Skribent - Redaktionen

Den danske støjpop-gruppe Far Away From Fiji (Nicolai Qvindbjerg, Rasmus Zedlitz og Dennis Debannic) udgav tidligere i år det drømmende debutalbum The Time Is Now. Gruppen har tidligere udgivet ep’erne Far Away From Fiji, What Was Lost, You’ve Come A Long Way samt Viktoria Sessions, der alle fire kan downloades gratis via gruppens hjemmeside. Vi giver her ordet til Rasmus Zedlitz (forsanger), der byder ind med fem favoritnumre, hvoraf især et af dem har haft særlig stor betydning for lyden af Far Away From Fiji. ——————————————————————————————————————————————— [twocol_one]Glen Campbell: “By The Time I Get To Phoenix” Denne sang kan bruges til alle lejligheder. En hyggelig middag med vennerne eller en småmelankolsk aften alene i lejligheden. Den har det med at samle folk, og efterlade alle med et tilfreds smil på læben. Jeg kan godt lide længslen i teksten, og den her storladne tresser-countrylyd, som tager en med på et mentalt roadtrip langs støvede highways.[/twocol_one] [twocol_one_last][/twocol_one_last] [twocol_one][/twocol_one] [twocol_one_last] The Clientele: “Policeman Getting Lost” Det her band kan jeg aldrig blive træt af at lytte til. Deres støvede og tilbagelænede lyd. De smukke, poetiske tekster, og Alasdair MacLeans hæse og inderlige stemme. Uden tvivl det orkester, som har inspireret mig mest som musiker og sangskriver. Albummet The Violet Hour er et hovedværk, men hele deres bagkatalog er fantastisk.[/twocol_one_last] [twocol_one]Lucio Battisti: “To Feel In Love” Vi spillede en koncert til Musikdagen i sommer på en kunstig strand på Amager. Efter koncerten kom Vinnie Who og gav et DJ-set, som jeg aldrig glemmer. Folk dansede i sandet foran scenen, og der blev tændt et stort bål foran DJ-pulten. Det hele kulminerede da denne sang blev spillet, og gamle og unge stod og dansede i sommernatten. En rigtig hippieoplevelse, men dem er der nu også for få af i vores tid.[/twocol_one] [twocol_one_last][/twocol_one_last] [twocol_one][/twocol_one] [twocol_one_last]The Jesus And Mary Chain: “Just Like Honey” Jeg elsker den sang. Den har dannet udgangspunket for lyden i Far Away From Fiji, hvor fokus har været på enkelthed og stemning. For mig hører sangen unægtelig sammen med slutscenen i filmen Lost In Translation. Og det er fantastisk, når musik og billeder smelter sammen til en stærk følelse. Hver gang vi havde skrevet en ny sang, afspillede vi slutscenen fra Lost In Translation, satte lyden på mute, og afspillede vores sang til billederne. Hvis det føltes rigtigt, var sangen færdig.[/twocol_one_last] [twocol_one]Palace Winter: “Time Machine” Et nyt band som består af Carl Coleman og Casper Hesselager. De har lavet denne helt vidunderlige sang, som altid får mig til at træde ekstra hårdt i pedalerne, når jeg cykler. De er ikke bange for at holde igen og søger aldrig mod et klimaks. Musikken får bare lov til at flyde, og stille og roligt bliver man hooked.[/twocol_one] [twocol_one_last][/twocol_one_last]