Skribent - Sebastian Wittrock

Plader

Bisse: Umage

Umage handler måske nok om et banalt breakup, men de vrede, små billeder og beskrevne situationer indrammer sorgen og smerten, der gemmer sig derinde bagved, så godt. Jeg bliver i hvert fald ikke træt af at lytte til Bisses blødende hjerte.

Nyheder

Internationale musiklegender på Jazzhouse

Fra den 5. til den 8. november kommer nogle af musikhistoriens største, men ikke nødvendigvis mest kendte, koryfæer til København. artFREQ takes over Jazzhouse hedder programmet, der med mottoet ”radical high culture” vil hive den internationale musicscene ind på Niels Hemmingsens Gade 10.

Plader

Destroyer: Poison Season

Destroyer-bagmanden, Dan Bejar, lyder på Poison Season til at have set og oplevet alt. Og nu sidder han tilbage med en tomhed, der kun kan dulmes med flere drinks, cigaretter og gamle plader fundet frem fra samlingen. Det kan altså kun anbefales at slå sig ned ved hans bord!

Plader

The Nielsen Sisters: Love & Peaces

Nielsens virke er ikke bare interessant, men også vigtigt i en tid, der ifølge mange bliver mindre og mindre politisk, og i et land, der synker mere og mere ned i egen magelighed. Derfor er det også ærgerligt, at The Nielsen Sisters og Love & Peaces på ingen måder lever op til kvaliteten af mange af de andre projekter.

Plader

Jenny Hval: Apocalypse, girl

Jenny Hvals Apocalypse, girl er et intellektuelt og meget tekstligt funderet, men også virkelig godt album, der skubber poppen nye steder hen. Det, der engang var selve indbegrebet af den glatbarberede konformitet, bliver i hænderne på denne nordkvinde til et komplekst, men hele tiden lokkende lyd- og tekstunivers.

Plader

Mellemblond: Fra et sted

Den moderne verden med al dens fremmedgørelse og forvirring forsvinder for et øjeblik på Mellemblonds tredje plade, Fra et sted. Så gå endelig glad sommeren i møde med Mellemblond – før du ved af det, er den forbi.

Plader

The Tallest Man on Earth: Dark Bird Is Home

Dark Bird Is Home er det seneste knopskud i The Tallest Man on Earths diskografi, og selvom titlen måske antyder en hjemkost, handler pladen egentlig mere om at tage afsked. Albummets bevægelse mod et større rum og et mere rigt instrumenteret udtryk er overordnet set både spændende og veleksekveret.

Plader

East India Youth: Culture of Volume

Man må respektere William Doyle for hans ambitionsniveau og mod. Men selvom det måske kunne være et interessant og relativt uudforsket rum, er Culture of Volume og dets forsøg på at trække den elektroniske soveværelsesmusik ud i de åbne, episke vidder ikke videre succesfuld.

Plader

Toro y Moi: What For?

Toro y Mois seneste plade, What For?, er som et tableau over et døsigt, sorgløst ungdomsliv. Det er groovy, stemningsfuldt og effektivt, men risikerer måske også at slå over i lækkerhedens ligegyldighed.

Plader

Bisse: PMS

Der er ufatteligt meget godt at hente på Bisses debutplade PMS. Det på én gang udfordrende og indbydende lydunivers og den tekstlige sensibilitet gør pladen meget mere interessant, end jeg på nogen måde kan få fremstammet her. Der er kun ét for: Hør den!

Plader

Bells Echo: I Can See Your Bike From Here

Det danske indieband Bells Echo byder med debutpladen I Can See Your Bike From Here på særdeles sangbare melodier, men er samtidig alt for meget et ekko af en efterhånden stivnet og udtørret lyd fra 00'erne, som virkelig trænger til modspil og nye ideer.

Plader

Alex G: DSU

Alex G dyrker 90'er-nostalgi, slackerrock, shoegazer og sovekammerromantik på en plade, der indeholder et væld af numre og trækker på et væld af genrer. I en grad, så det trods skæringernes kvaliteter hver for sig bliver i overkanten på 15 numre.

Plader

Spillemændene: Mellemspil EP

Spillemændenes seneste ep, Mellemspil, fortsætter, hvor debutpladen fra sidste år slap. Det er dansksproget, stemningsfuldt sortsyn med poetiske tekster og en vokal, der ville gøre Djævlen grøn af misundelse.