Skribent - Simon Freiesleben

Plader

Superhuman Happiness: Escape Velocity

Escape Velocity er et dansealbum, som gerne vil være mere end et bare dansealbum, og det lykkes også. Sammenkoblingen af dansevenlig indierock og grublende modernitetskritik virker i første omgang som et mærkværdigt ægteskab, men takket være de fængende melodier ender det lykkeligt. Det er svært ikke at vende tilbage igen og igen til dette charmerende album.

Nyheder

CPH:DOX sætter musik på programmet

Den københavnske dokumentarfilmfestival CPH:DOX har som altid musikfilm og koncerter på programmet. Nogle navne var allerede offentliggjort, men nu er sløret løftet for endnu flere. Festivalen præsenterer bl.a. Godspeed You! Black Emperor, Lower og Perfume Genius.

Plader

O/RIOH: Selling Out

Selling Out åbenbarer glimtvis det store potentiale, danske O/RIOH gemmer på. Bittersød, elektronisk pop går hånd i hånd med ujævne, lydmæssige eksperimenter på denne debut-ep.

Koncerter

Roskilde Festival 2015: Jamie xx, 04.07.15, Apollo

Efter at de havde “set giraffen” Sir Paul McCartney og skrålet med på “Hey Jude” foran Orange Scene, var der lagt op til, at Roskilde-publikummet skulle sendes hjem med et brag af en fest. På Arena havde verdensmusik-elskerne allerede danset i timevis til African Express, mens Suspekt lurede under teltdugen ved Orange Scene, som de havde lovet, at de »ville kneppe«. De, der var mere til den elektroniske musik, kunne dog søge ly ved Apollo, og få gang i de ømme dansestænger én sidste gang. Her spillede den hypede engelske producer Jamie xx nemlig. Vi blev indledningsvis lovet masser af “Good Times”, da The Persuasions gamle R&B hit fra ’72 bragede ud fra højtalerne, for at bekendtgøre den spinkle og lettere akavede DJ’s ankomst. Nummeret blev klippet op og røg ud i brudstykker sammen med en gallopperende bas, inden Jamie overlegent lod mixet glide over i sin egen sang “Good Times (I Know There’s Gonna Be)”. Reggae-rap fusionen var en partystarter, og publikum reagerede også ved at smide hænderne i vejret og danse. Energiniveauet dykkede dog støt i takt med at Jamie blev ved med at spille mixes af andre kunstneres musik, fremfor sit eget materiale. Bevares, numrene havde været en tur igennem Jamie XX maskinen og bar præg af hans karakteristisk melankolske lyd, men de nåede ikke i nærheden af hans egne kompositioner, der fremstod som klart funklende perler natten igennem. Som den rutinerede DJ, han er, holdt han dog festen kørende, omend det til tider var på lavblus. Han teasede af flere omgange publikum med at spille brudstykker af megahittet “Loud Places”, mens en oppustelig spækhugger nådesløst blev crowdsurfet frem og tilbage blandt publikum. Enkelte kåde individer forsøgte halvhjertet at gøre spækhuggeren selskab, med tvivlsomme resultater. Natkoncerten var i programmet markeret som en såkaldt “High Energy Concert” – et nyt tiltag der angiver, at man kan forvente moshpits og at blive trampet lidt over tæerne, hvis man vover sig til sådan en koncert. Jamie xx’s introverte ravemusik er dog langt fra musik, som man kan eller bør moshe til. Det er mere den slags rave, hvor man forsvinder og danser lidt inden i sig selv. Når han hev sine egne sange frem, såsom den Gil Scott-Heron-samplende “I’ll Take Care Of U” eller den pulserende “Obvs”, så fungerede det også som tiltænkt. Der ligger noget dybt tilfredsstillende i de smukke kompositioners tilsyneladende simple opbygning, der dog rummer langt flere lag end først antaget. Desværre faldt koncertens nerve og tempo, hver gang Jamie smed mixes af andres sange på. Man nåede at blive træt af numrene, inden de var færdige. Koncerten føltes lidt, som at være til familiemiddag hos sin moster, der insisterer på at blive ved med at servere den ene ret efter den anden til de propmætte gæster. Efter de første par retter bliver det højest til en våd bøvs, hvis man alligevel prøver at klemme mere ned. Det samme gjorde sig gældende for koncerten. Efter en hel uge med fester og dans, så skal der noget særligt til at få de trætte fusser til at rykke. Det havde han heldigvis også materiale til, den kære klejne brite. Mod koncertens slutning fik vi endelig megahittet “Loud Places”, hvor armene røg i vejret og der blev sunget med på det smukke popomkvæd: »Didn’t I take you to / Higher places you can’t reach without me«. Nummeret gled over i den fremragende kærlighedshymne “Girl”, der gav det dansende publikum en euforisk forløsning, og som sagtens kunne have været aftenens sidste sang. Men måske var Jamie blevet distraheret af Suspekts mega fyrværkerishow på Orange, for af uransagelige årsager skulle vi lige sendes i seng på et mix af Ol’ Dirty Bastards hiphop-banger “Got Your Money”. En pudsig slutning på en aften, der cementerede, at det er forbandet svært at skabe illusionen af klubstemning på Apollo-scenen.

Koncerter

Roskilde Festival 2015: DJ Shantel, 29.06.15, Ghettoblaster

Mandag aften spillede den tyskfødte Stefan Hantel, med kunstnernavnet Shantel, op til dans fra toppen af Tuborgs Ghettoblaster-scene. Den gøglede sigøjnermusikant har tidligere skabt et brag af en fest på Arena, da han spillede der i 2010, men nu stod han altså her, blandt campingstole og klapborde og spillede på festivalens vel nok mindste scene. Det vil sige, spillede gjorde han som sådan ikke. Der var i stedet tale om et tre timer langt DJ sæt, der bød på en eklektisk blanding af dansevenlig balkanmusik, spøjs klezmer, punkede Ramones og Max Romeo reggae. Undervejs blev der af flere omgange drysset egne kompositioner ind, så som “Disko Partizani” og “Disko Boy”, der begge blev spillet mere end en gang, akkurat som til koncerten i 2010. Egentlig følte man sig en anelse snydt, over at liveorkesteret Bucovina Club Orkestar ikke var med, og man derfor måtte tage til takke med plade-udgaven. Det store blæserorkester er garant for et slagkraftigt show, som det er nærmest umuligt ikke at bevæge sig til. Som sådan er det vanskeligt at sætte karakter på et DJ-set, for hvad bedømmer man efter? Hvor stor en fest det sætter gang i? Eller den kvalitative sammensætning af musik? Det blev aldrig en folkefest, men det handlede ikke om musikken der blev spillet. For selvom der var en anelse tyndt befolket, så var der smæk på. Der blev både danset folkedans, kædedans, og sågar crowdsurfet, uden sans for egen eller andres sikkerhed foran scenen. Det tynde opbud af mennesker hænger sandsynligvis sammen med at Ghettoblaster-scenen endnu er et relativt nyt indslag på festivallen, der ikke helt har bidt sig fast endnu. Set i kontekst af de konstant voksende festivalanlæg på campingområdet, så er det prisværdigt, at der er kommet en ny scene, hvor det rent faktisk er kvalificerede DJ’s, der spiller. Der er sgu noget over at kunne feste, uden at det behøver at være til galloperende dødstechno, der brat glider over i et remix af Rebecca Black. Det virker som om, at det er blevet en ny trend, at lade prominente navne vende plader på campingområderne i år. Fredag kan man for eksempel opleve Gaslamp Killer DJ’e i Bycenter Øst, efter at han har spillet på Avalon. Mere af den slags, tak.