Skribent - Peter Krogh

Plader

Flasher: Constant Image

Flasher udspringer af den amerikanske hovedstads undergrundsmiljø, der også har været grobund for bands som Fugazi og Bad Brains. Det mærkes tydeligt på gruppens debut, der er en 30-minutter lang energiudladning af post-punk og power rock.

Plader

Tracyanne & Danny: Tracyanne & Danny

Skotlands lange og fine tradition for storladen popmusik med kant har fundet nye arvtagere i form af Tracyanne Campbell og Danny Coughlan. Duoen har nemlig skabt et poetisk postkort af et debutalbum.

Plader

Spain: Carolina

Joshua Haden har efter nogle famlende år atter fundet et musikalsk ståsted med Spain i en nyere inkarnation. Carolina er det første album, som Joshua Haden udgiver efter sin fader og mentors død og det er, selvsagt, med denne hændelse i bagagen, at tonerne farves albummet igennem.

Plader

Mørtel: Blitz

Mørtel spiller dybt original psych-folk, men det samlede indtryk er for vakkelvornt og fortænkt. Forsanger Andreas Hjertholms vokal er anstrengt, forstillet og lettere surreel, og derfor rammer Blitz ikke Undertoners anmelder.

Plader

Jacob Faurholt: Super Glue

Efter en musikalsk afstikker med projektet Crystal Shipsss er danske Jacob Faurholt tilbage under eget navn med et overbevisende album fyldt med lo-fi-collager og knuste hjerter.

Plader

Tindersticks: The Waiting Room

Tindersticks har haft en lettere nedadgående formkurve på de seneste udgivelser, men finder på The Waiting Room tilbage til det, der er essensen, samtidig med, at der atter er udfordringer for lytteren. Lydmæssigt billedskabende rammer Tindersticks hjertet med en melankolsk streg. Det er sorgløst og samtidig så blåt, så blåt.

Plader

Jacob Bellens: Polyester Skin

Jacob Bellens seneste soloudspil, Polyester Skin, er leget frem i samarbejde med electronica-produceren Kasper Bjørke, og der er øjeblikke med stor popæstetik. Polyester Skin er Bellens mest helstøbte soloudspil indtil nu.

Plader

New Order: Music Complete

Music Complete er i den grad et værk, der peger tilbage og frem på en og samme gang - og det bringer enhver tvivl i knæ. Herfra, næsten, complete overgivelse og omfavnelse af New Order - også anno 2015.

Plader

Tobias Jesso Jr.: Goon

Tobias Jesso Jr.'s første soloalbum, Goon, er et håndværksmæssigt fint et af slagsen, om end det til tider godt kan blive en anelse for pænt og upersonligt. Der er øjeblikke der nærmer sig en større skønhed, men flere øjeblikke af en, om end velspillet, så lidt for pæn og velfriseret omgang tomgang.

Plader

Singvogel: Oh Boy

Oh Boy er uden Peter Laugesen. Denne gang er Singvogel på egne stænger - resultatet er herligt ihærdigt og insisterende, men alligevel en kende uforløst.

boeger