Med en ‘best of’-lignende tilgang til sit materiale præsenterede Tindersticks en perfekt varieret introduktion til diskografien – og en bÃ¥de gribende og professionel optræden.

»Det næste, jeg vil gøre, gør jeg ellers kun alene,« sagde Fallulah med lumre undertoner, »ønsk mig held og lykke!« Hun hev en lille guitar frem, og publikum råbte »Øøøøv!«. De var friske på det hele torsdag i Lille Vega.

Nerven i The Antlers’ musik løber mellem Peter Silbermans tilsyneladende forpinte hjerneceller. Ikke desto mindre vidnede bandets første koncert pÃ¥ dansk grund ogsÃ¥ om et sjældent stort musikalsk overskud.

Tribalpop goes Justin Timberlake goes rave. Med deres musikalske kludetæppe, inciterende danseglæde og et skønt vokalarbejde bragte Yeasayer foråret til Vesterbro.

Pletvise lydproblemer var ingen hindring for, at Beach House kunne gøre indtryk med sangene fra deres nye plade. De indlemmede publikum i en blød verden af vellyd, som man ikke havde lyst til at forlade.

To timers jazzet progrock er absolut ikke hverdag på et københavnsk spillested. Men norske Jaga Jazzist leverede med saft og kraft netop dette på en regnvåd torsdag aften.

Den amerikanske singer/songwriter Adam Green gæstede sent tirsdag aften sit favoritspillested i Danmark. Det blev en koncert, hvor Greens syrede og akavede jeg var langt mere i fokus end musikken.

Wow. Hvis Talib Kweli sætter standarden for Pumpehuset som hiphop-koncertsted, er der lagt op til gode oplevelser i fremtiden.

Trods enkelte fine takter og et par sikre publikumsfavoritter var fredagens Midlake-koncert en noget blodfattig oplevelse. En højere grad af tilstedeværelse, spilleglæde og kommunikation over scenekanten havde gjort underværker.

Baroness viste publikummet på The Rock fundamentet for deres succes med et yderst kompetent og overbevisende sæt.

Efterklang og Slaraffenland mødtes som Slaraffenklang i Det Kgl. Teaters Skuespilhus. De to bands har hver for sig arbejdet mod en lettere tilgængelig og ørehængende lyd, men 10 mand på en scene indbød til eksperimenter. Man blev ikke skuffet.

Til midnatsmesse i Lille Vega. Husk ørepropper.

Konceptet var at spille hele det første soloalbum, Navnløs, og hele det seneste, Tid og sted. Hatten af for idéen. Førstnævnte manglede desværre magien fra albummet, sidstnævnte var bedre, men ekstranumrene var aftenens højdepunkt.

Hvis du var til Panda Bear-koncert i weekenden og harcelerede over den irriterende fyr, der hele tiden sms’ede, stod du nok ved siden af en fra Undertoner. Kasper Würtz og Mikkel Arre har dokumenteret deres oplevelser af Panda Bears koncerter i Tyskland og Belgien.

Mere gennemført bliver det ikke. Jenny Wilson var lørdag aften på hjemmebane i Sverige med band og gospelkor. Med sin perfekte kombi af kunst, pop og show lagde Wilson og co. salen ned.

xx. Navnet siger det hele: alt og ingenting. Det er fredag aften, og om lidt går det engelske orkester på scenen, og her skal en væsentlig detalje så afsløre sig: Om der er bund i hypen.

Med et overflødighedshorn af et line-up lukkede Klub Adornos virke i København med et brag. Den musikalske profil bliver heldigvis ført videre på Lades Kælder med mere mathrock, posthardcore etc., men der var nu noget specielt ved dette afdansningsbal.

Mugison fortalte stærkt underholdende anekdoter mellem sine ekstremt dygtigt udførte lo-fi bluessange, hvor kærligheden flød i jævn strøm i Lille Vega mellem sangeren og publikum, der var med på det hele.

Fredag til New Water Night bød Pumpehuset på strømme af ungt talent i et menneskehav af publikummer, der hellere ville danse end høre intim popelectronica.

Julian Casablancas er stadig hype, og det er synd, at en aften på Vega ender med at handle om at se giraffen i stedet for at lytte til musikken, der ikke var specielt god. Tjek hellere opvarmningsbandet [ingenting], der var tight og velspillende.

Der er ikke meget, der adskiller en Mew-koncert fra juleaften. Ungerne er ellevilde, man kan være ret sikker på at få de gaver, man har ønsket sig, og alle har en dejlig og forudsigelig aften. Men det kunne være rart at blive overrasket for en gangs skyld.

Air er gode for en række skønne og luftige electropopmelodier, og deres karakteristiske lyd kunne ikke undgå at gøre indtryk under deres koncert i Store Vega. Alligevel var det for sjældent, at koncerten var mere end bare rar.

Grizzly Bear er de seneste år gået fra at være et relativt ukendt, skramlet lo-fi-ensemble til nu at spille store, udsolgte koncerter. Tirsdag aften var en imponerende opvisning i, hvor godt de formår at bevare musikkens sjæl i den store kontekst.

De canadiske enæggede tvillinger Tegan og Sara Quin var glade for at være opgraderet til »the big room« for første gang. Her leverede de en solid koncert med næsten alle de powerfyldte indierocksange fra det nye album plus gamle godbidder.

Tre timer kan gå på et øjeblik, når man er i godt selskab. Det måtte jeg sande efter en overrumplende koncert med Monsters of Folk, der ikke blot bød på velspillet rock, men også på nye, interessante syn på bagmændenes egne produktioner.