Efter 20 år under radaren er skramz-mestrene City of Caterpillar tilbage med album nummer to. Produktionen er mere klar, og skrigene er mindre strubetorterende, men Mystic Sisters er støjende intens, arrig og inderligt stemningsfuld.
Plader
Yeah Yeah Yeahs: Cool It Down
De larmende indierockere har fundet en ny og mere elektropoppet hylde på pladen Cool it down, der udkommer efter ni års stilhed fra bandet. Desværre dækker larmen mest over træge melodier og et iltfattigt tekstunivers, og den savner en del af Yeah Yeah Yeahs' ellers så karakteristiske kækhed.
Jockstrap: I Love You Jennifer B
Jockstraps legesyge og farverige tilgang til popmusik er en af årets større musikalske fornøjelser.
Crack Cloud: Tough Baby
Crack Cloud lykkedes med deres mission om at bruge kunst og kreativitet som en vej til opdagelse og forståelse på deres fængende og finurlige andet albumudspil. Al vrede og uretfærdighed kan muligvis danses væk til Tough Babys kreative blanding af alt fra art-punk til RnB.
Iceage: Shake the Feeling – Outtakes & Rarities 2015-2021
Iceages opsamlingsplade er et godt bevis på, hvor dygtigt og spændende et band de er. Der er punksmadder, snirklede melodier, gedigen rock og interessante overraskelser. Desværre er der også gravet sange op fra arkiverne, som ikke har så meget at bidrage med.
Morten Schantz Trio: Passenger
Den seneste udgivelse fra jazzpianisten Morten Schantz er fyldt med både livlige melodier og overskudsramt improvisation, samtidig med at albummet skriver sig ind i en stolt skandinavisk jazztradition. Enkelte kompositioner og bassen læner sig dog lidt for meget tilbage på bagsædet.
Healer: Things You See
Århusianske Healer forener det sure med det søde, det hårde med bløde, på deres debut-EP. Den smagfulde indierock er kun ét hemmeligt krydderi fra at være helt oppe at ringe.
The Lounge Society: Tired of Liberty
Den britiske kvartets veloplagte debutplade er ungdomshyl mod konservatisme og konformitet i højt tempo. Der er bestemt grobund for noget virkelig interessant her, men i forsøget på at vise hvad man kan, drukner The Lounge Society lytteren i musikalsk ekvilibrisme.
Stella Donnelly: Flood
Det er tre år siden Stella Donnelly udkom med albummet Beware of The Dogs. Opfølgeren hedder Flood og endnu engang formår Stella Donnelly at bruge blandingen af musik og lyrik til at fortælle både skæve, yndige og følsomme historier, som man kun alt for godt kan relatere til.
Whistler: Telltale Sauce
Der er noget smukt at hente i balancegangen mellem det rå og det polerede, og på Whistlers andet album forsøger bandet på kreativ vis netop at udforske dette område – dog med blandede resultater.
Osees: A Foul Form
John Dwyer og kompagni har for alvor omfavnet punkens energiske vrede. A Foul Form er hurtig, aggressiv og vellykket.
OTOOTO: Dosage
Oilly Wallace og Jonas Dues OTOOTO viderefører mange af de gode takter fra sidste års nyklassiker af et debutalbum. Desværre er sangskrivningen flere steder halvfærdig, og produktionen lader en del tilbage at ønske. Dosage er et skridt tilbage, men forhåbentligt kun for at tage to skridt frem.
Viagra Boys: Cave World
På de svenske post-punkeres tredje album slipper Viagra Boys deres indre abe løs. Fortællinger fra det globale samfund møder tør humor på en udgivelse, der dog fremstår en smule unuanceret.
Chat Pile: God’s Country
Chat Pile albumdebuterer langt om længe og har med God’s Country begået årets grimmeste plade, der giver et støjende og særdeles ubekvemt billede af det amerikanske samfunds lysende klare skyggesider, inden en lilla McDonald's-karakter dukker op midt i din alt for dårlige hashkoger.