Plader

Plader

Mrs. Piss: Self-Surgery

Chelsea Wolfe og hendes trommeslager fra Hiss Spun-albummet Jess Gowrie har sammen begået et tungt metal- sludge og industrial-album under navnet Mrs. Piss. Det er heftige sager.

Plader

Anders Hjernø: Poesi?

Tidlige Armbånd-forsangeren bruger sangene på sit nye album til at kæmpe sig ud af en skriveblokade og undersøge, hvad det vil sige at mangle ord. Der skabes musikalsk festfyrværkeri nogle steder, men undervejs kommer pladens præmis til at virke fortænkt.

Plader

Den Fjerde Væg: Jamais Vu (udfoldet)

Hvorfor ikke tage med på en magisk og mystisk rejse ind gennem københavnske Den Fjerde Vægs univers? Se hvordan verden tager sig ud, når du kommer ud igen på den anden side? Lade dig opsluge af den fragmentariske lydleg i en collage-agtig melankolsk popmusik, der fungerer sindssygt godt. Det synes jeg, at du skulle!

Plader

Less Win: Given Light

Less Win har bestået i henved ti år, og selvom andre bands af samme alder har været mere produktive, så har Less Win i mange år været en uomgængelig del af den danske post-punk scene. Med deres nye plade skriver de sig ikke ud af den scene, men udfordrer både den og deres eget udtryk.

Plader

Meryem Aboulouafa: Meryem

Efter et par spændende singler er marokkanske Meryem Aboulouafa klar med sit debutalbum. Meryem eksisterer et sted mellem atmosfærisk pop og elektronisk melankoli, men det er uden tvivl hendes vidunderligt indtagende og fuldstændig rene stemme, der stjæler showet.

Plader

Yune: Agog

Med en kunstnerisk ambition om at konceptualisere ørkenen på et album formår Yune at skabe fængende indie-rock, men potentialet forløses ikke til fulde.

Plader

Bisse: Cobid-20

Bisses album om corona-epidemien, der har set dagens lys i et så småt genåbnet samfund, er foruroligende og samtidig hylende morsomt. Det er besøget værd alene for teksterne, men musikalsk er der også et par højdepunkter.

Plader

Austra: Hirudin

Austra holder fast i sine dansable elementer på en mere trist og personlig plade. I et kontrastfyldt spil mellem musik og lyrik, nærmer canadieren sig et mere personligt aftryk, der giver mere plads til at lade hendes stemme folde sig ud.

Plader

Alle: Alletiders

Alletiders er en helt unik samling popsange, der udforsker klichéerne og de barnlige følelser, som forelskelsen uløseligt hænger sammen med. Det er naivt, ungdommeligt og blidt eksperimenterende, og så det er måske en af de bedste danske plader i år.

Plader

Håkan Hellström: Rampljus, Vol. 1

På (første halvdel af) sit 10. studiealbum ser Håkan Hellström tilbage på sin 20-årige karriere som Sveriges største popstjerne. Med både selvmedlidenhed og humor tager han bestik af et liv levet i rampelysets klare skær og kigger bagud uden at forfalde til nostalgi.