Når "Eat The Elephant" folder sig ud, er det desværre ikke uden faldgruber, og selvom der findes øjeblikke af storhed, efterlades man også med overvejelser over, hvad albummet kunne have været.
Skribent - Zenia Menzer
Veto: 16 Colors
Danske Veto har været stille i en årrække, men den tid er nu ovre. 16 Colors er et mørkt og relevant album, der buldrer frem med en holdning til den moderne livsstil, der præger store dele af verden. Den melankolske og til tider faretruende stemning, albummet præsenterer, opfordrer til selvrefleksion og overvejelser om egen livsførelse.
Spines: Lymph Nodes
Den danske trio viser med deres debutalbum, at de formår at skabe flere sammenhængende udtryk, der omfavner både det legende og alvorstunge. Det er en befriende lytteoplevelse med flere fængslende elementer i det instrumentale billede.
Prophets of Rage: The Party’s Over EP
Rap/rock-supergruppen Prophets of Rage formår at skabe nye lydudtryk gennem den nye vokalsammensætning med medlemmer fra Public Enemy og Cypress Hill, mens den instrumentale side stort set udgøres af Rage Against the Machine. Lyden fra især sidstnævnte er meget genkendelig i den nye konstellation, og det trækker kreativitetsniveauet lidt ned.
Radiohead: A Moon Shaped Pool
Radiohead har begået et smerteligt smukt niende album, der forener næsten stillestående og progressive udtryk i et organisk hele. Ved nærmere gennemlytning når en række af numrene højder, der understreger Radioheads stadige kvaliteter.
LisErStille: Empirical Ghost
Forbered dig på en labyrintisk lytteoplevelse, der kræver din tilstedeværelse. Liserstille er ulig, hvad vi ellers kender på den danske rockscene, og med Empirical Ghost blander de rene rock-elementer med dystopi og melankoli samt helt egne legende absurditeter.
Mew: +-
Mew præsenterer med +- et poppet udspil, der med sine bløde passager umiddelbart godt kan fremstå for banalt, men som samtidig er så velstruktureret, at man undervejs bliver samlet op af de mange musikalske højdepunkter.
The Attic Sleepers: Lanquin
Matias Knigge og Mathias Barfod, der tilsammen udgør The Attic Sleepers, står klar med deres første studieindspillede ep, Lanquin. Trods det banale udtryk skaber den københavnske duo rammerne om en rørende, reflekterende lytteoplevelse, der netop rummer flere dybder i sin enkelthed.
Olga Bell: Krai
Russiske Olga Bell er et mystisk bekendtskab, der cirkler om rent instrumentale udtryk samt de russiske ord og dyriske lyde, hun selv fremkalder. På sin vis distancerende, men der er meget at hente, hvis man lader sig fange ind af Krais varierede, labyrintiske lydbillede.
YOB: Clearing the Path to Ascend
YOB skaber deres helt eget miks af metal og doom, hvilket faktisk fungerer meget godt. Som lytter kan man blive en smule træt i hovedet undervejs, men i de store træk indeholder Clearing the Path to Ascend flere kvaliteter, der er et lyt værd.
Thom Yorke: Tomorrow’s Modern Boxes
Thom Yorkes andet soloalbum fletter på forrygende vis stemningsmættet ambient sammen med eksperimenterende electronica. Nogle steder bliver udtrykket for stillestående, men omvendt er denne passivitet klædelig i en tid, hvor verden bevæger sig så hurtigt.
Audrey Fall: Mitau
Den rent instrumentelle debutplade Mitau skaber så stemningsfuldt et ridt, at man som lytter egentlig ikke mangler vokalen, men netop lader musikken være grundlag for sine egne historier.
OOIOO: Gamel
OOIOO har med Gamel skabt et progressivt og eksperimenterende album, der kræver, at man umiddelbart er tiltrukket af lydbilledet eller er klar til at lege med på præmisserne. Et noget modsatrettet lydbillede gør det dog svært at finde rundt på Gamel.
Plague Vendor: Free to Eat
De fire amerikanere i Plague Vendor har smidt deres debutplade på gaden med et ordentligt brag, der ryster jorden under dem. Desværre tranformerer rystelserne sig hurtigt til små skælv, der fremstår for harmløse til virkelig at betyde noget.
MØ, 11.04.14, Store Vega, København
Debutalbummet er omsider udkommet, og MØ er på turné. Fredag blev Store Vegas sal indtaget af den både stærke og sårbare sangerinde med masser af vilje, mod og attitude.
Fossils: Flesh Hammer
Den danske noiserock-duo har skabt et bæst af et album, der ikke kun opfordrer lytteren til at lade sig rive med af øjeblikket, men også til at søge de narrativer, der ligger i de rent instrumentelle forløb.
Byrta: s.t.
Færøske Byrta skaber med deres debutplade en kombination af catchy 80'er-beats og atmosfæriske toner, der det meste af tiden baner vejen for en interessant lytteoplevelse. Banaliteten lurer dog lige om hjørnet.
White Denim: Corsicana Lemonade
Corsicana Lemonade har trods et mix af udtryk den klassiske rock som den faste kerne, som det instrumentale billede kontinuerligt vender tilbage til. Det gør pladen alsidig, men alligevel fastholder bandet en troværdig stabilitet i deres lydlige udtryk.
Ocean View: Ocean.Puke.Future. EP
Ocean.Puke.Future. fremstår til tider en anelse for lettilgængelig, men omvendt er det forfriskende at lytte til en ep, der fremstår så ærlig og umiddelbar.
Waldo & Marsha: Zoo
Waldo & Marshas luftige og højtragende debutalbum indeholder både optimistiske og mere alvorstunge toner. Zoo er et interessant udspil, men samtidig risikerer pladens monotone stemning at tabe sin lytter undervejs.