Måske er den svære toer slet ikke så svær igen. På This Is All Yours er britiske Alt-J i hvert fald fortsat knivskarpe og spinder uden problemer en fin, rød tråd gennem et sammensurium af genrer og udtryk.
Skribent - Thor Penthin Grumløse
Sleepmakeswaves: Love of Cartography
Australske Sleepmakeswaves er for tredje gang klar med deres bud på, hvordan en rigtig postrock-plade skal skæres. Resultatet er dog for tandløst til at bide sig sådan rigtig fast.
Guided by Voices: Cool Planet
Lofi-kongerne i Guided by Voices fortsætter deres vanvittige arbejdstempo med årets anden udgivelse. Cool Planet er et monster af et album, der viser, at bandet stadig har masser at byde på.
Owls: Two
Owls har taget tråden op efter 12 år med andre bands og projekter. Resultatet er Two, og det er et bekendtskab, som viser, at bandet bestemt stadig har noget at byde på. Kræs for kendere.
Jakob Skøtt: Amor Fati
Jakob Skøtt er stadig tunet ind på langstrakte instrumentale forløb fedet op med elektroniske klange på Amor Fati. Et album, der imponerer næsten hele vejen igennem.
Papir meets Electric Moon: The Papermoon Sessions
Hvad sker der, når man lukker to hver for sig interessante orkestre ind på samme scene og giver dem frie tøjler? I tilfældet Papir og Electric Moon er resultatet en pænt overbevisende cocktail af hypnotiske klangflader og eksplosiv støj garneret med opfindsomhed og overskud.
Papir: IIII
Seneste udspil fra Papir er en imponerende tour de force i instrumental space- og krautrock. Meditativ og hypnotisk, medrivende og berusende; på IIII har musikken ingen grænser.
The Malpractice: Mass
Den svære toer skuffer ikke i tilfældet The Malpractice. Mass er nemlig sort som en kulkælder, ond som djævlen og pokkers vanedannede, og Gammelby & co. når næsten helt i land.
Stephen Malkmus and the Jicks: Wig Out at Jagbags
Stephen Malkmus ved stadig, hvordan man skriver skæve indiesange, og Wig Out at Jagbags er et fint udspil, der egentlig ikke falder igennem noget sted. Meeen - det behøver altså ikke være så pænt, det hele!
Shiny Darkly: Dead Stars EP
Shiny Darkly fortsætter i samme stil som sidste års debut-ep med kulsort postpunk af den gamle skole. Udspillet er både kompromisløst og rå, men også smukt i sine kaotiske støjeskapader; en kombination, der sender tommelfingrene i vejret.
The Melvins: Tres Cabrones
The Melvins har 30-års-jubilæum og har i den anledning inviteret bandets første trommeslager med på Tres Cabrones. Desværre er resultatet lidt for broget og ujævnt til, at man virkelig kommer i festhumør af løjerne.
Pearl Jam: Lightning Bolt
Lightning Bolt er 10. studiealbum fra Eddie Vedder & Co., og jubilæet fejres med et vidtfavnende album, som rummer både det rå og det afdæmpede. De blandede bolsjer smager dog ikke alle lige godt, og helhedsindtrykket ender derfor i det ujævne.
Psicomagia: s.t. EP
Amerikanske Psicomagicas selvbetitlede debut-ep er et imponerende sammensurium af genrer og syrede indfald og en monumental tour de force udi instrumental psychrock og fusionsmusik. Så er det sagt!
Sebadoh: Defend Yourself
14 år er der gået, siden de legendariske indierockere Sebadoh sidst udgav nyt. Pausen til trods er Defend Yourself lige så frisk og fersk i kødet, som bandet var i sin storhedstid i 90'erne. Albummet er på mange måder en tur tilbage til rødderne, men heldigvis gjort på en måde, hvor det ikke lugter af genbrug. Et vellykket og kærkomment gensyn.
Speedy Ortiz: Major Arcana
De albumdebuterende amerikanere i Speedy Ortiz har helt godt styr på, hvordan man skruer en gedigen indieskive sammen. Nok bobler Major Arcana ikke over af originalitet, men de ti sange rammer træfsikkert, hvor de skal.
Pharmakon: Abandon EP
Pharmakon er den 22-årige newyorker Margaret Chardiets bandalias. Under det navn spreder hun om sig med musikalske udfald af den mest utilgængelige slags. Der er elektronisk støj for alle pengene, hvilket er både dragende, overraskende og interessant, men det er bestemt ikke for alle.
Grant Hart: The Argument
Med 20 små perler af perfekte indiepop-sange omsætter Grant Hart på The Argument John Miltons episke digt "Paradise Lost" til musik. Og selvom det måske kan lyde højpandet, så er resultatet både ligefremt og fængende i en grad, der får Undertoners anmelder til at gøre knæfald i støvet.
Causa Sui: Euporie Tide
Foretrækker De også Deres musik med udsyrede tendenser? Læs blot videre. Causa Suis sidste skud på stammen er både kompleks og kompromisløs. Men også smuk, drømmende og højst anbefalelsesværdig.
Telstar Sound Drone: Comedown
Telstar Sound Drones første album udgøres af en kontant omgang støjende og indadvendte sange. Magen til veludført og originalt debut skal man lede længe efter, for det er, som om alt falder i hak for de tre musikere her i første forsøg.
Mechanical Bird: Bitter Herbs
Kun en smule grus i maskineriet holder det seks mand høje folk-ensemble fra at stryge helt til tops på Bitter Herbs, der er spækket med smukke og meget overbevisende øjeblikke.
Wolf People: Fain
Engelske Wolf Peoples fikspunkt er solidt placeret i hjemlandets tradition for hård og bluesinspireret rock, og de river det ene riff efter det andet ud af ærmet på Fain. Selvom den musikalske præstation er yderst habil, kniber det dog med det personlige udtryk.
Primal Scream: More Light
Primal Scream står klar med sit 10. album og fejrer jubilæet med bravur. More Light er nemlig ét stort kludetæppe af genrer, udtryk og lyde, men dette til trods er det både helstøbt og overbevisende. Nu med blæsere!
Jørgen Teller & The Empty Stairs feat. Lazara: Unattended Cooking
Hvem siger, madlavning skal være kedeligt? På Unattended Cooking skruer Jørgen Teller & The Empty Stairs helt op for blusset og serverer en ret, der helst skal tages med grydehandsker. Kan man lide smagen af støj, er der lagt an til gourmet – stærke sager!
Martin Hall: Phasewide, Exit Signs
Martin Hall tager os med fra det skurrende og dissonante til det næsten viskende afdæmpede på sit seneste udspil. Resultatet er funklende flot, og det anbefales at forberede sig på en længere rejse - for Phasewide, Exit Signs er et stærkt vanedannende bekendtskab.
Elevatorfører: Opkald fra ukendt etage
Elevatorfører sender jointen på omgang og dyrker 60'ernes hippie-ånd på deres syv numre lange albumdebut. Resultatet koger over af både lyst og fest, men får i jagten på 60'er-lyden også et strejf af (utilsigtet?) parodi på det hedengangne.
The Woken Trees: NNON
De seks københavnere i The Woken Trees tager livtag med 80'ernes postpunk på debuten. Resultatet er både stilsikkert og kompetent udført.
Vokadin: My Fix Before Yours
Vokadins albumdebut inviterer med på en tur tilbage til 90'ernes grunge-scene, hvilket dog ikke er en fuldt ud tilfredsstillende oplevelse.
Popstrangers: Antipodes
Antipodes er et velmenende, men broget debutalbum fra de newzealandske dissonans-rockere Popstrangers. Der er flotte og fængende momenter, men desværre også lidt for mange svage numre til det for alvor bliver interessant.
Less Win: Great
Less Win minder mig med sit overbevisende debutalbum om, hvad det var, jeg syntes var så fedt ved skramlende støjrock, da jeg som 13-14-årig hoppede med på vognen. 11 gennemførte numre er det blevet til på Great.
Paul Banks: Banks
Interpol-frontmandens andet soloudspil favner bredt og udviser stor opfindsomhed. Desværre kunne man godt ønske mere musikalsk fokus og tilbageholdenhed.
Moon Duo: Circles
På bandets andet album har Moon Duo stadig fuzz-pedalerne trådt i bund. Resultatet er svedig syrerock, hvor der dog også findes plads til iørefaldende indslag på en intens og overbevisende plade, der indløser forventningerne næsten uden at træde ved siden af.
Wovenhand: The Laughing Stalk
På det nye album fra Wovenhand skrues der op for guitarerne, og bandleder David Eugene Edwards giver en sand opvisning i, hvorfor den amerikanske kvintet er et af alternativ countrys mest hæderkronede navne.
Thee Attacks: Dirty Sheets
Retro-rockerne i Thee Attacks er klar med opfølgeren til debuten, That's Mister Attack to You, fra 2010. Det er blevet til 11 halvlunkne numre på Dirty Sheets, der aldrig helt kommer ud af starthullerne.
Birthgiving Toad: As Fruit Hat
Birthgiving Toad, aka Lasse Bækby Buch, følger op på sidste års debut med ti nye numre. Der er psykedelisk og skramlende rock for alle pengene, selvom den unge musiker dog ikke når helt i land med den svære 2'er.
Six Organs of Admittance: Ascent
Ben Chasny har kaldt vennerne fra bandet Comets on Fire sammen for at hjælpe sig med det seneste Six Organs of Admittance-album, Ascent. Resultatet er en helstøbt og nærværende plade, der rummer akustisk såvel som elektrisk materiale.
Stagnant Pools: Temporary Room
Stagnant Pools har hørt masser af My Bloody Valentine og The Jesus and Mary Chain. Duoens debutalbum undslipper ikke helt forbilledernes tunge skygger, men de to brødre har ikke desto mindre en fin sans for at kombinere shoegaze med poppet sangskrivning.