Hot Chip leverede en koncert i to halve. En i mørket og en i lyset. En kropslig og luftig. Når de ramte en nerve var det forrygende, medrivende og fandens dansabelt. Når de ikke ramte den nerve, blev det lidt for hyggeligt, akademisk og - ja - kedeligt. Men uagtet skabte de et frirum for alle de, der gerne vil danse, men ofte mangler ligesindede til det.
Mørke, frygt og kaos stod i centrum under fire timer langt sansebombardement.
Først i ekstranumrene fik de schweiziske industrial pionerer i The Young Gods alle de små tykke basunengle til at blafre med vingerne i ren fryd på Alice. Før dét fik vi en gedigen blanding af stampen på stedet og mere reelle luftture, hvor tingene fungerede og gik op i en højere enhed.
Følsom, brutal og øresyngende koncert med japansk kultband, der bevægede sig rundt i psykkens ydrepunkter.
Amerikanske Ezra Furman tog Lille Vega med storm og gav os en heftig rundtur i det transgender sårbare lettere trashede rockunivers, hun har bevæget sig igennem på især de seneste fire soloalbums.
Uanset hvor meget vi hyggede os i selskab med Kogekunst, der havde inviteret indenfor til releasefest på Alice, nåede vi aldrig helt tidligere tiders topniveau i løbet af en koncert, som af og til manglede både skarphed og koncentration.
Elbow viste fremragende kampform ved afslutningen af deres igangværende Europa-turné, der blev forløst med en enormt folkelig og rørende optræden i Koncertsalen.
Weyes Blood skabte i Studie 2 et undersøisk musikparadis af tristesse og ballader, som Undertoners anmelder aldrig vil forlade igen.
Til trods for lidt startproblemet, forvandlede Steve Lacy Pumpethuset til et frirum i lidt over en time. Han fik vist sit musikalske potentiale, men det blev desværre aldrig udnyttet til fulde.
Elendig lyd, mere elendig lyd og en lille smule elendig lyd var de tre hovedingredienser i canadiske PUP's første headlineroptræden på dansk grund. Det kunne selv ikke et ultrahøjt energiniveau ændre på.
Space10 i Kødbyen var en flot fysisk ramme for koncerten med Marshall Cecil, men stedets dårlige akustik spændte desværre ben for en aften, hvor mange nye sange blev præsenteret.
Danske Lowly fremførte torsdag aften en yderst velspillet og intim koncert i DR Koncerthusets studie 2, hvor kun en smule fysisk passivitet kan klandres.
Tårn fik for en stund publikum til at glemme alt om, at rocken eftersigende er død og skabte sus i maven med guitarsoli og rockattitude på Hotel Cecil.
Helado Negro forvandlede Pumpehuset til sin egen dagligstue, hvor vi alle kunne gemme os i vores egen lille boble fra hverdagens strabadser og kolde temperatur.
