Skribent - Peter Hansen

Nyheder

Nyt fra Big Star til september

Nu sker det igen. Et legendarisk gammelt orkester har besluttet sig for at genopstå i dette nye årtusinde, og berige os med ny musik. Denne gang drejer det sig om halvfjerdser-popsmedene fra Big Star, der den 26. september udsender albummet In Space på Rykodisc. Pladen er Big Stars fjerde fuldlængde efter tre yderst indflydelsesrige plader tilbage i diskoens og punkens årti. #1 Record, Radio City og Third/Sister Lovers er alle popmesterværker, der skabte grobund for især nutidens powerpopbands som for eksempel Teenage Fanclub, Velvet Crush og the Posies. Sidstnævnte band har så sørget for at ringen er blevet sluttet, da Ken Stringfellow og Jon Auer fra netop the Posies er en del af nutidens Big Star, der også tæller de to oprindelige medlemmer Alex Chilton og Jody Stephens. Tracklisten til In Space: 1. Dony2. Lady Sweet3. Best Chance We’ve Ever Had4. Turn My Back on the Sun5. Love Revolution6. February’s Quiet7. Mine Exclusively8. A Whole New Thing9. Aria Largo10. Hung Up With Summer11. Do You Wanna Make It12. Makeover

Nyheder

Dylan til Aalborg i oktober

Så er der gode nyheder til det musikelskende folk i Nordjylland. Den levende legende Bob Dylan kommer til Aalborg den 22. oktober og giver koncert i Gigantium. Aalborg, der tilsyneladende er det nye Horsens, havde for nylig besøg af den australske sangfugl Kylie Minogue, og nu er det altså Dylans tur til at komme til det nordjyske. Billetpriserne til showet er ikke fastsat endnu, men det bliver, i denne omgang, den eneste mulighed for at se Dylan på dansk jord. Hvis man ikke vil til Aalborg, er der muligheder i blandt andet Oslo, Stockholm og Hamburg. Dylans koncertkalender

Nyheder

Ikke mere Karate

Den amerikanske jazz-rock-trio Karate er splittet op. Frontmand Geoff Farina er så småt begyndt at blive høreskadet, og kan derfor ikke fortsætte med at spille musik i bandet. Boston-bands er åbenbart lidt forheksede i den retning, da det var tinnitus, som i sin tid satte en stopper for Mission of Burmas karriere. Men vent, det band fik jo comeback for nylig, så hvem ved, måske dukker Karate op igen om en 15 års tid. Indtil da kan man hygge sig med de seks albums, som Karate nåede at lave, hvor især The Bed Is In the Ocean og Unsolved markerer en høj standard inden for den jazzede rock, som bandet yndede at spille. Ellers kan man også se frem til de solo-projekter, som alle tre medlemmer i bandet nu vil give sig i kast med. Undertoners anmeldelse af det nyeste Karate-album, Pockets

Plader

Old Canes: Early Morning Hymns

Chris Crisci fra The Appleseed Cast har med sit sideprojekt Old Canes lavet en ganske hyggelig lille americana-plade. Early Morning Hymns har dog lige lidt for lidt at byde på, til at den holder i længden.

Nyheder

Nyt Thomas Denver Jonsson-album til september

Den svenske singer-songwriter Thomas Denver Jonsson er sammen med sit band The September Sunrise snart klar med opfølgeren til den fremragende debutplade Hope To Her. Barely Touching It udkommer til september på Kite Recordings. Den svenske trobadour har tidligere arbejdet sammen med blandt andet Damien Jurado og Rosie Thomas, og på den nye plade er der også blevet plads til gæsteoptrædener. Således medvirker både Ned Oldham og Nina Kinert på Barely Touching It. Pladen skulle være en fortsættelse af den stille melankolske tone, der prægede Hope To Her, og den kommer, efter al sandsynlighed, til at bestå af disse 13 sange: 1. I´m With You All the Way2. Silver Boy3. Time Stops When I Hold You4. Don`t Cry5. Dreams At the Film Club6. Strange Luck 7. Dance Floor Borders8. Walther9. Working Star10. Eyes of Blue11. A Day From A Year12. Good Night13. Reprise Undertoners anmeldelse af Hope To Her

Nyheder

Snot Dum EP på vej fra Defectors og Powersolo

De to danske rockbands The Defectors og Powersolo har været i studiet og indspille en split-EP, der udkommer den 8. august. Titlen på den fire numre lange udgivelse er Snot Dum. “Ja ja, men fortæl nu hvad den er?”“Den er Snot Dum.”“Ja ja, men fortæl det”¦.” Nå, men EP´en er indspillet i samarbejde med Crunchy Frog, Bad Afro og DR, og så er alle sangene på dansk. Apropos sangene, så følger de godt i tråd med titlen på udgivelsen. The Defectors´ bidrag er Frk. Snot, samt et cover af Shu-Bi-Dua-nummeret Små Blå Mænd, mens Powersolos numre hedder Dum Dum Dum og Cloriusmand. Sidstnævnte bygger på en fælles angst for vand- og varmeaflæseren fra Clorius, der altid kommer, når man har mindst brug for det. EP´en vil blive udgivet på cd af Crunchy Frog, mens Bad Afro står for 12″ vinylversionen.

Nyheder

Pladeselskab lægger alle sange på nettet

Det amerikanske emo-selskab Deep Elm Records er gået i gang med et yderst storslået og elskværdigt projekt: Hele selskabets katalog bliver lagt ud til streaming på internettet – og det er gratis vel at mærke. En flot gestus i en branche, hvor penge ellers plejer at styre en del, men hvis man tager de negative briller på, kan man jo også spørge om det virkelig er blevet så svært at sælge emo nu om dage. Selvfølgelig er det det, men det gør jo ikke gestusen mindre flot. Under alle omstændigheder kommer der hver uge seks nye plader ud – i denne uge er der tale om plader fra blandt andet Camper, Ruth Ruth og Emo Diaries Chapter One. Tidligere Deep Elm bands inkluderer The Appleseed Cast og Last Days of April, så vi må spændt vente om de bands også vil finde vej til den gratis streaming.

Nyheder

Dirty Three og CocoRosie på vej med nye plader

Pladeselskabet Touch & Go, der blandt andet har TV On the Radio i sin stald, udsender et par spændende plader her til efteråret. Australierne fra det instrumentelle band Dirty Three er klar med en ny plade, og så kommer pigeduoen CocoRosie med en opfølger til den roste debut La Maison de Mon Reve fra sidste år. For Dirty Three er der tale om bandets syvende album, og selvom der ikke er meget information om pladen, kan vi da fortælle, at den hedder Cinder og udkommer den 11. oktober. Udover det byder albummet blandt andet på gæsteoptrædener fra Chan Marshall og Sally Timms fra the Mekons. Spændende. CocoRosies nye plade hedder Noah´s Ark og udkommer allerede den 13. september. Også her er der fornemme gæsteoptrædener, blandt andet i form af Devendra Banhart og Antony fra Antony & the Johnson. Tracklisten til Noah´s Ark: 1. K-Hole2. Beautiful Boyz3. South 2nd4. Bear Hides and Buffalo5. Tekno Love Song6. The Sea Is Calm7. Noah’s Ark8. Milk9. Armageddon10. Brazilian Sun11. Bisounours12. Honey or Tar

Nyheder

Sterling skriver med Crunchy

Det danske band Sterling har skrevet kontrakt med Crunchy Frog, og bliver dermed det første dansksprogede band på det succesfulde danske selskab. Ifølge Crunchys friskfyragtige nyhedsbrev er kontrakten kommet hurtigt i stand efter den første kontakt mellem band og selskab skete på årets Roskilde Festival, hvor Crunchy Frog hørte om Sterlings nye udgivelse. Denne mellemspiller, hvilket tilsyneladende er Sterlings ord for EP, hedder, som vi kunne fortælle for et par uger siden, Estadio Camp-Let og udkommer den 15. august. Pladen indeholder seks numre, deriblandt radio-hittet Ubesvaret opkald. Udover den nye “mellemspiller” vil Crunchy også genudgive Sterlings debutplade Solo Danser Mama Sjus.

Nyheder

St. Thomas har ændret navn og kommer med ny plade

Den norske popsmed Thomas Hansen har hidtil været kendt under navnet St. Thomas, men det er slut nu. Det tidligere postbud har besluttet sig for at ændre kunstnernavn til Saint Thomas. Radikalt, siger vi bare her på redaktionen. Det kommer vist til at kræve lidt tilvending. Nå, men Saint Thomas har fejret sit spritnye navn med at udgive en EP´en Morning Dancer, der har fået stor ros i de norske medier. Men den virkelige ilddåb til det nye navn sker nok først den 20. august hvor den nye fuldlængde Children of the New Brigade kommer på gaden. Vi har ingen trackliste på det nye album i denne omgang, men kan fortælle at det bliver udsendt på det norske pladeselskab Racing Junior – samme label som Morning Dancer er udsendt på i øvrigt.

Nyheder

Grandaddy klar med ny EP

Mens vi venter på en ny fuldlængde fra Grandaddy, udsender bandet nu en EP fyldt med nye sange. Excerpts from the Diary of Todd Zilla er således den direkte opfølger på albummet Sumday fra 2003. EP´en er optaget i forsanger Jason Lytles hjem i Californien på et relativt primitivt udstyr, og sangene på pladen vil ikke blive genbrugt på den kommende fuldlængde, der endnu ikke er sat nogen udgivelsesdato på. Excerpts from the Diary of Todd Zilla indeholder hele otte numre, og her er hvad de hedder: 1. Pull the Curtains2. At My Post3. A Valley Son (Sparing)4. Cinderland 5. Fuck the Valley Fudge6. Florida7. Goodbye?8. Hidden Health Announcement

Nyheder

Nyt Silver Jews-album klar

Det amerikanske slacker-country-rock-band the Silver Jews er ved at være klar med et nyt og frisk album. Tanglewood Numbers udkommer den 18. oktober og er gruppens første fuldlængde siden Bright Light fra 2001. Det nye album skulle, ifølge forsanger David Berman, blive en rockende sag, og det byder på medvirken af blandt andet Stephen Malkmus og Will Oldham. Det nye plade har haft en hård fødsel med diskussioner om den musikalske retning på pladen, samt en brænd, der var tæt på at udslette masterbåndene. Alt skulle dog nu være i den fineste orden, og tracklisten til Tanglewood Numbers ser således ud: 1. Punks in the Beerlight2. Sometimes a Pony Gets Depressed3. K-Hole4. Animal Shapes5. Getting Back Into Getting Back Into You6. How Can I Love You (If You Won’t Lie Down?)7. The Poor, the Fair, and the Good8. Sleeping Is the Only Love9. The Farmer’s Hotel10. There Is a Place

Nyheder

Richmond Fontaine spiller i Århus

Så er det tid til at finde cowboyhatten og det sørgmodige blik i øjet frem, og så i øvrigt købe en busbillet til Århus. Et af tidens mellemhypede, men samtidig glimrende americana-navne Richmond Fontaine spiller nemlig på Voxhall lørdag den 22. oktober. Den amerikanske kvartet har seks albums materiale at spille fra, hvoraf den nyeste udgivelse, The Fitzgerald fra i år, er blevet rost i høje toner flere steder. Også her på siden hvor albummet blev belønnet med hele fem U´er. Bandet har afdæmpet deres country-musik en smule, hvilket har givet et yderst smukt resultat. Måske lige det rette til en halvkold oktoberaften. Billetten koster 135-143 kr.

Nyheder

Flaming Lips udsender DVD

Det efterhånden legendariske band the Flaming Lips gør nu som mange andre legendariske bands og udsender en DVD med musikvideoer med en række af gruppens største hits. VOID (Video Overview In Deceleration) udkommer den 23. august på Warner Bros. Records. DVD´en kommer blandt andet til at indeholde den nye sang Mr. Ambulance Driver, der vil være at finde på bandets kommende album At War With the Mystics, som dog først forventes at være på gaden til foråret. Den samlede trackliste til VOID ser således ud: 1. Mr. Ambulance Driver2. SpongeBob And Patrick Confront The Psychic Wall Of Energy3. Fight Test4. Yoshimi Battles The Pink Robots5. Do You Realize? (UK Version)6. Race For The Prize7. Waiting For A Superman8. This Here Giraffe9. When You Smile10. Bad Days11. Christmas At The Zoo12. Be My Head13. She Don’t Use Jelly14. Turn It On15. Frogs16. Talkin’ Bout The Smiling Deathporn Immortality Blues (Everyone Wants To Live Forever)17. Phoebe Battles The Pink Robots18. Are You A Hypnotist??19. Do You Realize? (US Version)

Koncerter

Diabeté, Toumani, Devendra Banhart, Mikael Simpson, The Raveonettes, Four Tet, 02.07.05, Roskilde Festival 2005

Toumani Diabeté, Ballroom, 12.30 Den ydmyge og imødekommende koraspiller Toumani Diabeté gik alene på scenen på Ballroom og fik en stormende modtagelse af et forventningsfuldt publikum. Ikke desto mindre indledte han sin koncert, som om vi ikke anede, hvem han er. Han fortalte om sin slægt (hvor der er rigtig mange koraspillere, Diabeté er således 21. generation!), om koraens opbygning med en kalabash som resonansrum, en hals og strengene, der spilles med tommel og pegefinger på hver hånd, om dens tre oktaver m.m. Med et smil på læben afsluttede han den pædagogiske intro med et »yes, it’s a crazy job« og demonstrerede derefter koraens mulighed for på én gang at spille både baslinje, akkompagnement og improviseret melodilinje. Koncerten rummede alt – fra det meditative og tænksomme, over det blidt vuggende til det vildt rykkende. Stille sad virtuosen med lukkede øjne, som i sin egen verden, og forførte os – upåvirket af publikums jubel over tekniske finesser – med smukke melodier, opfindsomme bas-ostinater og medrivende improvisationer. At musikkens verden er kosmopolitisk, var denne koncert et klokkeklart eksempel på. Først benyttede Diabeté en basgang som taget ud af en gammel Robert Johnson-sang, dernæst satte han publikum i gang med at klappe en rytme, som hov! – var i 5/4! Så godt som al afrikansk musik er 4/4, så hvad var nu det? Det var såmænd en fortolkning af Paul Desmonds gamle jazzklassiker “Take Five”. Fusionen af Vesten og Afrika blev fuldbyrdet, da Diabeté efter ca. en time inviterede et par familiemedlemmer og en dansk guitarist, hvis navn jeg ikke fangede, på scenen. Den rytmiske appel steg betragteligt, og folk, der ellers havde ligget ned og nydt musikken, kom på benene og lod sig rive med. Denne koncert gik på jublende vis op i den berømte højere enhed, men faktisk blev det hele skudt i gang af Diabetés umiddelbare glæde over musikken og mødet med publikum – en så ligefrem glæde og ærlighed, at mange kunstneriske wannabes på denne festival sagtens kunne lære noget. (JOM) Devendra Banhart, Pavilion, 16.00 Devendra Banhart er en hippie på godt og ondt. I bar overkrop og med langt hår og skæg spillede, sang, dansede og fjollede han sig igennem en overraskende rocket koncert, der var skiftevis medrivende og halvkedelig. Devendra Banhart er et interessant navn på den internationale musikscene og derfor også på Roskilde Festival, men den helt mindeværdige musik var han ikke i stand til at fremføre. Underholdningsværdien var dog god. Teltet omkring den lille Pavilion-scene var lørdag eftermiddag mere end fyldt med hovedsagelig to slags festival-gæster: Små indie-piger med et forelsket blik i øjnene og lidt større indiedrenge med skæg og flannelsskjorter. Alle som én var de begejstrede for Banharts veloplagte og næsten overgearede optræden, men de var måske også en anelse overraskede over musikken. Devendra og hans backingband med medlemmer fra folk-gruppen Vetiver havde nemlig valgt at nedtone mange af de stille numre fra den populære Rejoicing in the Hands og spillede i stedet en hel del rhythm blues-agtig rock. Det fungerede udmærket, men meget af det nye sangmateriale var ikke helt så stærkt, som man kunne ønske sig, og det holdt derfor ikke hele vejen. Det største øjeblik var vel også, da der blev fremført en forrygende udgave af Lauren Hills “That Thing”, samt måske da en ellevild Devendra Banhart forsøgte at kravle ind over hegnet for at give et ekstra ekstranummer, selv om konferencieren havde sagt, at det var slut. Det lykkedes ikke, men publikum elskede ham for det, og det var vist også det vigtigste den eftermiddag. (PH) Mikael Simpson & Sølvstorm, Odeon, 21.00 Det var overvældende for Mikael Simpson at spille på Odeon lørdag aften. Man kunne tydeligt se det på ham, og han sagde også flere gange, at koncerten var noget særligt. Men nervøsitet var der ellers ikke spor af – han virkede oprigtigt glad for at være sammen med os andre, og som koncerten skred frem blev det også en overvældende oplevelse for os andre. Det kan godt være, at Simpson ikke laver de store forkromede melodiske mesterværker (det forhindrer os nu ikke i at synge med alligevel…), men til gengæld skaber han en særdeles stemningsfuld musik, der flere gange i løbet af en koncert, kan få de små nakkehår til at rejse sig. Allerede fra koncertens begyndelse, hvor Simpson alene med synth’ens sav-lignende lyd ved sin side konstaterede, at han ikke har spor at sige, og »det siger jeg så, så højt det nu kan bli’e«, var vi på sporet af noget stort. Han sang fantastisk; lyden var for at sige det mildt pissegod; og publikum var lydhøre. Da bandet satte fut under det kölnertechno-inspirerede beat og dissede Pia Kjærsgaard, var der ingen vej tilbage: Festen var i gang. En fest der på trods af al sin rytmiske hoppeappel, alligevel rummede de smukkeste, følsomme passager. De store øjeblikke var utallige – den langsomme og rugende opbygning af “Set det ske”, da resten af bandet efter den inderlige indledning faldt ind med fremragende leadguitar; den smukke afslutning på linjen om at »Christiana det husker, Christiansborg glemmer«, der blev lavet om til noget i retning af »M siger tak, fordi I kom« – og ikke mindst ekstranummeret “Det sommer” med Simpson alene sammen med kölnerbeatet, sin mundharmonika og løsslupne selvlærte dansetrin! En stor aften sammen med et stort talent. (JOM) The Raveonettes, Arena, 23.30 Der er ingen tvivl om, at Raveonettes efterhånden er blevet et stort band. Måske endda for stort til Danmark. Lørdag aften gav Sune Wagner og Sharin Foo i hvert fald en yderst professionel og velspillet koncert, men de valgte samtidig at snakke engelsk mellem numrene. Now what’s up with that shit? Fra første færd var det tydeligt, at Raveonettes er blevet et bedre band, også i live-situationerne, siden de sidst besøgte Roskilde-festivalen i 2003. En mur af vellydende støj rejste sig fra starten af koncerten og lagde sig først igen, da publikum forlod teltet. Det pyntede i den grad på musikken, og man må imponeres over den dygtighed, bandet efterhånden fyrer deres sange af med. En endnu større forskel fra den sidste koncert var dog, at Raveonettes nu har tre plader bag sig og kan byde på langt større variation. Numrene fra de tre plader blev også blandet fint sammen og supplerede hinanden glimrende. Alligevel følte bandet måske, at de lige skulle gøre noget ekstra, og det skete så, meget passende, i ekstranumrene. Steen Jørgensen fra Sort Sol kom på scenen sammen med bandet og sang to numre, hvoraf det sidste var en forrygende version af Velvet Underground-klassikeren “Waiting for My Man”. En god afslutning på en ret så glimrende koncert. Eller, musikken var der i hvert fald ikke noget at udsætte på. Til gengæld må den næste opgave for duoen være at blive noget bedre til at interagere med publikum. Lørdag aften var der nemlig ikke den store kontakt mellem folkene på scenen og dem foran den. Det er lidt ærgerligt, for det kunne have løftet koncerten fra glimrende til fremragende. Måske om to år. (PH) Four Tet, Pavilion, 00.00 Har man opholdt sig bare lidt på festivalens scene for elektronisk musik, Metropol, kender man sikkert opskriften: Hvis en musiker kommer ind på scenen med to laptops og en sampler, står han roligt foroverbøjet gennem hele koncerten, mens han en gang imellem klikker lidt med musen. Ved midnatstide havde engelske Four Tet (alias Kieran Hebden) fået lov at entre naboscenen Pavilion, der er helt anderledes intim end den store Metropol-scene. Men det var næppe scenevalget, som gjorde, at Hebden leverede et show, der brød med alle laptop-konventioner. Nok stod han foroverbøjet, men han var i konstant bevægelse – hvordan skulle han også kunne andet med den musik, han tryllede frem? Oven på bølgende basgange og fængende, funky guitar-rundgange konstruerede Hebden bækkensmældende beats med hiphop-inspirationer (ikke ulig dele af Caribous The Milk of Human Kindness-plade), og de var så intenst groovy, at der var dømt fest fra første øjeblik. Det hjalp bestemt på feststemningen, at Hebden ikke var karrig med de tre højdepunkter “Spirit Fingers”, “She Moves She” og “As Serious as Your Life” fra 2003-albummet Rounds. Det fantastiske ved Hebdens show var, at disse kendinge kortvarigt blev afviklet i de kendte udgaver, hvorefter den smilende englænder improviserede sig ud af et væld af afveje lige fra krautrock-passager med bumlende trommer til minimalistisk fusionsjazz. Hebden balancerede på imponerende vis sit show: De folk, der kom for at høre kendte numre, fik lov at smage genkendelsens sødme, når Hebden vendte tilbage til udgangspunktet efter endnu en kantet improvisation – og samtidig fik de opdagelystne deres behov mere end almindeligt godt dækket. Ja, selv støj-fans fik deres portion, da “As Serious as Your Life” endte i fræsende 8-bit-anarki a la DAT Politics. Og så måtte han pludselig hive stikket ud – ellers havde han (og vi) nok stået der endnu. (MA)

Nyheder

The Mars Volta aflyser Roskilde-optræden

Så løb det første alvorlige afbud ind til Roskilde-festivalen. Det amerikanske hard-core-emo-outfit The Mars Volta har måttet aflyse deres optræden på grund af sygdom. Det er forsanger Omar Rodriguez-Lopez´ mave den er gal med, og han skal nu til lægen. The Mars Volta regner dog med at optage touren igen til efteråret, hvor gruppen skal være support for System of a Down. Roskilde-festivalen har endnu ikke fundet nogen erstatning for the Mars Volta, men eftersom Slipknot sidste år afløste David Bowie, må oplagte bud vel være en singer-songwriter eller eventuelt Danmark Radios Underholdningsorkester.

Nyheder

Ny plade fra My Morning Jacket til september

De talentfulde sydstatsrockere fra My Morning Jacket har nu lagt sidste hånd på deres nye plade Z, der dog først udkommer den 20. september. Albummet er gruppens fjerde fuldlængde, og den første siden It Still Moves fra 2003. Ifølge trommeslageren i bandet, Patrick Hallahan, vil der være 10-11 numre på Z, der i øvrigt også skulle være en noget anderledes plade end forgængeren. Hvordan anderledes, vil Hallahan dog ikke afsløre endnu. Til gengæld kan man, udfra setlister fra bandets nylige koncerter, se, at titler som Don Dante, What a Wonderful Man og Off the Record sandsynligvis vil være at finde på den nye plade.

Nyheder

Programmet til Klub Sanz Festivalen klar

Selvom den store Roskilde-festival lurer lige om hjørnet, kan vi godt finde tid til at dvæle lidt ved en noget mindre dansk festival – endda på den anden side af Storebælt. Tredje udgave af den årlige Klub Sanz Festival løber nemlig af stablen den 16. juli på Voxhall i Århus, og det er med en række interessante danske navne. Nu er festival måske så meget sagt, da der altså er tale om én dag på ét spillested, men til gengæld er prisen så også en lidt anden, end for fire dage på Roskilde Festivalen. 80 kroner er nemlig bare hvad man skal punge op med for at se følgende navne spille op til dans og eftertænksomhed: January Jaunt, Mimas, Dial Zero, Oh No Ono, Tonekontroll, Entakt og Death to Frank Ziyanak. Tidligere har festivalen præsenteret navne som The Blue Van, Powersolo og Spleen United, så der er gode chancer for at se det næste halvkendte danske band før din indienabo.

Plader

The Go-Betweens: Oceans Apart

Med Oceans Apart har The Go-Betweens leveret deres bedste plade siden gruppens comeback. Der er tale om ørehængende og flot produceret popmusik uden de store skønhedsfejl. Der mangler dog også noget gnist i sangene, som derfor ikke når samme niveau som i 80’erne.