Artikler

Interviews, guides, årslister, introduktioner og meget andet.

Det danske band Moi Caprice har efter flere studiesessioner færdiggjort en ny fuldlængde, som er bandets anden efter debuten Once upon a Time in the North fra 2003. Pladen kommer til at hedde You Can’t Say No Forever og lander i butikkerne den 14. marts. Du har måske allerede hørt udspillet To the Lighthouse; hvis ikke kan du gøre dette på bandets hjemmeside. Læs også Undertoners anmeldelse af Once upon a Time in the North

Emergenza er nu blevet den største musikkonkurrence i Danmark. Sådan lyder meldingen fra deres egen hjemmeside, og det er da også en ordentlig klynge bands, som står klar til at dyste. Hele 96 navne har Emergenza stykket ind i deres program, så der bliver rigeligt at lytte til i februar og marts måned, hvor konkurrencen løber af stablen i København og Århus. For nærmere information om konkurrencen og de optrædende bands: www.emergenza-festival.dk

De blide australske indiepoppere i The Lucksmiths har efter en 18 måneders udgivelsespause udsendt EP´en The Chapter in Your Life Entitled San Francisco, hvoraf titelnummeret vil være at finde på bandets næste fuldlængde, som kommer til april. Idéen til titelnummeret er i øvrigt hentet fra en reklamekampagne, som staten Californien kørte under depressionen i trediverne for at lokke folk og penge til byen. Bandet har været et par år om at skrive sangen færdig, da det især skabte problemer at finde et rim til ‘San Francisco’, der ikke var for langt ude. Hvad det endte med skal ikke afsløres her, men til gengæld kan vi da nævne, at ‘come to pass’ bliver rimet med ‘memoirs’, hvilket vel kun kan lade sig gøre på australsk. De tre øvrige nummer på EP´en omfatter to andre Lucksmiths-kompositioner Young and Dumb og The Winter Proper, samt en coverversion af The Bee Gees´ I Started a Joke. The Chapter in Your Life Entitled San Francisco udkommer kun i 750 eksemplarer og kan bestilles fra Candle Records hjemmeside. www.candlerecords.com.au

Countrymusikeren/popikonet Ryan Adams er på vej med ikke en, ikke to, men tre plader i 2005. “Fantastisk,” vil nogle tænke. “Åh nej,” vil det lyde fra andre. Man kan beskylde den unge hr. Adams for mange ting, men manglende produktivitet er bestemt ikke en af dem. For var det ikke forrige år, at han også udsendte tre plader? Og nu er der altså tre på vej igen. Der er endnu ikke den store information om pladerne, men de hedder: Cold Roses, 29 og Jacksonville. Førstnævnte er gu´ hjælpe mig en dobbelt LP, og den er sat til at udkomme den 19. april. I øvrigt er der noget, der tyder på, at Ryan Adams i fremtiden gerne vil kaldes for David Ryan Adams, men det er dog ikke sikkert endnu. Så vent med at råbe det til koncerterne, piger, indtil vi har bekræftet det.

Det spanske selskab Munster Records udgiver nu et single-bokssæt med et af historiens bedste bands: The Swell Maps. Boksen indeholder fem singler: Read About Seymour // Ripped & Torn : Black VelvetDresden Style / Mystery Track // Ammunition Train / Full Moon (dub)Real Shocks // New York / AvalancheLet’s Build A Car // Big Maz In The Country / …Then PolandSecret Island // Sheep Dip / Texas Singlerne kommer med de originale covere, og der er dermed tale om et sandt lille luksusprodukt (man får endda Secret Island-singlen med cover, selv om den aldrig udkom i sin tid). Boksen er måske nok mest for fans, eftersom numrene allerede ligger forskellige steder, f.eks. på Mute Records’ Collision Time Revisited fra 1989, og som ekstranumre på genudgivelserne fra 1989 af Swell Maps’ to plader, A Trip to Marineville og In Jane From Occupied Europe. Alligevel er boksen en fin lille sag, og det er dejligt, at Munster bruger krudt på at udgive/genudgive plader med seje kunstnere som Swell Maps, Nikki Sudden og Alex Chilton.

I morgen fredag holdes releasefest på Rust. Det sker i anledning af kompilationen Radio Recordings TWO, som indeholder noget af det ypperste fra den danske elektroniske scene. Pladen kommer i butikkerne den 1. februar og indeholder numre med bl.a. Junkyard Production, Djosos Krost, Pellarin, Rasmus Möbius, Crowd Control, Skyphone, Def Jaguar, Trentemøller/DJ TOM og Unexploded. P3 sender direkte fra arrangementet, som har følgende koncertprogram: 21:30: Pellarin22:00: Djosos Krost23:00: Junkyard Production24:00: Trentemøller/DJ TOM Entréen lyder på 50 kroner.

Ja, egentlig begynder Vibration-festivalen først den 15. februar, men arrangørerne i Play/Rec har to forudgående shows, som de putter under samme paraply. Præ-Vibration-shows. Smart nok, ikke? I aften åbner de dørene for det første af slagsen. Det foregår på Huset i Magstræde i København, og på plakaten er Chris Leo og Little Wings. Der er endnu ingen forlydender om entrépris, men tidligere koncerter i Play/Rec-regi plejer at koste omkring 50 kroner. Nedenstående bandbeskrivelser er sakset fra Vibrations hjemmeside. Chris Leo (US)Den tidligere frontfigur i The Van Pelt har siden tiden i dette toneangivende amerikanske band ikke ligget på den lade side. Umiddelbart indledte han under navnet The Lapse et samarbejde med Toko Yasuda (The Van Pelt, ENON), der resulterede i en række plader med stilsikre bud på en fornyelse af indiegenren med en lyd, der kan spores hos bands som Blonde Redhead, Sunny Day Real Estate og Karate. På Vibration ’05 dukker Chris Leo op alene med en akustisk guitar og en samling nye sange, der uden tvivl vil brænde igennem med hans helt unikke udtryk i kombinationen af talte og sungne passager, intelligente og poetisk tekster samt et forfriskende syn på samfundet som helhed. Little Wings (US)Bliver året 2005 troubadourernes år? Sidste år virkede i alt fald som startskuddet for et større omrejsende gilde af hipsters, der slog triste folktoner an. Således er tilfældet også for den særegne Kyle Field og hans konstant foranderlige bandkonstellation, Little Wings, hvis musik er af en bøjelig størrelse. Den bevæger sig fra Beach Boys-inspireret, solslikkende indiepop til mere tilbagelænet country og folk. Og på en scene er uforudsigeligheden blandt de mere gældende faktorer. Der er plads til alt fra improviserede melodier til lejrbålssange. Stilen har aldrig været mere populær, og hvis du er lige så meget til indhold som til form, så er Little Wings en sikker vinder. For mere information: www.vibration05.dk, www.playrec.dk

Hvor er det dog skønt at se, at der er gang i vækstlaget i dansk musik. Når de mere etablerede koncertarrangører ikke vil vove sig ud i det, må folk selv ty til at arrangere. Rundt om i landet ser man det ene arrangement poppe op efter det andet, og det er en fryd for øjet – og øret, ikke mindst. Den 28. og 29. januar kan man opleve festivalen, der præsenterer, hvad den hedder; det knap så mundrette navn “Musik du ikke ved du ikke kender.” Det er med selvsikker tone, at festivalen proklamerer, at navnene på deres plakat “vil komme til at præge den danske musikscene i det kommende år.” Muligheden foreligger i hvert fald, eftersom 12 af de bands, der spiller på festivalen, vil pladedebutere i løbet af 2005. Festivalen finder sted i Folkets Hus, Stengade 50, Kbh. N. Her skal man blot slippe 35 kroner pr. dag. Programmet inkluderer følgende navne: BiiCa Cherry Overdrive The Doi Encore un Moment Monsiur Le Bourreau Fukt GimmiJapan Kå Mads Mouritz Niepoort The Ondt and the Gracehoper Pelle og Puta Ea Philippa Siku Steric For mere information: www.c-live.dk

I kølvandet på flodbølgen i Asien (undskyld ordspillet) har folk som sjældent før fundet sammen om projekter, der skal indsamle penge til ofrene. Således også på den danske musikscene. Her er 12 århusianske bands gået sammen om at lave en støtteplade, der i den gode sags tjeneste lader alt overskud gå ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælp.Med et par skridt på afstand kan man dog spekulere over sådanne gøremål og stille spørgsmålet, hvor meget personlig fortjeneste i henhold til omtale de gældende orkestre ikke får. Det undlader vi dog her (sådan da!) og præsenterer i stedet tracklisten på After the Flood, som pladen passende er kaldt. 1. Magnum44: Wild Thing2. Pinboys: I Hate All the Things You Love3. Strömning: 3324. Tiger Tunes: My Manhood5. Fast Gallows: Casulty6. Marvel Hill: Goodbye Love7. Gob Squad: Reunion8. Yellowish: New Beginners Day9. Powersolo: Broken Wings10. The Burning Primitive: Caught in a Trap11. Ivan: Et liv i drømme12. Veto: You You For mere info: www.aftertheflood.dk

Roskilde Festival er ved at gøre deres uheldige start på ’05-programmet godt igen (hvem vælger af egen vilje at putte forvaskede D.A.D. som det første navn på plakaten? Jesper Binzer har vist efterhånden bevist, at de få toner, stemmebåndet engang kunne bære, er komplet tilridsede og kørt i smadder). I hvert fald begynder tingene at se lysere ud med de fire senest bekræftede bands til festivalen. Men man kan kan vist også kun forlange kvalitet, når billetprisen i år lyder 1250 kroner (kommer der nogensinde til at være et prisloft?!). De fire offentliggjort navne er Black Sabbath, Green Day, The Dears, The Go! Team. For mere info: www.roskilde-festival.dk

Tim Kasher har i løbet af flere plader fortalt os sine grufulde historier om triste skæbner, der går deres uundgåelige gang mod enden. Han har gjort det i hårde rockindpakninger i Cursive, og han gør det med blødere anslag i The Good Life. Undertoner mødte manden bag de triste og kyniske sange. (26.01.05) “Jeg kan godt lide at fortælle historier,” siger han storsmilende. Og historier har han så sandelig fortalt os. I Cursive har han brugt det musikalske medie som en slags terapi, hvor han udlufter negative følelser omkring kærlighedslivet, der er kørt i sænk. Og indpakningen er i form af aggressiv og snerrende rock med tekstlige universer, der gør brug af alverdens genremæssige virkemidler. Navnet er Tim Kasher. Når han ikke affyrer smertende skrig og guitarkaskader i Cursive, begår han sig i det væsentligt mere afdæmpede The Good Life. Men han vil ikke høre tale om, at det ene projekt skulle være underordnet den andet.“Det projekt, jeg lægger min energi i, er det primære i den gældende stund. Og sådan har det egentlig altid været for mig. Jeg har aldrig brudt mig om idéen om sideprojekter for noget, jeg laver. Jeg tror, The Good Life blev kaldt netop dét, fordi Cursive allerede var godt i gang og blev set som et mere prominent band.” Det er The Good Life, som Tim Kasher for tiden lægger al sin energi i. Bandet udsendte sidst i 2004 den glimrende plade Album of the Year, og de er på nuværende tidspunkt på vej rundt i Europa. Og det var, da de nåede til Malmø, at Undertoners udsendte kiggede fordi til en snak.Det var dog med visse forbehold, for hvis man kaster et blik på al den negativitet og kynisme, som Tim Kasher udtrykker i sine sange, kunne man nemt forestille sig en bitter og indelukket musiker, der helst ville være i fred. Dette var dog langt fra tilfældet. Kasher lod sig gladelig åbne som en bog og virkede overordentlig entusiastisk omkring at tale om sin musik og den succes, han har haft med den. Måske netop derfor synes The Good Life som et symptomatisk endemål for Tim Kasher. Man skal dog ifølge ham selv ikke tage bandnavnets egentlige betydning for gode varer.“Først og fremmest valgte vi navnet The Good Life, fordi det er Nebraska-statens motto. Det er dér, jeg er født og gør min gang. På mange måder er det også et varemærke for, hvordan hele Amerika er. Hele begrebet i sig selv er så klichéfyldt, og jeg tror på, at hver gang jeg ser det brugt, bestyrker det blot bandnavnet og idéen bag, som er hele konceptet omkring den amerikanske drøm. Det 20. århundrede har for mange amerikanske forfattere handlet om tabet af denne drøm, tabet af uskyldigheden. Derfor passer det rigtig godt… for vores musik er ret trist.” Vejen mod den liniære historieI løbet af tre plader har Kasher udviklet og forstærket et musikalsk udtryk, som han selv kalder sin “naturlige måde at skrive sange på.” Udgangspunktet skal man finde et sted i poppens verden med sikre aner fra folk – men der er langt til glimmeret og de brede smil. Vi skal nok snarere godt ind i de mørklagte skammekroge, hvor Kashers musik for alvor breder sig ud.Det er historiefortællingen, struktureringen af en homogenitet og udviklingen af et forløb, der driver Kasher. På The Good Lifes andet album, Black Out, begyndte han at se fuldlængde-formatet som en egentlig helhed. Sangene var som episoder og kapitler; første nummer var begyndelsen, og sidste nummer var slutningen – som i en historie. Denne idé blev videreudviklet på Album of the Year.“For mig er det endnu et skridt på vejen mod at lave en virkelig struktureret musikalsk historie. Det er den mest lineære ting, jeg nogensinde har skrevet. Den første sang er som en prolog til historien, og fremefter udspiller selve historien sig om et par, der mødes, finder sammen, og så følger mistro og bedrageri… og til sidst det endelige opbrud.” En luksus at være vagNår Tim Kasher skriver sange, fortæller han ofte ud fra sit eget liv. Han er ikke meget for at gå videre i detaljer med det, men fastholder, at han bestemt lægger meget af sig selv i, hvad der skal fremstå som historier.“I mine fortællinger har jeg den fordel og luksus i at være vag. Så du kan sagtens skrive om dig selv og andre omkring dig og stadig holde det subtilt. Det er nok også, hvad jeg frygter ved stilen… folk kan komme hen til mig og spørge: ’Handlede den sang om mig?’ Nej, den handlede ikke om dig. Den handlede godt nok om en kvinde med kort brunt hår, grønne øjne… ja, det lyder som dig, ikke?” “Det handler om katarsis”Tonen er trist i langt de fleste af The Good Lifes sange, og de resterende har mindst en understrømning af samme nedtrykthed. Men hvorfor er det, at vi drages mod disse mørkelagte historiefortællinger? Kasher er ikke ét sekund i tvivl.“Det handler om katarsis! Det er ikke uden grund, at vi altid har elsket de græske tragedier.”På den anden side af tragedien og de nedadvendte mundvige finder vi kontrasten: komedien. Det lystige og det glade. Det der bringer smil på vores læber. Men hvorfor begiver Tim Kasher sig ikke ud ad den tangent?“Elliott Smith blev spurgt om det samme engang, og han svarede: Det er nemt at skrive triste sange og virkelig svært at skrive glade sange. Jeg er helt enig. Det er svært at skrive glade sange. Det ville bare blive ’smil alle sammen – alting er for fedt!’. Sådan en gang lal. Men det er ikke fordi, at jeg vælger ikke at skrive glade sange. Der går bare måneder mellem glade melodier, som jeg rent faktisk kan holde ud at høre på, og som jeg vil have, at andre skal høre.” Heldigvis vil han gerne have, at vi skal høre hans triste materiale. Det er måske også dér, vi finder den største tryghed. For det er vitterlig rart at vide, at der et sted derude findes en mand, som hedder Tim Kasher og lukker klagesange ud i verden. Når alt kommer vi alt, vil vi gerne høre dem og finde vores egen forløsning deri. Læs også Undertoners anmeldelser af:The Good Life: Album of the YearThe Good Life: Lovers Need Lawyers EPThe Good Life: Black outCursive: The Ugly Organ

Nu vover Soundvenue sig ud, hvor mange andre i tidernes løb er gået nedenom og hjem. Fra den 10. marts kan du finde bladet på hylderne hos din bladforhandler – men det er ikke længere gratis. Nu bliver du nødt til at slippe 40 kroner, hvis du vil have deres læsestof med dig hjem. Det er et værdigt forsøg, men også et farligt forsøg. Tiderne har vist, at det ikke lader sig gøre at holde et seriøst musikblad oven vande, hvis man vil have folk til at punge ud for det. Hvem husker ikke Wild? Eller Zoo? Og i en tid hvor internettet har bragt et kæmpe udbud af gratis online-musikmagasiner oven i de i forvejen etablerede trykte, får Soundvenue virkelig noget at kæmpe med. Hvis de vil holde en seriøst fokuseret tone og ikke lefle for den gennemsnitlige musikforbruger i Danmark, er der enorme udfordringer i vente. Men de får en tommelfinger op herfra for forsøget…

Vibration har sammenstykket et mangfoldigt program med en blanding af navne fra det danske vækstlag, som festivalen finder interessante, og en mindre håndfuld udenlandske artister som krydderi på lokkemaden. Festivalen løber af stablen i perioden 16.-19. februar med primær omgang i det københavnske, dog med et par enkelte afstikkere til Odense. Arrangementet sparkes dog igang allerede den 15. februar på Rust, hvor fem mindre navne giver deres bud på lyden af dansk musik anno 2005. Entré er gratis, der bliver uddelt Vibration-cd’er med numre fra 18 af de optrædende bands, og mon ikke også der falder et par gratis dråber fra den gyldne hane? Untitled Document   Tirsdag 15. februar Onsdag 16. februar Torsdag 17. februar Fredag 18. februar Lørdag 19. februar Stengade30 Barra Head Lack Candy Crash Rock City Morgue Lille Vega Jozé Gonzáles Antophones Efterklang Stafrænn Hakon Rust GimmiJapan Hellraiser Ten Marvins Revolt My Friend George Oh No Ono Max Tundra Sternklang Ugress The Blue Van The Royal Highness Loppen The Frames Figurines Gravy Hell on Wheels Delicia Mini Little Jimmy Reeves Studenternes Hus, Odense José Gonzalez Erwin Thomas & His Tiny Band The Alpine Joycehotel Yellowish For yderligere information: www.vibration05.dk

Det lille, men yderst produktive, Københavnske pladeselskab BSBTA er på banen igen med en række nye udgivelser i foråret, men vil derefter holde en (chok) sommerferie. Mellem nu og april vil der dog komme en del fra Bloated Sasquatch Beer Theatre Audio, som er pladeselskabets fulde mærkelige navn. The Silver Quickies er allerede nu ude med pladen Phlegmboyant (Hvad sker der med de ord?), og snart vil man også høre nyt fra Kristian Thomsen og Frail Stars. Den produktive nordsjællænder David Neuer kommer med Maple Tree, mens et af BSBTA-grundlæggeren Christian Kanns egne projekter, The Inhibitionists, udsender Living It Up in the Dark Ages. Den sidste af de allerede nu planlagte forårsudgivelser er Branta îx´s tredobbelte cd-r Arse-shaped Boxx. Vi glæder os og ønsker derefter god sommerferie til BSBTA, der, efter udgivelsespausen, vil vende tilbage til august. For mere info: www.bsbta.dk