Primal Scream: More Light
Primal Scream står klar med sit 10. album og fejrer jubilæet med bravur. More Light er nemlig ét stort kludetæppe af genrer, udtryk og lyde, men dette til trods er det både helstøbt og overbevisende. Nu med blæsere!
Jørgen Teller & The Empty Stairs feat. Lazara: Unattended Cooking
Hvem siger, madlavning skal være kedeligt? På Unattended Cooking skruer Jørgen Teller & The Empty Stairs helt op for blusset og serverer en ret, der helst skal tages med grydehandsker. Kan man lide smagen af støj, er der lagt an til gourmet – stærke sager!
Martin Hall: Phasewide, Exit Signs
Martin Hall tager os med fra det skurrende og dissonante til det næsten viskende afdæmpede på sit seneste udspil. Resultatet er funklende flot, og det anbefales at forberede sig på en længere rejse – for Phasewide, Exit Signs er et stærkt vanedannende bekendtskab.
Elevatorfører: Opkald fra ukendt etage
Elevatorfører sender jointen på omgang og dyrker 60′ernes hippie-ånd på deres syv numre lange albumdebut. Resultatet koger over af både lyst og fest, men får i jagten på 60′er-lyden også et strejf af (utilsigtet?) parodi på det hedengangne.
The Woken Trees: NNON
De seks københavnere i The Woken Trees tager livtag med 80′ernes postpunk på debuten. Resultatet er både stilsikkert og kompetent udført.
Vokadin: My Fix Before Yours
Vokadins albumdebut inviterer med på en tur tilbage til 90′ernes grunge-scene, hvilket dog ikke er en fuldt ud tilfredsstillende oplevelse.
Popstrangers: Antipodes
Antipodes er et velmenende, men broget debutalbum fra de newzealandske dissonans-rockere Popstrangers. Der er flotte og fængende momenter, men desværre også lidt for mange svage numre til det for alvor bliver interessant.
Less Win: Great
Less Win minder mig med sit overbevisende debutalbum om, hvad det var, jeg syntes var så fedt ved skramlende støjrock, da jeg som 13-14-årig hoppede med på vognen. 11 gennemførte numre er det blevet til på Great.
Paul Banks: Banks
Interpol-frontmandens andet soloudspil favner bredt og udviser stor opfindsomhed. Desværre kunne man godt ønske mere musikalsk fokus og tilbageholdenhed.
Moon Duo: Circles
På bandets andet album har Moon Duo stadig fuzz-pedalerne trådt i bund. Resultatet er svedig syrerock, hvor der dog også findes plads til iørefaldende indslag på en intens og overbevisende plade, der indløser forventningerne næsten uden at træde ved siden af.
Wovenhand: The Laughing Stalk
På det nye album fra Wovenhand skrues der op for guitarerne, og bandleder David Eugene Edwards giver en sand opvisning i, hvorfor den amerikanske kvintet er et af alternativ countrys mest hæderkronede navne.
Thee Attacks: Dirty Sheets
Retro-rockerne i Thee Attacks er klar med opfølgeren til debuten, That’s Mister Attack to You, fra 2010. Det er blevet til 11 halvlunkne numre på Dirty Sheets, der aldrig helt kommer ud af starthullerne.
Birthgiving Toad: As Fruit Hat
Birthgiving Toad, aka Lasse Bækby Buch, følger op på sidste års debut med ti nye numre. Der er psykedelisk og skramlende rock for alle pengene, selvom den unge musiker dog ikke når helt i land med den svære 2′er.
Six Organs of Admittance: Ascent
Ben Chasny har kaldt vennerne fra bandet Comets on Fire sammen for at hjælpe sig med det seneste Six Organs of Admittance-album, Ascent. Resultatet er en helstøbt og nærværende plade, der rummer akustisk såvel som elektrisk materiale.
Stagnant Pools: Temporary Room
Stagnant Pools har hørt masser af My Bloody Valentine og The Jesus and Mary Chain. Duoens debutalbum undslipper ikke helt forbilledernes tunge skygger, men de to brødre har ikke desto mindre en fin sans for at kombinere shoegaze med poppet sangskrivning.
