Signe Palsøe

 

Biografi:
Med Depeche Mode som barndomshjemmets lydtapet var der ikke langt til min første store kærlighed, der dukkede op, da jeg var 12. Pet Shop Boys blev voldspillet ved enhver given lejlighed og blev lidt af en øjenåbner for et større musikalsk univers. Hverken det elektroniske eller poppede er for alvor røget på hylden, og den dag i dag falder genrer som indie-/electronica, dream pop, støjrock og shoegazer endnu i særdeles god jord, selvom jeg siden hen også har udviklet en stor forkærlighed for folk og singer/songwriters.

 

Hører i øjeblikket:

Joanna Newsom: Have One on Me

- Jøsses for en mundfuld. Hvor Ys fangede mig ved første lyt og aldrig har sluppet sit tag, har Newsoms nyligt udkomne mastodontværk ikke formået at præsentere mig for et samlet indtryk, der er helt gribende eller overrumplende nok til at konkurrere med sin forgænger. Ikke desto mindre er lange passager så stærke, at Have One on Me alligevel har gjort et af årets hidtil største indtryk.

Oneida: Secret Wars

- Brooklyngruppens Rated O fra sidste år bed sig – med sine næsten to timer og lidt for meget fyld – aldrig rigtig fast, og Secret Wars er i stedet pillet ned fra hylden til et genlyt. Genresammensuriet og de skarpe, kraftfulde hooks udgør her en all killer, no filler og forvisser om, at musikken er den bedste, Oneida hidtil har præsteret.

M.I.A.: Arular

- Mindre hypet end den efterfølgende Kala, men pladen til M.I.A.'s far kan sagtens tåle sammenligningen. Der er færre lag i lyden, men de dominerende og stomp'ede beats går lige i benmuskulaturen. Arular må være en festlig mand.

Hood: Cold House

- Jesper Theilgaard siger, at kulden er på vej, og så er det bare med at fremfinde den slags musik, der ikke tager skade af få tilført lidt knasen fra den nyfaldne nedbør. Det gør Cold House ikke, og måden, hvorpå skrøbelige instrumenteringer, stramme beats og stænk af tilbageholdende hiphop blander sig med elektroniske lydflader, er ganske indbydende.

Tunng: Mother's Daughter and Other Songs

- Når efteråret kommer, får jeg altid lyst til at høre Tunng, som de små egern får lyst til at samle nødder. Denne plade indeholder både folk, elektronik, gode melodier og en sang om DNA, og det er i det hele taget svært at ønske sig meget mere end dét.

 

Fem favoritalbums:
Bonnie 'Prince' Billy: I See a Darkness
Andrew Bird: The Mysterious Production of Eggs
Liars: They Were Wrong, So We Drowned
Low: Drums and Guns
Joanna Newsom: Ys