Joni Mitchells melankolske mesterværk fra 1976 tager lytteren med på roadtrip til et sagnomspundet land med endeløse motorveje, stormombrust kærlighed og splittede frihedsdrømme, hvor en svunden guldalders nostalgi lurer overalt.
Skribent - Søren Hansen
Felix Arthur: Fartøj
Til trods for fine takter og gode idéer, løfter Felix Arthur ikke de 80'er-romantiske ambitioner på en EP, der lyder for maskinelt, har for ufærdige sangidéer og for demolydende instrumentaler.
The Microphones: Microphones in 2020
Microphones in 2020 er en varm lyksalighed af menneskelig varme, og analogo bas- og guitatstykker. En perfekt tur ud i de amerikanske skove, men med en bet i melodikken.
Yune, 27.08.20, Empire Bio, København
Yune spillede forsinket releasekoncert i Empire Bio, men det velspillende aarhusianske bands ørkenrock fik desværre aldrig rigtig sandet til at fyge, så det gjorde indtryk.
Halvåret, der gik på Undertoner – del 1
I det første af tre afsnit tager vi temperaturen på redaktionens musikalske oplevelser i løbet af årets første seks måneder. Denne gang med dobbelt op på Fiona Apple og Car Seat Headrest, norsk jazzpop, italiensk syrepop og et farvel til John Prine.
Yune: Agog
Med en kunstnerisk ambition om at konceptualisere ørkenen på et album formår Yune at skabe fængende indie-rock, men potentialet forløses ikke til fulde.
Thundercat: It Is What It Is
Thundercats fjerde album sætter tyk streg under hans store potentiale og uforlignelige evner på bass. Men mækrværdige genrevalg, klichéfyldt lyrik og programmerede trommer, forhindrer ham i blive forløst for alvor.
Benjamin Hav: Spice Up Your Life + Dit Syge Dyr
Benjamin Hav har sat Benal på pause og er gået på gaden med to tvillingeudgivelser Spice Up Your Life og Dit Syge Dyr, der, trods enkelte lyspunkter, savner produktionen og idérigdommen fra Benal.
Weyes Blood, 14.11.19, DR Koncerthuset, Studie 2, København
Weyes Blood skabte i Studie 2 et undersøisk musikparadis af tristesse og ballader, som Undertoners anmelder aldrig vil forlade igen.
Tårn, 02.11.19, Hotel Cecil, København
Tårn fik for en stund publikum til at glemme alt om, at rocken eftersigende er død og skabte sus i maven med guitarsoli og rockattitude på Hotel Cecil.
Weyes Blood: Titanic Rising
Weyes Bloods nye album griber tilbage efter 70'ernes lydelementer og bygger det ind i musikken. Når dette sættes i sammenspil med sanger Natalie Merings stemme, står albummet som en potentiel nyklassiker.
Spellling: Mazy Fly
SPELLLINGs nye album 'Mazy Fly' er et nostalgisk, men fremadrettet bud på popmusik anno 2019 som bestemt er værd at dyppe tæerne i.
Better Oblivion Community Center: s.t.
Phoebe Bridgers og Bright Eyes-frontmand Conor Oberst slår pjalterne sammen i denne nye konstellation og leverer solid indie-pop med støjende elementer der dog trækkes ned af hvad der er et til tider tåkrummende, til tider blot uinteressant tekstunivers.
Steve Gunn: The Unseen In Between
Steve Gunn har bedrevet et folket album med høj musikalsk kvalitet og litterære tekster. Men på trods af sine styrker og evne til at løfte den folkede arv, farer Steve Gunn vild et sted mellem at være kompetent og interessant.
Japanese Breakfast: Soft Sounds from Another Planet
Japanese Breakfast er generelt ganske interessant på den nye plade Soft Sounds from Another Planet, men når kun momentant op over alle dreampopkollegaerne.
Sleep Party People: Lingering
»It's exactly like a dream...« Det danske kaninmaske-enmandsband er tilbage med et smukt album fyldt med drømmende pop med stærke omkvæd og længselsfulde guitarer og synthesizere.
Chastity Belt: I Used to Spend So Much Time Alone
Seattle-kvartetten med de feministiske budskaber og hang til drømmende indierock og postpunk imponerer på nyt album, som er fyldt til randen med æteriske ørehængere og Julia Shapiros ærlige, ekspressive vokal.
Mount Eerie: A Crow Looked at Me
På dette mesterværk får Phil Elverum bearbejdet sorgen over sin afdøde kone på den mest fortryllende og hjerteskærende måde.
Björn Magnusson: Almost Transparent Blue
I en hvirvelvind af forvirrede og eventyrlystne instrumenter står Björn Magnusson i centrum og prøver at holde styr på det hele. Det lykkes momentvis, men han ender for det meste med at fortabe sig i uinteressant ligegyldighed på albummet Almost Transparent Blue.
Cancer: Totem
Nikolaj Vonsild (When Saints Go Machine) og Kristian Finne Kristensens (Chorus Grant) fællesbarn Cancer er klar med sit andet album, Totem. Et album, der på trods af enkelte ligegyldige elementer, indeholder skøn musikalitet.