K¿b Among Relatives pŒ iTunes
Forsiden » Pladeanmeldelser

Turbo Fruits: Echo Kid

Turbo Kids’ powerpop/punkrock-sange er ikke synderligt originale, men de er særdeles fængende, og det er grund nok til at kaste en anbefaling efter Nashville-trioens anden plade, Echo Kid.

Alcoholic Faith Mission: Let This Be the Last Night We Care

Alcoholic Faith Missions tredje udspil er et fremragende bud på en tidssvarende, underspillet indie-rock, der nok trækker veksler på den næsten rustikke amerikanske indierockscene, men gør det på en både engagerende og selvstændig måde.

Everybody Was in the French Resistance…Now!: Fixin’ the Charts Volume One

Superbriten Eddie Argos, der kan få alt til at rime, er sjovere, end han er god på denne musiske offensiv, hvor Art Brut er blevet ladt i stikken til fordel for kæresten Dyan Valdés.

Eagle Seagull: The Year of the How-To Book

På opfølgeren til det fantastiske debutalbum har Eagle Seagull indsnævret lydbilledet en smule, men de lyder stadig som alt godt fra indiescenen og formår stadig at tryllebinde lytteren med genremæssige krumspring.

Sterling: Tonemaskinen

Sterling har igen smurt tonemaskineriet, men de toner, der slipper ud, er for størstedelen lænset for den kantede charme, der tidligere var Sterlings force.

Gonjasufi: A Sufi and a Killer
[ 11.03.10 | Af Mikkel Knudsen | Ingen kommentarer ]

Den mystiske, shaman-agtige Gonjasufi albumdebuterer med et lille mesterværk, der er et sjældent destilleret sammenkog af alt fra Bollywood til syrerock og wonky.

Troels Abrahamsen: BLCK
[ 10.03.10 | Af Zenia Menzer | 3 kommentarer ]

BLCK er en malstrøm, der med styrke og sørgmodighed trækker lytteren ned i et mørkt hav, hvorfra man nok kan se lyset, men ikke kan nå det.

The Freudian Slip: Positive/Negative

Én guitar, én vokal og ét trommesæt er opskriften på det nyeste skud på den danske rockstamme. Rockduoen The Freudian Slip spiller på debutalbummet Positive/Negative straightforward rock med et minimum af remedier.

Ave: Five Poems EP

Et ambitiøst og sympatisk projekt af Ave lavet over gamle barokke og romantiske digte. På trods af at teksterne ikke altid er lige sangbare, lykkes det Ave at skabe ganske fin musik.

The Bravery: Stir the Blood

The Bravery har en lidt for nedadgÃ¥ende formkurve: en rigtig god debut, en hæderlig toer og nu en lidt middelmÃ¥dig treer. Hmm, her gik man og hÃ¥bede pÃ¥, at The Bravery gav New York noget nyt og friskt – men ak. Det forbliver desværre ved hÃ¥bet.

Pavement: Quarantine the Past: The Best of Pavement

Denne komplet ubrugelige opsamling giver, om ikke andet, en altid kærkommen lejlighed til at fyre en uforbeholden hyldest af til 90′ernes bedste amerikanske band.

Midlake: The Courage of Others

Forklædt som Saybia leverer Midlake denne gang uinspireret middelalderpop og dårlig sangskrivning.

Liars: Sisterworld

De altid overraskende og nytænkende Liars plejer at være garant for radikale ændringer i deres udtryk, når de udsender nyt, men på Sisterworld er den eneste overraskelse desværre, at de for første gang står i stampe.

The Black Box Revelation: Silver Threats
[ 05.03.10 | Af Kristian Kimer | 2 kommentarer ]

The Black Box Revelation spiller belgisk bluesrock på den snottede facon. Det er ikke videre mindeværdigt.

Joanna Newsom: Have One on Me

Joanna Newsom giver dig det hele på sin regning på sit nye folk-mesterværk, Have One on Me. Men tag dig god tid: Joanna har ikke travlt, og det bør du heller ikke have, for der er masser af perler at finde. Det er bare et spørgsmål om at kunne fokusere.

The Go Find: Everybody Knows It’s Gonna Happen Only Not Tonight

Det er en dejlig umiddelbar og iørefaldende plade, The Go Find har udgivet. Meget anti-vinter og luftig – men også en anelse for endimensional.

ALX: Ambition

Dansk-amerikaneren ALX leverer en gedigen omgang hardcore-inspireret hiphop, der både er fremragende produktionsmæssigt og til tider lyrisk. Dog skæmmes albummet af et par ganske unødvendige numre.

Marshmallow Kisses and Candy Apples: MKCA EP

Danske Marshmallow Kisses and Candy Apples’ ep byder på enkelte gode elementer, men er desværre mest præget af en høj grad af uopfindsomhed og en vokal, der trækker det samlede indtryk ned.

RebekkaMaria: Sister Sortie

»Fordi hun vil og kan ‘mere’.« SÃ¥dan lyder det gudhjælpemig i pressemeddelelsen til RebekkaMarias nye album. Mere? Ja, mÃ¥ske, hvis der med ‘mere’ menes mere kliché, mere skabethed og mere metervare.

The Lucy Show: …Undone

Trods visse kvaliteter er …Undone, The Lucy Shows debutplade fra 85, ingen vigtig genudgivelse. Bandet formÃ¥r hverken at fÃ¥ de ellers ganske fængende melodier til at funkle eller gøre det mørke tekstunivers dragende.

Spoon: Transference

Amerikanske Spoon både forkæler og forskrækker med denne perle af en indierockplade.

For Against: Never Been

Et ubeslutsomt navn til et band med dybe rødder. En selvudslettende titel til en darkwaveplade, der aldrig peaker. En anmelder, der er både for og imod.

My Evil Twin: The Slow Escape
[ 01.03.10 | Af Anna Møller | Ingen kommentarer ]

The Slow Escape er en velproduceret, velspillet og iørefaldende debut. Eneste problem er, at pladens pendulering mellem electro/synthpop og (indie)pop ikke udnytter den potente energi, der findes i pendulets spændingsfelt, men fremstår lidt skizofrent.

Yamon Yamon: This Wilderlessness

Som en harmløs rejse gennem et ensformigt terræn snoer Yamon Yamon sig rundt i et idyllisk lydlandskab. Nogle vil måske betages, de fleste vil gabe efter et par numre.

Bomb the Bass: Back to Light

Back to Light indeholder velpoleret, kedelig housepop fra en af den elektroniske musiks pionerer, Bomb the Bass aka Tim Simenon.