyse tråde til Jethro Tull og King Crimson, men som heldigvis også formår at fremstille sekstetten som et ensemble, der sagtens også kan stå på egne ben. Live skulle de desuden være lige så fantastiske, så der er ingen undskyldning for at blive hængende i lejren. Værket, søndag kl. 17.00 Mandag Norske Pom Poko har været rost til skyerne i hjemlandet og har blandt andet deltaget i finalen i ”Urørt” på NRK3, samt modtaget prisen årets ”Forbildeprisen” på Bylarm. I deres semi-punkede og sukkersøde udtryk, blander de jazzede sektioner med pop og melodi, til en gennemført blanding der vil få selv de stiveste dansefødder til at rykke på sig. Pom Poko, mandag kl. 20.00 Danske Baest har fået lov at smide en omgang utæmmet death-metal i hovedet på det unge opvarmningspublikum. De fem drenge fra Aarhus spiller oldschool dødsmetal med turbo på trommerne og en godt growlende vokal, der utvivlsomt vil ramme dig lige i mellemgulvet. Tjek dem ud, hvis du vil have et ordentlig metal-los bagi. Baest, mandag kl. 21.30 De unge knægte i Fugleflugten har tidligere udtalt, at en af de helt store drømme var at optræde på Roskilde-festivalen. Det er derfor formentlig også et super tændt band der indtager Risingscenen som det sidste band om mandagen. Bandets postpunkede udtryk kombineret med dansksprogede tekster, skaber en storladen lydflade med plads til eftertænksomhed. Der er klare referencer til bands som Roskilde-aktuelle Slowdive og de gamle postpunkere i Joy Division. Fugleflugten har sans for at kombinere melodi, storladenhed og skarpe tekster. De skal opleves. Fugleflugten, mandag kl. 23.00 Tirsdag Sekstetten Pardans hylder slut-70’erne og star-80’ernes jazz-, punk-, blues- og rockeksperimenter med bravur. Sidste år tildelte vi gruppen 5/6 U’er for deres fremragende debutalbum Heaven, Treason, Women, og vores anmelder bed særligt mærke i »at live-energien er i den grad at finde på tværs af de syv sange på albummet.« Den energi kommer selvfølgelig ikke ud af ingenting. Nej, Pardans tegner til at være en ren energiudladning på scenen i stil med Nick Caves første band, The Birthday Party, og The Pop Group. Pardans, tirsdag kl. 14 Det er ikke for sjov, at Aarhus-bandet Modest har beskrevet sig selv som et beskedent band med deres navn. Da jeg så dem i foråret, var jeg ærligtalt imponeret over, hvor genert et band kunne formå at være. Derfor er jeg også ret spændt på at se, hvordan Modest klarer springet op på den forholdsvis store Rising-scene. Når Modest alligevel skal have chancen i denne anbefaling, skyldes det, at de på trods af blot at have udgivet EP’en Pretty Sure It’s Honest, som vi gav 5/6 U’er, og et selvbetitlet kassettebånd allerede har en solid håndfuld gode indierocksange, der vækker mindelser om Echo & the Bunnymen, The Cure eller Communions. Den allerbedste sang er den smukke, romantiske og længselsfulde “Lovesong”, som klarede sig utroligt flot på Det Elektriske Barometer. Modest, tirsdag kl. 15.30 Dør nr. 13 kan vel egentlig ikke kaldes et upcoming band. Senest har bandet vundet P3’s Karrierekanonen i 2016 og efterfølgende gik deres single ”E45” i heftig rotation på diverse radiostationer. Bandet startede egentlig som et psych-projekt, men med den seneste udgivelse ”Krigere uden våben” er lyden trukket mere i retning af dansksproget rock-pop, med en lille punket kant. EP’en er produceret af Niels Brandt fra The Minds of 99 og der er der også visse ligheder imellem de to bands lyd og ikke mindst energiniveau. Helt sikkert en god mulighed for en mindre fest foran Rising-scenen. Dør nr. 13, tirsdag kl. 21.30 Meget grimt, meget smukt – The Love Coffin er begge dele, men først og fremmest er københavnergruppen rå, uforfalsket rock med notérbar postpunk-kant. Det københavnske postpunk-orkester kommer de to EP’er Veranda (2015) og Buffalo Thunder (2016) i ryggen, når de skal lukke Rising tirsdag aften. Den sidstnævnte gav vi 5/6 U’er. Den blev kaldt »en tung og støjende affære, der omfavner store temaer som kærlighed og længsel, der samtidig indkapsler håb og drømme i en 17 minutter lang følelsesmæssig rusketur, hvor distortionindsmurte guitarfigurer og en hårdtslående trommeslager på overarbejde åbner op for The Love Coffins western-inspirerede indierock.« De støjende flader, der runger ud over kompositionerne, og forsanger Jonatan Magnussens klagende vokal er kun yderligere med til at gøre bandet til en knap så letfordøjelig koncertoplevelse, der omvendt har det med at stå stjerneklart på nethinden, hvis først man lader sig overgive til The Love Coffins fuldstændigt sublime scenetække. Fuldt fortjent får de lov til at lukke og slukke før den “rigtige” festival går i gang, og de burde selvfølgelig snart være at finde på festivalens større scener. The Love Coffin, tirsdag kl. 23.00