Neil Young: After the Gold Rush – uden sammenligning
Var du en af de heldige, der fik fat i en af de hundedyre billetter til koncerten med ham i Forum, får du formentlig fornøjelsen af store dele af det seneste soloalbum Psychedelic Pill (2012), men man kan jo håbe, der falder lidt af det gamle af. Og så er det godt at kende sin Neil og et af candierens hovedværker, After the Gold Rush.
Tangerine Dream: Stratosfear – elektronisk indian summer
Albummet, der var med til at definere Tangerine Dream, dissekeres af Jacob Pertou.
Aphrodite’s Child: 666 – et af rockhistoriens mest radikale karriereskift
Jacob Pertou hædrer og analyserer Aphrodite’s Childs 666, der markerer et af de mest radikale karriereskift i rockhistorien.
Mulatu Astatke: Ethiopiques 4 – ethio jazz & musique instrumentale…
Ud af kærlighed til musik opstod der i start-70’ernes Etiopien noget ganske særligt; en skabning, der selv her 40 år efter sin fødsel stadig formår at brænde sig fast i hukommelsen på enhver, der skænker den bare en smule af sin opmærksomhed. Mystisk og hypnotiserende sniger den sig ind på krop og sjæl og efterlader én forundret og betaget.
Silo: Alloy – damplokomotiv mod uendeligheden
Silo udgav i 2001 deres andet og p.t. sidste album, Alloy. Dengang var Undertoner blot et glimt i faders øje, og derfor følger her en udbygget omtale af et album, der om noget er en hjørnesten i dansk alternativ og repetitiv postrock.
Cluster: Cluster ’71 – lyden af kosmos
Cluster (med C) har genudgivet deres debutalbum fra ’71. Det giver i den grad anledning til at fejre en vaskeægte milepæl i nyere musikhistorie.
William Basinski: The Disintegration Loops I-IV – forfaldets musik
Det var langt hen ad vejen et rent tilfælde, at et af det seneste årtis mest interessante ambientværker dumpede ned i hænderne på William Basinski. Et gigantprojekt, der både handler om og er lyden af uundgåelig opløsning.
Jean-Michel Jarre: The Concerts in China – en milliard skæve ører
I 1981 rejser en franskmand direkte gennem jerntæppet og drager længere østpå end nogen vesterlænding dengang kunne forestille sig. Da han kommer frem, sidder der en milliard sorthårede mennesker og kigger ud med store skæve øjne.
Television: Marquee Moon – syndefaldet i farver
Televisions debut Marquee Moon fra 1977 er en milepæl i rockhistorien og samtidig et forbillede for et utal af senere indierock-bands. Men hvorfor er albummet, der burde have været en dundrende fiasko, alligevel så umådeligt vellykket?
Bill Fay: Time of the Last Persecution — kristen apokalypse
Bill Fays hemmelige klassiker, Time of the Last Persecution, er en sublim sammensmeltning af personligt verdenssyn og universel dommedag.
Blondie: Parallel Lines – enkel coolness
Blondies powerpopklassiker Parallel Lines er indbegrebet af coolness og indeholder et af verdens ubetinget bedste numre. I tilgift kan pladen i sig selv vende enhver situation til det bedste.
Prince: 1999
Med 1999 skiftede Prince stil til et næsten udelukkende synthbaseret udtryk. Prince-figuren manifesterer her sin sexgale og partyfikserede person totalt via et apokalyptisk festalbum, hvor han fester for at mærke sig selv, før alt sprænges til atomer.
Company Flow: Funcrusher Plus
I 1997 trængte hiphoppen til en revolution. Den kom fra tre unikke personer, der var pissed off på pladebranchen, og derfor gik imod den med en komplekst produceret plade, hvor der blev leveret den ene fantasifulde sviner efter den anden.
Oval: Systemisch – oprør med en sprittusch
Med en lettere uigennemskuelig blanding af teknologikritik og tilfældighedsprincipper skabte den tyske trio Oval i 1994 en banebrydende electronica-plade, hvis hovedbestanddel var lyden af hakkende cd’er.
Ballet Mécanique: The Icecold Waters of the Egocentric Calculation – prætentiøst og grænseoverskridende
Ballet Mécaniques debutalbum er et af den danske rockhistories mest ambitiøse værker – på én gang ekstremt tidstypisk for de tidligere 80′ere og frigjort fra tid og sted.
Simon & Garfunkel: Bookends – »Old friends, sat on their park bench like bookends«
Da folk-bølgen bredte sig i USA i starten af 60′erne, fik Simon & Garfunkel stor succes. Tiden efter de første plader og singlehits var hektisk, og duoen spillede et hav af koncerter. Men så fik de arbejdsro og skabte mesterværket Bookends.
The Ramones: s.t. – Læderjakke og inkahår
Året er 1974, og soundtracket til ungdomsoprørets eftertid er prog med alt, hvad dertil hører af ambitiøse koncepter og avanceret instrumentering. Og pludselig sker det: Fire rødder fra Queens finder sammen, kalder sig Ramone til efternavn og frembringer en helt igennem klassisk punkplade.
Bruce Springsteen: Born to Run – “I saw rock and roll future”
På Born to Run indfangede Bruce Springsteen ungdommens dilemmaer og drømme. Albummet er en hyldest til ungdommen, til venskab og til den amerikanske drøm. Born to Run gjorde Bruce Springsteen til The Boss.
The United States of America – The United States of Your Mind
“A registered Communist starts a band called The United States Of America and lands a major label record deal before playing a single live gig? Only in the Sixties.” Så rammende beskrev den amerikanske musikjournalist Rob Morton en tid af en anden verden, hvor musikken bedre end alt andet beviser, at kalejdoskopet simpelthen bare viste nogle andre mere udknaldede mønstre dengang.
The Meters: Fire on the Bayou – Funky sumpklassiker
I Paris, Frankrig ligger den meter, alle metre måles ud fra. Sådan en ærkemeter er The Meters. Uden at jeg skal lyde som en musikskolelærer i orkesterdisciplin, burde The Meters være gruppen, alle grupper blev målt ud fra. Ikke ud fra originalitet eller evne til at skrive sange, men ud fra så komplekse parametre som samspil, lydhørhed, fornemmelse, timing.
Game Theory: Lolita Nation – Overset diamant
Sacramento-bandet Game Theory var på vej til at gå i opløsning, da sangskriveren Scott Miller i 1987 samlede gruppen for at lave det tredje album. Og tak for det. Lolita Nation er nemlig perfekt disponeret, psykedelisk og catchy.
Nick Drake: Pink Moon – Skyggernes troubadour
Der findes få udgivelser i musikhistorien, der når en tilsvarende grad af nøgenhed som Nick Drakes svanesang fra 1972. Med lige dele akustisk guitar, vokal, mørke, tab og tårer er Pink Moon en halv times musik, der aldrig rigtigt forlader dig igen.
Kraftwerk: Computerwelt
Pionerer er nærmest for svagt et ord at bruge om Kraftwerks rolle i den elektroniske musiks udvikling. Computerwelt præsenterer dem på toppen af deres karriere, hvor de fandt en imponerende balance mellem minimalisme, pop-fornemmelse og temmelig subtile og svært tolkbare samfundsrevsende budskaber.
Nirvana: In Utero – Seattle-bølgens livmoder
Nirvana har fået en velfortjent plads i rockhistorien, og succesalbummet Nevermind hyldes som en klassiker. Imidlertid er In Utero fra 1993 et endnu større mesterværk, der præsenterer en rå, flosset og på sin vis mere oprindelig udgave af Nirvana.
The Savage Rose: s.t. – 60’ernes vigtigste danske udgivelse
I dag ser vi The Savage Rose som en institution – en selvfølgelighed i dansk rock. Bandet har altid eksisteret og vil altid eksistere. Men sådan var det ikke, da gruppen opstod – dengang var de en sensation!
