Skribent - Sabina Hvass

Artikler Interview

Roskilde Festival 2016: Virgin Suicide – »Corny, skarpt og emotionelt«

Som musikskribenter har vi svært ved at få armene ned, når festivalsæsonen er i fuld sving. I år er bestemt ingen undtagelse! Festivaltoget er indtil videre kørt fra SPOT Festival i Aarhus over Primavera i Barcelona, Heartland på Fyn og til weekendens strabadser på Northside Festival i Ådalen. Næste station: Roskilde. Traditionen tro varmer vi op til skandinaviens største musikfestival med nedslag hos udvalgte artister fra opvarmningsprogrammet. Undertoner møder tre fjerdedele af danske Virgin Suicide en lidt kølig eftermiddag på Nørrebro i København til en snak om festivalminder, nye numre og inspirationer. Hvad er jeres forhold til Roskilde Festival? Martin: »Vi er jo first timers som artister, men ikke som gæster.« Kristian: »Det er noget som fyldte rigtig meget i teenageårene, og var sådan en slags overgangsritual.« Martin: »Ja, jeg kan huske at jeg, allerede fra jeg var omkring 12 år, bare gik og ventede på at få lov til at komme afsted.« Kristian: »Martin og jeg er begge fra Silkeborg, og jeg husker også at det var en del af det at være ung at tage på Skanderborg Festival. Og kan huske at jeg tænkte: Jeg skal bare på Roskilde! Over og se giraffen! Det er jo det største – altså nordens kæmpe store festival, og man kan ikke undgå at blive totalt overvældet som ung person, der synes det er fedt at være væk fra mor og far, drikke bajere og høre musik.« Hvad er hver især jeres mest mindeværdige oplevelse på RF? Terkel: »Det må være Roger Waters.« Kristian: »Ja, det er sjovt at vi alle sammen har været der! Vi kendte ikke hinanden på det tidspunkt.« Martin: »Ja, Roger Waters – det er helt klart den jeg først tænker på. Og så mødte jeg Paul McCartney sidste år. Det var også en ret vild koncertoplevelse, men på en måde havde man paraderne længere nede der i 2006, hvor man gik i 1.g.« På de sociale medier afslørede I for nylig, at I er i gang med at skrive nye numre. Kan vi forvente at høre nye Virgin Suicide sange på RF? Martin: »Vi var faktisk i studiet her i weekenden og arbejde med nogle nye numre, og har gang i processen med at udgive noget nyt. Men vi har ikke besluttet os endnu.« Hvordan adskiller den proces sig fra arbejdet med jeres debutplade? Martin: »Jamen nu er vi lidt mere på forkant med at få det lavet og inkorporeret sammen, så vi har et større samspilsmæssigt overskud, når vi indspiller.« Kristian: »Det havde vi måske også med pladen, men jeg tænker mere i forhold til EP’en.« Martin: »Ja, eller den sidste dobbeltsingle, hvor vi ikke rigtig havde spillet de nye numre sammen, før vi gik i studiet. Det var mere laboratoriearbejde, hvor man sidder og får klodserne til at passe sammen. Men grunden til at vi udgav syvtommeren og ikke en hel plade var også at prøve noget andet, hvor vi kunne arbejde her hjemme i København med vores ven Anders Bach, så processen blev mere nær og nørkleagtigt. I stedet for f.eks. at skrive en masse numre og spille musikken en masse sammen, som nok mere ligner det vi kommer til at gøre nu med det nye.« Kristian: »En anden ting, der nok skiller sig ud fra forrige plade, er at vi også havde nået at spille materialet live rigtig meget, inden vi indspillede. Nu bruger vi mere tid på at arrangere løbende og har lidt mere frihed til at overveje, hvad vi kan gøre med numrene.« Terkel: »Men sagen er også, at vi faktisk ikke rigtig ved det endnu. Vi er først lige startet.« Hvordan sætter man en RF-sætliste sammen? Hvilke overvejelser gør I jer? Kristian: »Indtil videre har vi snakket cover-politik og politik omkring at spille nye numre versus gamle numre. Det er helt klart noget, man overvejer lidt mere, når det er Roskilde, men vi har ikke sat os fast på det hele endnu.« Martin: »Det er jo en drengedrøm for os at spille på Roskilde! Så vi skal være helt skarpe på scenen og spille et lidt andet sæt end det, vi har spillet en masse gange her på vores forårstour og i løbet af forsommeren, så man på en eller anden måde føler, at det er specielt og ikke rutine. Efter weekenden har vi måske også svært ved at stå fast på at spille covers fra 80’erne, når det er så fedt at spille de nye numre! Og overvejelsen går også på, om man har nerver til at spille noget helt nyt, som man har indspillet på computeren i lagkageform. Så det må vi jo se på, om vi har mod til.« Beskriv jeres lyd med tre ord! Kristian: »Jamen så siger jeg corny!« Terkel: »Og så siger jeg: skarpt!« Martin: »Og så skal jeg komme med det ord, der binder det hele sammen…emotionelt.« Og så bliver jeg et eller andet sted glad for, at ingen af jer sagde ‘jangly’, som ellers er blevet brugt rigtig meget til at beskrive jeres lyd. Kristian: »Ja, det er lidt sjovt, at det har forgrenet sig ud så mange steder.« Terkel: »Men vi er måske også selv lidt ude om det.« Martin: »Ja, jeg tror vi kom til at skrive det i en pressemeddelelse i tidernes morgen. Men jeg ser ikke rigtig andre bands lige nu, hvor det bliver brugt.« Terkel: »Nej, det er lidt lige som, da Duné var indietronica.« Kristian: »Eller at Entrepeneurs er noise and romance. Så må man så selv finde ud af, hvordan det lyder.« Hvad inspirerer jer? Martin: »Andet musik, selvfølgelig. Og ens egne følelser. Men det er jo et kæmpe udsnit af ting, der inspirerer, men helt klart en blanding af musik, der lyder så fedt at det giver én lyst til at lave musik. Og for mig kommer det så til at handle om, hvordan man har det i den periode, man skriver, og så lave en straight up emotionel forbindelse til sangene.« Kristian: »Når man hører en skitse, som Martin kommer med, så kan jeg godt lide at prøve at gå ind i teksten, og finde ud af hvor vi er. Vi har også snakket meget om, at vores debut bliver beskrevet som værende den her sommerplade med up-tempo popmusik, og alligevel er teksterne virkelig bundet til nogle svære følelser. Og jeg har altid gået op i tekster, og synes der er fedt at læse, men et eller andet sted får det ikke det shine, som det burde gøre. Både Martin og Terkel er gode til at skrive, så lige nu bliver jeg meget inspireret af det, der bliver skrevet om. Og af popmusik.« Terkel: »Ja. Det er vel bare popmusik. Det der med sommermusik kommer jeg altid til at tænke over, for hvis man spiller en clean dur-kadence i dagens Danmark, så er det bare sommer!« Martin: »Ja, jeg var faktisk oprigtigt overrasket over den beskrivelse, da vi havde udgivet vores debut! Men jeg arbejder meget med det dystre tekstunivers, og hvis ikke dystert så i hvert fald meget emotionelt med nogle emner som f.eks. skam, sammen med noget musik der kan stå i kontrast til det jeg skriver. At spille en dur-kadence og fx synge suicide giver en særlig stemning i musikken, som kendetegner de sange vi laver.« Hvad glæder I jer mest til i forbindelse med årets RF? Terkel: »Red Hot! Og så hører jeg ikke andet end Whitney for tiden. Det er også en rigtig happy/sad sommerplade! Martin: »Ja, jeg har også hørt den et par gange nu. Men Chvrches glæder jeg mig fucking meget til!« Kristian: »Jeg vil gerne slå et slag for noget hip hop, og jeg glæder mig rigtig meget til Young Thug. Og så er der sindssygt meget godt i opvarmingsdagene jo.« Så synes jeg vi skal sprænge rammen, og have nogle anbefalinger fra det program også! Martin: »Jeg glæder mig også til First Hate og Soleima.« Terkel: »Shy Shy Shy og GENTS.« Kristian: »M.I.L.K. også. Men det er jo helt vildt svært fordi programmet er så godt. Det plejer det jo at være, men synes virkelig, at det er stærkt i år!« Virgin Suicide har indtil videre annonceret koncerter på Roskilde Festival (Rising mandag den 27. juni kl. 17), New Note Festival i Hillerød, Nemoland på Christiania i København og Alive Festival i Thy, med flere TBA.

Anbefalet Artikler

Youth Lagoon anbefaler

Trevor Powers har annonceret, at han ikke længere vil udgive musik som Youth Lagoon, og i morgen afslutter han sin europæiske turné på Pumpehuset i København, og i den forbindelse bringer vi en 'Boise, Idaho-edition' af Anbefalet.

Plader

King Gizzard & the Lizard Wizard: Paper Mâché Dream Balloon

King Gizzard & the Lizard Wizard er en kærkommen udfordrer af regelmæssighed i rocken, og Paper Maché Dream Balloon er lige så progressiv som den er regressiv i sit udtryk: 1960'er og 1970'er nostalgi, der elsker den veldrejede popsang, sætter den håndspillede rock i fokus og leger med virkemidler uden for mange platte selvfølgeligheder.

Koncerter

Mikal Cronin, 14.11.15, Lille Vega, København

Vega præsenterede amerikanske Mikal Cronin som »indie-helt«, og på sin vis fik han reddet alle de fremmødte fra ængsteligheden ved at stå på et spillested mindre end 24 timer efter angrebet på Bataclan i Paris. Cronin viste sin taknemmelighed over at have et publikum at spille for med sin eminente sans for melodier og skrøbelig indierock.

Koncerter

Roskilde Festival 2015: King Gizzard and the Lizard Wizard, 01.07.15, Pavilion

Solen brager ned over de mere eller mindre forbrændte næser udenfor Pavilion, mens et smil breder sig pa de førstankomne under teltdugen foran scenen. Vi er på Roskilde Festivals “første musikdag”, og King Gizzard and the Lizard Wizard byder velkommen til de der har lagt vejen forbi med et: »Hello friends!« Vennerne skal nu være vidne til det australske bands lyd, der efter seks album spænder over et bredt repertoire af formudfordrende, DIY psych og indiepoppet garagerock. Bandet sætter et højt tempo for dagen med numre fra deres seneste udgivelse I’m in Your Mind Fuzz. Mundharmonika-stykker går i symbiose med de to trommeslagere, der igen bakker intet mindre end tre guitarer op. Skiftevist forsvinder de ind og ud fra hinandens melodiøse og vrælende fuzzjams. Flere gange bruger forsangeren sin guitar som geværattrap i frontalt angreb med de forreste rækker, der hopper rundt i begejstring. De uforudsigelige kompositioner og nøje afmålte jam-seancer tager ofte fusen på det tydeligt fesstemte publikum. F.eks. på Cellophane, hvor guitarriff parres med mundharmonika og en bas længere fremme i lydbilledet. Sammen med en topenergisk levering fungerer nummeret som en tidlig højdespringer i sættet. Et flag påmalet: “Fuck you, I’m a wizard” svæver stolt henover publikum, mens frontmanden nu har kastet sig over en tværfløjte, og i parløb med guitarer leverer hooks, der får temperaturen til at stige på Pavilion. God energi sendes frem og tilbage fra scenen – fra frontmandens solo udført headbangende til publikum, der hujer efter mere og klapper endnu hårdere i takt. Det er et imponerende træk, at bandet holder publikum engagerede når de f.eks. dæmper farten eller lydniveauet ned til et sagte slag på hihat og et repeterende basriff. »We’re just gonna chill out« bliver der annonceret og herfra starter endnu mere changerende farver. Et 3/5-dele, Dave Brubeck-agtigt, groove og en fantasifuld guitar afløses af et uptempo mellemstykke, der sender de syv medlemmer på en omfart til mere blues og jazzinficeret rock. Derudover spiller bandet yderligere med forskellige nuancer når de trives så meget i i sangene, at de tåler flere tempi. Den eneste finger, jeg vil sætte på en ellers energisk og velspillet koncert, er vokalernes momentane gemmelege i de mange instrumentale udladninger. Lidt sludren mellem numre fra scene til lydmand kunne også afsløre tre forskellige effekter på scenemikrofonerne. Teknik til trods var det dog en sand fornøjelse, at se hvor ubesvaeret King Gizzards komplekse numre blev leveret, og hvordan overgange mellem numrenes forskellige temperamenter blev udført med et tydeligt overskud. Slet ingen tvivl om at Pavilion med den rockede profil fik en fantastisk start på årets festival med besøg fra det australske.