Ah ja, onsdag: Roskilde Festivals nye førstedag. Dagen hvor campisterne endelig får flere hektar land at boltre sig på, og samtidig også dagen, hvor det velklædte københavneri drager til provinsen for at rygklappe og sikre sig, at Tuborgs VIP-bar stadig står samme sted som altid.
Sæt krydser og følg med i vores guide til Roskilde Festivals program i opvarmningsdagene.
Undertoners læsere kommer med deres anbefalinger til must hears på årets Roskilde Festival.
Med 173 navne på plakaten til Roskilde Festival 2017 har Undertoner taget en snak med booker Stefan Gejsing for at få lidt kyndig vejledning til at finde de små hemmeligheder i programmet.
Spot-aktuelle ticktock kommer med sine anbefalinger til festivalen.
Med 105 nye navne på plakaten til Roskilde Festival 2016 har Undertoner taget en snak med booker Stefan Gejsing for at få lidt kyndig vejledning. Han anbefaler bl.a. ny neopunk, indiepop og islandsk hiphop, som det er værd at tjekke ud til sommer.
Trevor Powers har annonceret, at han ikke længere vil udgive musik som Youth Lagoon, og i morgen afslutter han sin europæiske turné på Pumpehuset i København, og i den forbindelse bringer vi en 'Boise, Idaho-edition' af Anbefalet.
Undertoner har talt med Darkness Falls om deres inspirationskilder, og de anbefaler her fem numre, der på hver sin måde haft indflydelse på deres musik.
Den danske støjpop-gruppe Far Away From Fiji (Nicolai Qvindbjerg, Rasmus Zedlitz og Dennis Debannic) udgav tidligere i år det drømmende debutalbum The Time Is Now. Gruppen har tidligere udgivet ep’erne Far Away From Fiji, What Was Lost, You’ve Come A Long Way samt Viktoria Sessions, der alle fire kan downloades gratis via gruppens hjemmeside. Vi giver her ordet til Rasmus Zedlitz (forsanger), der byder ind med fem favoritnumre, hvoraf især et af dem har haft særlig stor betydning for lyden af Far Away From Fiji. ——————————————————————————————————————————————— [twocol_one]Glen Campbell: “By The Time I Get To Phoenix” Denne sang kan bruges til alle lejligheder. En hyggelig middag med vennerne eller en småmelankolsk aften alene i lejligheden. Den har det med at samle folk, og efterlade alle med et tilfreds smil på læben. Jeg kan godt lide længslen i teksten, og den her storladne tresser-countrylyd, som tager en med på et mentalt roadtrip langs støvede highways.[/twocol_one] [twocol_one_last][/twocol_one_last] [twocol_one][/twocol_one] [twocol_one_last] The Clientele: “Policeman Getting Lost” Det her band kan jeg aldrig blive træt af at lytte til. Deres støvede og tilbagelænede lyd. De smukke, poetiske tekster, og Alasdair MacLeans hæse og inderlige stemme. Uden tvivl det orkester, som har inspireret mig mest som musiker og sangskriver. Albummet The Violet Hour er et hovedværk, men hele deres bagkatalog er fantastisk.[/twocol_one_last] [twocol_one]Lucio Battisti: “To Feel In Love” Vi spillede en koncert til Musikdagen i sommer på en kunstig strand på Amager. Efter koncerten kom Vinnie Who og gav et DJ-set, som jeg aldrig glemmer. Folk dansede i sandet foran scenen, og der blev tændt et stort bål foran DJ-pulten. Det hele kulminerede da denne sang blev spillet, og gamle og unge stod og dansede i sommernatten. En rigtig hippieoplevelse, men dem er der nu også for få af i vores tid.[/twocol_one] [twocol_one_last][/twocol_one_last] [twocol_one][/twocol_one] [twocol_one_last]The Jesus And Mary Chain: “Just Like Honey” Jeg elsker den sang. Den har dannet udgangspunket for lyden i Far Away From Fiji, hvor fokus har været på enkelthed og stemning. For mig hører sangen unægtelig sammen med slutscenen i filmen Lost In Translation. Og det er fantastisk, når musik og billeder smelter sammen til en stærk følelse. Hver gang vi havde skrevet en ny sang, afspillede vi slutscenen fra Lost In Translation, satte lyden på mute, og afspillede vores sang til billederne. Hvis det føltes rigtigt, var sangen færdig.[/twocol_one_last] [twocol_one]Palace Winter: “Time Machine” Et nyt band som består af Carl Coleman og Casper Hesselager. De har lavet denne helt vidunderlige sang, som altid får mig til at træde ekstra hårdt i pedalerne, når jeg cykler. De er ikke bange for at holde igen og søger aldrig mod et klimaks. Musikken får bare lov til at flyde, og stille og roligt bliver man hooked.[/twocol_one] [twocol_one_last][/twocol_one_last]
Den københavnske duo Stærosaurus er resultatet af samarbejdet mellem sangskriver Andreas Stær og producer Laurids Smedegaard. De udgav i april deres debutalbum “Store Hoved” - her anbefaler de fem af deres yndlings sangskriver + producer-duoer.
Undertoner overdrager denne gange pennen til Scarlet Chives, der her byder ind med personlige favoritter fra de seneste par år. Endnu engang venter der en god, varieret omgang musikalske outputs.
I september albumdebuterede Spillemændene med Nationalsange. På torsdag giver gruppen koncert på Loppen. Som optakt hertil kan du læse om gruppens beundring for både klassiske komponister og danske troubadourer.
Spids Nøgenhat kommer med fred, men der bliver affyret tunge skyts på bandets musikalske anbefalinger. Således kommer Morten Aron og Anders Grøn her rundt om navne, der tæller Black Sabbath og Monster Magnet. Men der er også plads til lidt svensk poesi.
De danske lydeksperimentalister i Pinkunoizu er netop taget på europæisk efterårsturné. Vi bad forinden Andreas Pallisgaard og Jaleh Negari fra gruppen give Undertoners læsere nogle bud på, hvilke plader der er værd at afsætte tid til.
