Artikler

Interviews, guides, årslister, introduktioner og meget andet.

Vi tog en snak med Lorenzo Woodrose efter hans solokoncert på Gloria torsdag kl. 12.30. For første gang optrådte han akustisk og solo på Roskilde Festival, og snakken centrede sig omkring forholdet mellem de ydre og eksplicit politiske sange og de indre mere personlige sange. I bund og grund handler det dog om at være ærlig. Og så afslørede Lorenzo Woodrose, at der er et soloalbum på vej.

Det er lørdag, og du er kort og godt træt! Du har haft et væld af gode, og sikkert også mindre gode koncertoplevelser, du har en stille susen for ørerne, og du mærker tømmermændene komme snigende. Men du skal ikke give op. Lørdagens musikprogram har meget godt at byde på, og det starter tidligt. Allerede kl. 12.15 bør du indfinde dig på Pavilion og gøre klar til at blive vækket med et brag. Det amerikanske grindcore-band Pig Destroyer står klar på den lille scene, til at blæse dine tømmermænd ud af kroppen. Med fuld fart på guitar og trommer og en growlende vokal, vil du utvivlsomt opleve en intens koncert, med højt tempo og muligvis en omgang formiddags mosh-pit. Er det alligevel en lidt for hård start på sidstedagen, kan du i stedet tage et smut forbi Avalon og blive vækket mere blidt af danske The Rumour Said Fire. De fire inde-rockere har en fornem sans for den gode melodi, hvilket man blandt andet fornemmede på deres debuthit ”The Balcony” fra 2009. Bandet var også at finde på Roskilde-plakaten i 2010 og er nu tilbage igen efter en mindre pause. Her har de det helt nye studiealbum Crush med. Et album hvor lyden er en smule mindre poleret, og hvor der eksperimenteres med genrene. Særligt det lidt garage-rockede nummer ”Television Personalities” har fået en del rotation på diverse radiostationer. Absolut et lyt værd. Efter formiddagens koncerter bør du være vågen, uanset om du blev vækket blidt eller hårdt. Du kan derfor lige så godt udfordre dig selv lidt med en omgang country. Det er en genre, der ikke fylder så meget på den danske musikscene, men skal du starte et sted, kunne Aaron Lee Tasjan være et godt bud. Med tilbagelænet country-rock og underfundige tekster om livets op og nedture, vil du helt sikkert få en god oplevelse sammen med en ung mand, der har arbejdet sammen med blandt andet Lady Gaga og Jack White. Nu er lørdagen i gang og eftermiddagen bliver intens. Først skal du til Arena og se det danske band Kellermensch. Med det formidable album ”Goliath” i ryggen, er der garanti for en indlevende koncert med forsanger i Sebastian Wolff i front. Bandet har efterhånden en del optrædener på Roskilde Festival i bagagen (herunder åbningen af Orange Scene i 2012), men efter en seks år lang albumpause er de tilbage stærkere og mere selvsikre end tidligere. Så forbered dig på en omgang dyster rock akkompagneret af et fuldt tilstedeværende og fokuseret band. Efter Kellermensch skal du skynde dig videre til Avalon. For der vil helt sikkert være mange der ønsker at se engelske Slowdive. Shoegaze har fået en mindre renæssance i år, med blandt andet nye albums og live-optrædener af Ride og The Jesus and Mary Chain. Slowdive gæstede allerede Roskilde i 2014 og var dermed med til at kickstarte denne mindre genfødsel af shoegaze og støjrock. De fulgte op med deres meget roste album Slowdive som udkom tidligere på året og blandt andet blev anmeldt på Undertoner. Her videreførte bandet den lyd de havde opbygget på deres tre albums fra start 90’erne, og holder de niveauet under koncerten, kan du godt glæde dig til en sublim oplevelse med både gamle og nye hits. Efter Slowdive er det nok fornuftigt med en lille pause inden aftenens helt store brag med Arcade Fire. De canadiske indie-rockere indtager Orange scene kl. 22.00. Det er formentlig en af de mest ventede koncerter på festivalens sidste dag, og det er ikke uden grund. Arcade Fire har siden deres sidste optræden på Roskilde Festival tilbage i 2007, bevæget sig fra et mindre indieband til et verdensnavn, der nemt kan fylde stadions og store festivalscener. Ikke mindst forsanger Win Butler er kendt for en energisk sceneoptræden og det bliver utvivlsomt en fest, når de spiller op til dans på Roskilde Festivals største scene. Ligesom du startede dagen med et valg mellem det mere hårde og det mere bløde, slutter din dag også med et valg: Skal du slutte Roskilde 2017 med en omgang velkendt syrerock, eller skal du kaste dig ud i den helt store fest foran Orange? Vælger du det sidste, så brug de sidste penge på et par drinks, bliv foran Orange scene til kl. 00.30 og find den resterende festival-energi frem. Tyske Moderat/Modeselektor er fløjet direkte ind fra den Berlinske fest-scene, og vil stensikkert presse de sidste dansetrin ud af Roskilde-publikummet. Med en god blanding af electronica, pop og indie, er hybridbandet hyret til en unik sidste koncertoplevelse på årets Orange Scene. Vælger du derimod at slutte med lidt syrerock, så grib et par fadøl og bevæg dig tilbage til Avalon. Her sparker Baby Woodrose med garanti gang i en retro-rockfest. Det danske band med legendariske Lorenzo ”Guf” Woodrose i front, har leveret god gedigen syrerock i snart 16 år. Med sig til årets koncert på Roskilde tager de sidste års ”Freedom”, som blandt andet indeholder mindre hits som ”Reality” og ”21st century slave”. Glæd dig. Det bliver en værdig afslutning på en forhåbentlig god festival.

Ah ja, onsdag: Roskilde Festivals nye førstedag. Dagen hvor campisterne endelig får flere hektar land at boltre sig på, og samtidig også dagen, hvor det velklædte københavneri drager til provinsen for at rygklappe og sikre sig, at Tuborgs VIP-bar stadig står samme sted som altid. På musikfronten er førstedagen altid en lidt spøjs omgang, hvor man aldrig rigtig når at blive musiktræt, inden man igen kravler ind i sit labre Harald Nyborg-telt, men hvis komprimerede program stadig kræver nøje nærstudering af festivalprogrammet og efterfølgende planlægning. I år blev onsdagen ramt af festivalens vel nok største aflysning i form af Blink-182, hvilket svenske Hellacopters nok skal erstatte ganske fint, når alt kommer til alt, så lad os derfor kaste os over nogle af de mere Undertoner-venlige indslag i løbet af onsdagen. Det går øjensynligt helt fint på rockfronten ovre i det britiske. Seneste skud på stammen af vrede mænd, der spiller vredt musik, er Idles, som med debutskiven Brutalism, der røg på gaden tilbage i marts måned, slog et gedigent slag for både post-punken samt hjembyen Bristol. Frontmand Joe Talbot er en arrig type, der på scenen kun fremstår endnu mere arrig, mens han slynger om sig med profane gloser. For fans af Sleaford Mods, Fat White Family og Future of the Left bliver det her i hvert fald en must-see koncert. Idles, Pavilion, 18.15 Sudanskfødte Alsarah, der til dagligt residerer i Brooklyn, er blot endnu en nærmest uundgåelig tilføjelse til Roskilde Festivals lange, sublime liste af World Music-navne. Sammen med The Nubatones leder Alsarah lytterne gennem en nord- og østafrikansk musikrejse med et mere moderne islæt, hvilket især er evident på gruppen seneste udspil, Manara, der udkom i fjor. Min største anke ved koncerten må nok være, at jeg frygter, at Avalon er en alt for stor platform til gruppen, men omvendt besidder Alsarah samtidig en yderst stærk vokal, som nok skal kunne lokke folk til og i sidste ende begejstre dem, der måtte vove sig forbi. Alsarah & The Nubatones, Avalon, 19.00 Elias Rønnenfeldt er nok engang tilbage på Roskilde Festival, hvilket – så vidt jeg lige kan regne mig frem til – bliver hans femte optræden siden debuten i 2010. Som Marching Church har han dog påtaget sig en mere flerfacetteret og samtidig tilbagelænet tilgang til musikken. Det sikrede eksempelvis sidste års Telling It Like It Is en fjerdeplads på redaktionens samlede oversigt over de bedste danske plader i 2016 med ordene: »Der er lidt mindre »vrælende, skizofrent bæst« over det og lidt mere pianobar med Nick Cave og en flaske whiskey for 30 år siden.« Om det også gør sig gældende onsdag aften, vil tiden vise, men det er ikke desto mindre en af landet mest interessante, unge sangskrivere, man kan få fornøjelsen af at opleve på nærmeste hold. Marching Church, Pavilion, 20.15 75 Dollar Bill hverken lyder eller ligner noget andet på dette års festival. Kombinationen af kvarttoneguitar og et DIY-agtigt percussion-setup transformerer newyorkerduoen til et musikalsk fusionskøkken, der ved første lyt lige så vel kunne have haft sine rødder i det nordafrikanske. Tilsammen skaber 75 Dollar Bill imidlertid nogle ganske spektakulære kompositioner, der på én og samme tid omfavner både ørkenblues i bedste tuareg-stil og dronende kraut-flader med en hint af moderne spacerock. Så uanset om man er fan af Can eller Tinariwen, burde der være rig mulighed for at få tilfredsstillet øregangene sammen med Che Chen og Rick Brown. 75 Dollar Bill, Gloria, 22.00 Som et afsluttende electroextravaganza er det vist næppe til at komme uden om franske Justice, der har fået æren af at lukke ballet onsdag nat på Orange Scene. Med sidste års Woman konsoliderede de atter deres plads som de nye konger af fransk electrorock, og festivalens førstedag får med al sandsynlighed ingen federe fest end i selskab med Gaspard Augé og Xavier de Rosnay. Deres scene-setup er kun blevet mere forfinet, siden de sidste gæstede landet, hvor de to hovedpersoner nu har fået et mere artistisk podium at vandre frem og tilbage på. Heldigvis er den massive Marshall-mur og det centrale, oplyste kors stadig intakt. Forvent desuden også selvfølgelige hits som “D.A.N.C.E”, “Safe & Sound”, “We Are Your Friends” og “Waters of Nazareth” en masse, når Justice spiller op til nattefest – en audio/visuel fest for alle sanser. Justice, Orange, 01.00