Fem år efter debutalbummet er First Hate stadig bedst, når de helst vil feste. Det vil de heldigvis også på størstedelen af de 11 sange på Cotton Candy.
Plader
Deep Tan: Diamond Horsetail
Deep Tans anden EP giver et minimalistisk, mystisk og anti-misogynt bud på britisk post-punk anno 2022. Det er både forførende, foruroligende og godt.
Senso: The Void in Us
Jens Konrad Barrett har samlet cremen af dansk undergrund, og sammen har de skabt bandet Sensos debutalbum The Void in Us – en gennemført plade, der til trods for sin 80’er-nostalgiske følelse aldrig ender med at blive uvedkommende eller umoderne.
VAKT: Frisind
VAKT er vågnet. Københavnergruppen har med sin nye EP lagt hjørnestenen til et sært og intimt projekt af stor skønhed. Men de er altså kun lige begyndt.
Röyksopp: Profound Mysteries
Röyksopp er tilbage med nyt materiale, som minder om en rejse ud i rummet. Men det viser sig, at det er ikke så spændende derude i det uendelige univers.
!!! – Let It Be Blue
Disco-punkerne i !!! har for længst omfavnet computermusikkens herligheder, men på deres niende album er idéerne for tynde og værst af alt: De får dig ikke til at danse.
Modest: Friend
Den aarhusianske kvartet Modest sender med Friend en solid, eksperimenterende debutplade på gaden, der emmer af dybsindighed og sprøde riffs. Dog med lidt for meget tomgang i perioder, hvor der svælges i melankolske og eksperimenterende numre.
Honeyglaze: st.
Trioen Honeyglaze fra London debuterer med underspillet, lidt for tynd indiepop. Der er en snert af støj og kant, men det foldes desværre bare aldrig helt nok ud.
Doula: Constantly Repeating
På trods af sine endimensionale tendenser formår Doulas debutalbum alligevel at levere sin andel af velskrevne postpunk- og synthpopsange.
Spiritualized: Everything Was Beautiful
Alletiders favorit-gospelrockerne i Spiritualized er med Everything Was Beautiful tilbage med et ikke så favorabelt album, hvor det evige space, drugs and gospel ‘n’-roll koncept synes hårdt prøvet.
Fontaines D.C.: Skinty Fia
Fontaines D.C.'s tredje album er både overlegen og overbevisende. Fremragende tekster kombineret med velspillet, romantisk post-punk. Det bliver ikke meget bedre.
Kae Tempest: The Line Is A Curve
På The Line Is A Curve demonstrerer Kae Tempest hidtil usete vidder i sin lyriske båndbredde. Det fjerde album fra den britiske rapper er et frygtløst og personligt stormløb på både eksistentiel og poetisk stilstand. Det er desværre også en kritisk oprydning væk fra mesterværksværdighed.
PUP: The Unraveling of PUPTheBand
The Unraveling of PUPTheBand er det canadiske punkband PUPs fjerde album. Det er en underholdende energiudladning af simple guitarriffs, eksplosive trommer og ørehængende tekster om angst og depression, man som lytter kun kan skråle med på.
Wet Leg: st.
Britiske Wet Legs debutalbum er nok lidt af et déjà-vu-album for alle dem, der kan huske 00'ernes indierock. Iørefaldende og humoristisk, men også for homogent og forglemmeligt.