Skribent - Thor Penthin Grumløse

Plader

Alt-J: This Is All Yours

Måske er den svære toer slet ikke så svær igen. På This Is All Yours er britiske Alt-J i hvert fald fortsat knivskarpe og spinder uden problemer en fin, rød tråd gennem et sammensurium af genrer og udtryk.

Plader

Owls: Two

Owls har taget tråden op efter 12 år med andre bands og projekter. Resultatet er Two, og det er et bekendtskab, som viser, at bandet bestemt stadig har noget at byde på. Kræs for kendere.

Plader

Papir: IIII

Seneste udspil fra Papir er en imponerende tour de force i instrumental space- og krautrock. Meditativ og hypnotisk, medrivende og berusende; på IIII har musikken ingen grænser.

Plader

The Malpractice: Mass

Den svære toer skuffer ikke i tilfældet The Malpractice. Mass er nemlig sort som en kulkælder, ond som djævlen og pokkers vanedannede, og Gammelby & co. når næsten helt i land.

Plader

Shiny Darkly: Dead Stars EP

Shiny Darkly fortsætter i samme stil som sidste års debut-ep med kulsort postpunk af den gamle skole. Udspillet er både kompromisløst og rå, men også smukt i sine kaotiske støjeskapader; en kombination, der sender tommelfingrene i vejret.

Plader

The Melvins: Tres Cabrones

The Melvins har 30-års-jubilæum og har i den anledning inviteret bandets første trommeslager med på Tres Cabrones. Desværre er resultatet lidt for broget og ujævnt til, at man virkelig kommer i festhumør af løjerne.

Plader

Pearl Jam: Lightning Bolt

Lightning Bolt er 10. studiealbum fra Eddie Vedder & Co., og jubilæet fejres med et vidtfavnende album, som rummer både det rå og det afdæmpede. De blandede bolsjer smager dog ikke alle lige godt, og helhedsindtrykket ender derfor i det ujævne.

Plader

Psicomagia: s.t. EP

Amerikanske Psicomagicas selvbetitlede debut-ep er et imponerende sammensurium af genrer og syrede indfald og en monumental tour de force udi instrumental psychrock og fusionsmusik. Så er det sagt!

Plader

Sebadoh: Defend Yourself

14 år er der gået, siden de legendariske indierockere Sebadoh sidst udgav nyt. Pausen til trods er Defend Yourself lige så frisk og fersk i kødet, som bandet var i sin storhedstid i 90'erne. Albummet er på mange måder en tur tilbage til rødderne, men heldigvis gjort på en måde, hvor det ikke lugter af genbrug. Et vellykket og kærkomment gensyn.

Plader

Speedy Ortiz: Major Arcana

De albumdebuterende amerikanere i Speedy Ortiz har helt godt styr på, hvordan man skruer en gedigen indieskive sammen. Nok bobler Major Arcana ikke over af originalitet, men de ti sange rammer træfsikkert, hvor de skal.

Plader

Pharmakon: Abandon EP

Pharmakon er den 22-årige newyorker Margaret Chardiets bandalias. Under det navn spreder hun om sig med musikalske udfald af den mest utilgængelige slags. Der er elektronisk støj for alle pengene, hvilket er både dragende, overraskende og interessant, men det er bestemt ikke for alle.

Plader

Grant Hart: The Argument

Med 20 små perler af perfekte indiepop-sange omsætter Grant Hart på The Argument John Miltons episke digt "Paradise Lost" til musik. Og selvom det måske kan lyde højpandet, så er resultatet både ligefremt og fængende i en grad, der får Undertoners anmelder til at gøre knæfald i støvet.

Plader

Causa Sui: Euporie Tide

Foretrækker De også Deres musik med udsyrede tendenser? Læs blot videre. Causa Suis sidste skud på stammen er både kompleks og kompromisløs. Men også smuk, drømmende og højst anbefalelsesværdig.

Plader

Telstar Sound Drone: Comedown

Telstar Sound Drones første album udgøres af en kontant omgang støjende og indadvendte sange. Magen til veludført og originalt debut skal man lede længe efter, for det er, som om alt falder i hak for de tre musikere her i første forsøg.

Plader

Wolf People: Fain

Engelske Wolf Peoples fikspunkt er solidt placeret i hjemlandets tradition for hård og bluesinspireret rock, og de river det ene riff efter det andet ud af ærmet på Fain. Selvom den musikalske præstation er yderst habil, kniber det dog med det personlige udtryk.

Plader

Primal Scream: More Light

Primal Scream står klar med sit 10. album og fejrer jubilæet med bravur. More Light er nemlig ét stort kludetæppe af genrer, udtryk og lyde, men dette til trods er det både helstøbt og overbevisende. Nu med blæsere!

Plader

Martin Hall: Phasewide, Exit Signs

Martin Hall tager os med fra det skurrende og dissonante til det næsten viskende afdæmpede på sit seneste udspil. Resultatet er funklende flot, og det anbefales at forberede sig på en længere rejse - for Phasewide, Exit Signs er et stærkt vanedannende bekendtskab.

Plader

Popstrangers: Antipodes

Antipodes er et velmenende, men broget debutalbum fra de newzealandske dissonans-rockere Popstrangers. Der er flotte og fængende momenter, men desværre også lidt for mange svage numre til det for alvor bliver interessant.

Plader

Less Win: Great

Less Win minder mig med sit overbevisende debutalbum om, hvad det var, jeg syntes var så fedt ved skramlende støjrock, da jeg som 13-14-årig hoppede med på vognen. 11 gennemførte numre er det blevet til på Great.

Plader

Moon Duo: Circles

På bandets andet album har Moon Duo stadig fuzz-pedalerne trådt i bund. Resultatet er svedig syrerock, hvor der dog også findes plads til iørefaldende indslag på en intens og overbevisende plade, der indløser forventningerne næsten uden at træde ved siden af.

Plader

Thee Attacks: Dirty Sheets

Retro-rockerne i Thee Attacks er klar med opfølgeren til debuten, That's Mister Attack to You, fra 2010. Det er blevet til 11 halvlunkne numre på Dirty Sheets, der aldrig helt kommer ud af starthullerne.

Plader

Birthgiving Toad: As Fruit Hat

Birthgiving Toad, aka Lasse Bækby Buch, følger op på sidste års debut med ti nye numre. Der er psykedelisk og skramlende rock for alle pengene, selvom den unge musiker dog ikke når helt i land med den svære 2'er.

Plader

Six Organs of Admittance: Ascent

Ben Chasny har kaldt vennerne fra bandet Comets on Fire sammen for at hjælpe sig med det seneste Six Organs of Admittance-album, Ascent. Resultatet er en helstøbt og nærværende plade, der rummer akustisk såvel som elektrisk materiale.

Plader

Stagnant Pools: Temporary Room

Stagnant Pools har hørt masser af My Bloody Valentine og The Jesus and Mary Chain. Duoens debutalbum undslipper ikke helt forbilledernes tunge skygger, men de to brødre har ikke desto mindre en fin sans for at kombinere shoegaze med poppet sangskrivning.