Skribent - Zenia Menzer

Plader

Spines: Lymph Nodes

Den danske trio viser med deres debutalbum, at de formår at skabe flere sammenhængende udtryk, der omfavner både det legende og alvorstunge. Det er en befriende lytteoplevelse med flere fængslende elementer i det instrumentale billede.

Plader

Prophets of Rage: The Party’s Over EP

Rap/rock-supergruppen Prophets of Rage formår at skabe nye lydudtryk gennem den nye vokalsammensætning med medlemmer fra Public Enemy og Cypress Hill, mens den instrumentale side stort set udgøres af Rage Against the Machine. Lyden fra især sidstnævnte er meget genkendelig i den nye konstellation, og det trækker kreativitetsniveauet lidt ned.

Plader

Radiohead: A Moon Shaped Pool

Radiohead har begået et smerteligt smukt niende album, der forener næsten stillestående og progressive udtryk i et organisk hele. Ved nærmere gennemlytning når en række af numrene højder, der understreger Radioheads stadige kvaliteter.

Plader

LisErStille: Empirical Ghost

Forbered dig på en labyrintisk lytteoplevelse, der kræver din tilstedeværelse. Liserstille er ulig, hvad vi ellers kender på den danske rockscene, og med Empirical Ghost blander de rene rock-elementer med dystopi og melankoli samt helt egne legende absurditeter.

Plader

Mew: +-

Mew præsenterer med +- et poppet udspil, der med sine bløde passager umiddelbart godt kan fremstå for banalt, men som samtidig er så velstruktureret, at man undervejs bliver samlet op af de mange musikalske højdepunkter.

Plader

The Attic Sleepers: Lanquin

Matias Knigge og Mathias Barfod, der tilsammen udgør The Attic Sleepers, står klar med deres første studieindspillede ep, Lanquin. Trods det banale udtryk skaber den københavnske duo rammerne om en rørende, reflekterende lytteoplevelse, der netop rummer flere dybder i sin enkelthed.

Plader

Olga Bell: Krai

Russiske Olga Bell er et mystisk bekendtskab, der cirkler om rent instrumentale udtryk samt de russiske ord og dyriske lyde, hun selv fremkalder. På sin vis distancerende, men der er meget at hente, hvis man lader sig fange ind af Krais varierede, labyrintiske lydbillede.

Plader

YOB: Clearing the Path to Ascend

YOB skaber deres helt eget miks af metal og doom, hvilket faktisk fungerer meget godt. Som lytter kan man blive en smule træt i hovedet undervejs, men i de store træk indeholder Clearing the Path to Ascend flere kvaliteter, der er et lyt værd.

Plader

Thom Yorke: Tomorrow’s Modern Boxes

Thom Yorkes andet soloalbum fletter på forrygende vis stemningsmættet ambient sammen med eksperimenterende electronica. Nogle steder bliver udtrykket for stillestående, men omvendt er denne passivitet klædelig i en tid, hvor verden bevæger sig så hurtigt.

Plader

OOIOO: Gamel

OOIOO har med Gamel skabt et progressivt og eksperimenterende album, der kræver, at man umiddelbart er tiltrukket af lydbilledet eller er klar til at lege med på præmisserne. Et noget modsatrettet lydbillede gør det dog svært at finde rundt på Gamel.

Plader

Plague Vendor: Free to Eat

De fire amerikanere i Plague Vendor har smidt deres debutplade på gaden med et ordentligt brag, der ryster jorden under dem. Desværre tranformerer rystelserne sig hurtigt til små skælv, der fremstår for harmløse til virkelig at betyde noget.

Plader

Fossils: Flesh Hammer

Den danske noiserock-duo har skabt et bæst af et album, der ikke kun opfordrer lytteren til at lade sig rive med af øjeblikket, men også til at søge de narrativer, der ligger i de rent instrumentelle forløb.

Plader

Byrta: s.t.

Færøske Byrta skaber med deres debutplade en kombination af catchy 80'er-beats og atmosfæriske toner, der det meste af tiden baner vejen for en interessant lytteoplevelse. Banaliteten lurer dog lige om hjørnet.

Plader

White Denim: Corsicana Lemonade

Corsicana Lemonade har trods et mix af udtryk den klassiske rock som den faste kerne, som det instrumentale billede kontinuerligt vender tilbage til. Det gør pladen alsidig, men alligevel fastholder bandet en troværdig stabilitet i deres lydlige udtryk.

Plader

Waldo & Marsha: Zoo

Waldo & Marshas luftige og højtragende debutalbum indeholder både optimistiske og mere alvorstunge toner. Zoo er et interessant udspil, men samtidig risikerer pladens monotone stemning at tabe sin lytter undervejs.

Plader

Veto: Point Break EP

Veto har skåret ind til benet og fastholder ep'en som det format, deres forrige plade, Sinus, også udkom på. Bandet besidder den velkendte energi og deres karakteristiske tone, der bliver fastholdt gennem deres elektroniske rocklyd og via Abrahamsens levende vokal.

Plader

Andrew Bird: Hands of Glory

Den alvorstunge og dybtfølte stemning, der er karakteristisk for Andrew Bird, præger også hans andet 2012-album. Derudover har country også fået en dominerende plads på pladen, hvilket giver lyden en gladere, mere frimodig stemning end vanligt. Men desværre går pladen lidt i ét med tapetet