Umage handler måske nok om et banalt breakup, men de vrede, små billeder og beskrevne situationer indrammer sorgen og smerten, der gemmer sig derinde bagved, så godt. Jeg bliver i hvert fald ikke træt af at lytte til Bisses blødende hjerte.
Skribent - Sebastian Wittrock
Internationale musiklegender på Jazzhouse
Fra den 5. til den 8. november kommer nogle af musikhistoriens største, men ikke nødvendigvis mest kendte, koryfæer til København. artFREQ takes over Jazzhouse hedder programmet, der med mottoet ”radical high culture” vil hive den internationale musicscene ind på Niels Hemmingsens Gade 10.
Destroyer: Poison Season
Destroyer-bagmanden, Dan Bejar, lyder på Poison Season til at have set og oplevet alt. Og nu sidder han tilbage med en tomhed, der kun kan dulmes med flere drinks, cigaretter og gamle plader fundet frem fra samlingen. Det kan altså kun anbefales at slå sig ned ved hans bord!
The Nielsen Sisters: Love & Peaces
Nielsens virke er ikke bare interessant, men også vigtigt i en tid, der ifølge mange bliver mindre og mindre politisk, og i et land, der synker mere og mere ned i egen magelighed. Derfor er det også ærgerligt, at The Nielsen Sisters og Love & Peaces på ingen måder lever op til kvaliteten af mange af de andre projekter.
Jenny Hval: Apocalypse, girl
Jenny Hvals Apocalypse, girl er et intellektuelt og meget tekstligt funderet, men også virkelig godt album, der skubber poppen nye steder hen. Det, der engang var selve indbegrebet af den glatbarberede konformitet, bliver i hænderne på denne nordkvinde til et komplekst, men hele tiden lokkende lyd- og tekstunivers.
Mellemblond: Fra et sted
Den moderne verden med al dens fremmedgørelse og forvirring forsvinder for et øjeblik på Mellemblonds tredje plade, Fra et sted. Så gå endelig glad sommeren i møde med Mellemblond – før du ved af det, er den forbi.
The Tallest Man on Earth: Dark Bird Is Home
Dark Bird Is Home er det seneste knopskud i The Tallest Man on Earths diskografi, og selvom titlen måske antyder en hjemkost, handler pladen egentlig mere om at tage afsked. Albummets bevægelse mod et større rum og et mere rigt instrumenteret udtryk er overordnet set både spændende og veleksekveret.
East India Youth: Culture of Volume
Man må respektere William Doyle for hans ambitionsniveau og mod. Men selvom det måske kunne være et interessant og relativt uudforsket rum, er Culture of Volume og dets forsøg på at trække den elektroniske soveværelsesmusik ud i de åbne, episke vidder ikke videre succesfuld.
Toro y Moi: What For?
Toro y Mois seneste plade, What For?, er som et tableau over et døsigt, sorgløst ungdomsliv. Det er groovy, stemningsfuldt og effektivt, men risikerer måske også at slå over i lækkerhedens ligegyldighed.
Heimatt: With You I Will Dance All the Way Through the Night. I Will Tie Your Hands and Go Blind. If You Just Let Me.
Det danske band Heimatt har været på lidt af en rejse og er igen klar med et udspil; denne gang deres debutplade, hvor titlen nærmest en lille rejse i sig selv. Med folkpop og -rock i bagagen følger Heimatt dog allerede betrådte stier og er ikke kommet særligt meget videre.
Bisse: PMS
Der er ufatteligt meget godt at hente på Bisses debutplade PMS. Det på én gang udfordrende og indbydende lydunivers og den tekstlige sensibilitet gør pladen meget mere interessant, end jeg på nogen måde kan få fremstammet her. Der er kun ét for: Hør den!
Bells Echo: I Can See Your Bike From Here
Det danske indieband Bells Echo byder med debutpladen I Can See Your Bike From Here på særdeles sangbare melodier, men er samtidig alt for meget et ekko af en efterhånden stivnet og udtørret lyd fra 00'erne, som virkelig trænger til modspil og nye ideer.
Alex G: DSU
Alex G dyrker 90'er-nostalgi, slackerrock, shoegazer og sovekammerromantik på en plade, der indeholder et væld af numre og trækker på et væld af genrer. I en grad, så det trods skæringernes kvaliteter hver for sig bliver i overkanten på 15 numre.
Spillemændene: Mellemspil EP
Spillemændenes seneste ep, Mellemspil, fortsætter, hvor debutpladen fra sidste år slap. Det er dansksproget, stemningsfuldt sortsyn med poetiske tekster og en vokal, der ville gøre Djævlen grøn af misundelse.