Zenia Menzer
Biografi:
Jeg er ikke vokset op i et hjem med klaver; jeg er vokset op i et hjem med et anlæg og en røvfuld plader, og med navne som Pink Floyd, Jimi Hendrix og The Doors fik jeg skabt et grundlag for min kærlighed til musik, som også i dag er domineret af rock. Jeg er med årene blevet mere alsidig og lytter egentlig til mange forskellige genrer såsom electronica, dubstep, pop, indie, triphop, akustisk, heavy metal og singer/songwriter, men navne som Tool, Pink Floyd, Deftones og Radiohead har en særlig betydning for mig. Musik har alle dage fyldt meget i mit liv, og jeg ville ganske simpelt være et fattigt og sørgeligt individ uden.
Fem favoritalbums:
Tool: Ænima
Tool: Lateralus
Deftones: White Pony
Radiohead: OK Computer
Pink Floyd: Pulse
Waldo & Marsha: Zoo
Waldo & Marshas luftige og højtragende debutalbum indeholder både optimistiske og mere alvorstunge toner. Zoo er et interessant udspil, men samtidig risikerer pladens monotone stemning at tabe sin lytter undervejs.
Veto: Point Break EP
Veto har skåret ind til benet og fastholder ep’en som det format, deres forrige plade, Sinus, også udkom på. Bandet besidder den velkendte energi og deres karakteristiske tone, der bliver fastholdt gennem deres elektroniske rocklyd og via Abrahamsens levende vokal.
Andrew Bird: Hands of Glory
Den alvorstunge og dybtfølte stemning, der er karakteristisk for Andrew Bird, præger også hans andet 2012-album. Derudover har country også fået en dominerende plads på pladen, hvilket giver lyden en gladere, mere frimodig stemning end vanligt. Men desværre går pladen lidt i ét med tapetet
The Rumour Said Fire: Dead Ends
På det andet studiealbum fra The Rumour Said Fire er der store tanker på banen. Det har givet deres lyd en anderledes alvorlig og tung drejning. De fire bagmænd har ønsket at gentænke deres lyd og udtryk, og det kommer også tydeligt til udtryk på Dead Ends.
Oberhofer: Time Capsules ll
Oberhofer skaber sig som fire fyre i starten af tyverne med for meget energi og nogle instrumenter tilovers. Der er desværre kun meget lidt positivt at sige om Time Capsules II, der er domineret af drengerøve, der forsøger at være poetiske.
Blue Foundation: In My Mind I Am Free
Blue Foundation er på banen med deres fjerde studiealbum, hvor de samarbejder med bl.a. Jonas Bjerre og Sara Savery. Der står drømmepop mixed med synth og electronica skrevet over “In My Mind I Am Free”, og selv om pladen på ganske overbevisende måde forener genrerne, kan man godt mangle noget progression i lyden.
Lost in the Trees: A Church That Fits Our Needs
Hvis man er til det stort opslåede og pompøse i den musikalske verden, bliver denne strygerbesatte plade et hit. Dog kan de store armbevægelser godt blive en anelse for meget, og det får albummet til at tippe til en lidt negativ side, selvom det ellers er rigtig flot skruet sammen.
Vadoinmessico: Archaeology of the Future
Archaeology of the Future er et noget rodet album, og de mange forskellige udtryk gør mere skade end gavn. Der findes flere ganske velproducerede numre på albummet, men de opvejer desværre ikke helt den manglende sammenhæng og kvalitet, der er at høre andre steder.
Andrew Bird: Break It Yourself
Andrew Bird rammer med sit syvende soloalbum en glædesstrålende og smittende sindsrig stemning, og med violinen helt fremme i det instrumentale billede er der ingen tvivl om, hvad der er Birds karakteristika og musikalske styrke. Break It Yourself er et smagfuldt og svingende album, der trækker Bird til toppen.
Peter Broderick: http://itstartshear.com
Peter Broderick, der er kendt for sin medvirken i Efterklangs liveopsætning, står endnu en gang på egne ben. Albummet rammer med sine smukke strygere og rytmiske klavergange et sted, der giver følelsen af ro og tryghed, og det er svært ikke at blive smittet af den empatiske og nærværende stemning.
First Aid Kit: The Lion’s Roar
The Lion’s Roar er en behagelig lytteoplevelse, der emmer af harmoni og ro. Det kan sagtens være en fordel for de to svenske søstre, hvis det er dét, lytteren leder efter. Hvis man derimod leder efter noget mere dramatisk og usødet, skal man kigge et andet sted, for det er for langt væk på dette album.
Earth: Angels of Darkness, Demons of Light ll
Lytterens tilgang til Earths nye plade er altafgørende i forhold til lytteoplevelsen, for de mange træge og demotiverende gentagelser gør det vanskeligt at finde inspiration i bandets melankolske lydbillede. For at få noget ud af Angels of Darkness, Demons of Light II skal man være klar på at ville bruge sit eget følelsesliv som en del af oplevelsen, hvis man ikke skal give op undervejs.
Kaizers Orchestra: Violeta Violeta vol. 2
Kaizers Orchestra leverer et stablit stykke arbejde på den anden plade i deres album-trilogi om pigen Violeta. Lyden domineres af rock og folk, og de to elementer spindes sammen som en rød tråd på hele albummet.
Mike Patton: The Solitude of Prime Numbers
Mike Patton har skabt et sammenhængende og stemningsfyldt album, der på mange måder er medrivende. Alligevel mangler man som lytter hans kendetegnende vokal til at fuldende aftrykket på pladen.
Tom Waits: Bad As Me
Endnu en gang viser Tom Waits sig som en af de få, der kan fremstille et album, der både er skramlet og smukt og netop derfor bliver enormt nærværende.
Troels Abrahamsen: Unset
Unset er på mange måder typisk Troels Abrahamsen, men er mere houset, end man er vant til. Pladen viser også en mere minimalistisk side af Abrahamsen, der desværre ender med at trække helhedsindtrykket lidt ned.
Björk: Biophilia
Björks nyeste udspil er på mange måder et smukt og poetisk bekendtskab, selvom helhedsindtrykket trækkes en smule ned af de elektroniske passager, der bryder med pladens kongruens.
Veto, 08.10.11, Den Grå Hal, København
Vetos koncert, der oprindeligt var planlagt i KB Hallen, viste sig at passe perfekt ind i Den Grå Hals atmosfæriske rammer.
Junior Boys: It’s All True
Hvis du er til Valium i auditiv form, er Junior Boys’ nyeste plade en hitter for dig. Selvom pladen har rytmiske og beatdrevne kreationer, antager den også en sært beroligende form, der burde gøre den receptpligtig.
CSS: La Liberación
Femmandsgruppen fra São Paulo har lavet et festfyrværkeri af et album, der inviterer til sjov og ballade. Der er momentvis eftertænksomhed, men det primære formål med pladen er at få folk på gulvet, og La Liberación virker efter intentionerne.
Cloud Control: Bliss Release
Cloud Controls særegne lyrik og lydanvendelser gør dem spændende, men det virker, som om de vil for mange ting på een gang, og det får Bliss Release til at stikke ud i for mange retninger.
Vin Blanc: Chroma Key
Vin Blancs debutalbum indeholder en vis mængde monotoni, men den opvejes af et kringelkroget univers, hvor den elektroniske kerne suppleres af akustiske og rytmiske arrangementer.
The Leisure Society: Into the Murky Water
Det otte mand store band The Leisure Society har skabt et let og lyst album, der dog er skræmmende tæt ved at springe i luften af lykke. Bag de glædesstrålende melodier lurer melankolien, men det gør absolut ikke albummet værre.
![Glasvegas: Euphoric /// Heartbreak \](http://www.undertoner.dk/wp-content/uploads/2011/04/Glasvegas.jpg "Glasvegas: Euphoric /// Heartbreak \")
Glasvegas: Euphoric /// Heartbreak \\\
Glasvegas har skabt en pompøs og højtravende perle af et album, men albummets lange, alvorlige strøg trækker også flere gange udgivelsen mod bunden.
Does It Offend You, Yeah?: Don’t Say We Didn’t Warn You
Der er noget ganske spændende ved denne udgivelse, da den formår at spinde mange forskelligartede tråde sammen til ét net. Som lytter skal du nu nok være glad for electronica, da det dominerer en del af pladen.
