Skribent - Signe Palsøe

Plader

Zee Avi: s.t.

Hvis du er glad for jazz, men også godt kan lide ukuleler, er der gode odds for, at du vil synes om Zee Avis debutplade. Selvom hendes udtryk ikke er dybt originalt, er det i dén grad personligt.

Plader

Peter Broderick: Music for Falling from Trees

Selvom det ikke er ligetil at skabe ny-klassiske kompositioner eller at gøre soundtracket til en danseforestilling vedkommende på egen hånd, har Peter Broderick gjort det godt. Music for Falling from Trees er både interessant og veludført.

Plader

Murmansk: Eleven Eyes to Shade

Murmansk er ikke sene til at lade sig inspirere af deres idoler, men hvad gør det, når resultatet er en fin og endog original blanding af kendte elementer fra støjrock og shoegazer. Tag endelig med en tur nordpå.

Plader

Grizzly Bear: Veckatimest

Grizzly Bear dykker på deres tredje album ned i et stille virvar af menneskeligt mørke og instrumentel kompleksitet. Det er en gribende, smuk og forførende oplevelse, der er blandt årets bedste.

Plader

Tosca: No Hassle

Det kan være farligt uden videre at stemple en plade som værende skidt eller enfoldig. Måske har man ikke givet musikken den rette mulighed for at udfolde sig. I dette tilfælde føler jeg mig dog mere end overbevist: Der er ikke meget at komme efter på No Hassle.

Plader

Ghost Society: Dogs and Desperation EP

Ghost Society er en ny, dansk konstellation bestående af musikere fra bl.a. Blue Foundation og People Press Play, der – som navnet antyder – spiller musik af den sfæriske og drømmende slags. Det er godt, men til tider en kende for pænt.

Koncerter

Oh No Ono, 14.05.09, Pumpehuset, København

Det var en blandet fornøjelse at overvære Oh No Onos første koncert på deres nystartede tour. Selvom bandet fik masser af gode vibrationer fra publikum, fremstod koncerten som en fragmenteret oplevelse, der sjældent lod musikken leve sit eget liv.

Plader

Jeniferever: Spring Tides

Skaf dig hurtigst muligt en skov, du kan smække op foran dit vindue, og iagttag den, mens du nyder Spring Tides. Den fremmaner dagdrømmerier og indbyder til drømmedage på græsklædte skråninger med hvide lammeskyer og simple tankestrømme som eneste selskab.

Plader

Green Pitch: La Jolla

Green Pitch vægter stadig intimiteten højt på deres andet album, selvom det overordnede lydbillede er blevet mere nuanceret. Alligevel er La Jolla en smule stillestående og kunne godt have tålt lidt mere løssluppenhed.

Plader

Malajube: Labyrinthes

Malajubes indierock er ikke så labyrintisk, at man som lytter fortabes undervejs, for Labyrinthes’ fine fornemmelse for spændende arrangementer fører lytteren sikkert gennem en vildfarelse af de mere interessante.

Plader

Er de sjældne: Lyserød lyseblå beige

Digteren og komponisten mødes, og sød musik opstår. Dette har været udgangspunktet for Lyserød lyseblå beige, og det er der alt i alt kommet en ganske pæn omgang organisk kammermusik ud af. Indimellem skurrer pladen dog mere i ørerne, end godt er.