Skribent - Zenia Menzer

Plader

Peter Bjorn and John: Gimme Some

Gimme Some er et behageligt og lyst album, der egentlig på fin vis indfanger lyden af pop og blander det med indierock. Peter Bjorn and Johns lyd rejser sig dog kun enkelte gange fra indiemassen, og pladen forbliver et mere eller mindre anonymt bekendtskab.

Plader

Queens of the Stone Age: s.t.

Dronningerne af stenalderen er vendt tilbage til oprindelsesdagene og smider deres selvbetitlede debutalbum på gaden endnu en gang – denne gang med numre, der ikke nåede med i første cut.

Plader

Tu Fawning: Hearts on Hold

Indie- og folkbandet Tu Fawning har fat i nogle spændende kreationer. Alligevel bliver deres lyd forudsigelig, og musikkens lange, træge træk har det med at blive en anelse for passive.

Plader

The Go! Team: Rolling Blackouts

Højdepunkterne er få på Rolling Blackouts, der oser af heppekorsstemning og tøse-jam. De elementer, der fungerer, fastholdes ikke længe nok til, at The Go! Team afføder ret meget andet end varm luft.

Plader

Forest & Crispian: The Saint EP

Den svenske trio har på deres nye ep fået selskab af en pianist og sangerinde og en strygerkvartet, som anslår et svingende, sigøjnerlydende tema. Lyden og lyrikken følges dog ikke ad, hvilket gør det svært at optage den alvor, bandet forsøger at formidle.

Plader

Envy: Recitation

Japanske Envy blander det melodiske med det metalliske, og selv om der er mange højdepunkter på Recitation, kan det som lytter være svært at finde sig tilpas i deres skizofrene lyd.

Plader

Stateless: Matilda

Matilda er skruet lækkert sammen, men Stateless' triphoppede indietronica falmer dog lidt undervejs. Det ændrer imidlertid ikke på, at albummet besidder nogle absolutte perler, der løfter helhedsoplevelsen til det bedre.

Introduceret

Undertoner introducerer: Tool

Tool har med en respektindgydende diskografi bevist deres værd som musikere, men Tool er ikke bare musik - Tool er et trip, man skal opleve på egen krop for at forstå omfanget af de fire herrers indflydelseskraft.

Plader

The Gaslamp Killer: Death Gate EP

Sammenblandingen af elektronisk hiphop, jazz og sære psykedeliske lyde, der lige så godt kunne stamme fra et gammelt computerspil udgør til sammen dj'ens nye album, der på sin egen måde er særpræget, men alligevel ikke rammer plet.

Plader

Aedra: No End/Open End

Komplekse sammensmeltninger af forskellige lydbilleder og den passionerede form, musikken præsenteres i, definerer Aedras lyd som opsigtsvækkende og betagende, og det er absolut værd at stifte bekendtskab med dette tunge og atmosfæriske udspil.

Plader

Striving Vines: Can’t Win Them All

Med reference til titlen på bandets debutalbum fristes jeg til at sige: »Nej, det kan man ikke.« Trods velkomponerede melodier og en intens vokal i forgrunden føles det mere, som om denne plade kommer ind på en tredje- end en førsteplads.

Plader

Ellie Goulding: Lights

Ellie Goulding smider med lige dele uskyldig naivitet og ben i næsen et indiepoppet debutalbum på gaden, som det er svært ikke at lade sig rive med af.

Plader

Kontrolorgan: Sun Shape Mirror

Sun Shape Mirror er med sine støjende elektroniske droner meditativ og opfordrer til kontakt med sjælen. Jeg ved ikke, om det er, fordi jeg ikke kan mærke min, eller om den bare er faldet i søvn, men dette album preller af på mig som vand på en gås.

Plader

Tunng: …And Then We Saw Land

Man skal lede efter tyngden i Tunng, for selvom den er der, og melankolske momenter glimtvis optræder, holder bandet ikke fast i dem, men skaber med ...And Then We Saw Land solstråler på en grå vinterdag.

Plader

Shout Out Louds: Work

Det tredje studiealbum fra svenskerne byder på middelmådighed, og de numre, der er med til at hæve albummet mod det bedre, er i undertal.

Plader

Among Relatives: This Room

Der er klart elementer på dette debutalbum, der er værd at klappe i hænderne over, og som introducerer et band med holdninger og attitude. Alligevel forbliver stemningen på et halvlunkent niveau.