Plader

Plader

299: The 299 Game

Walisiske Gavin Fitzjohn, der mest af alt har slået sine folder som musiker for andre, har nu sat sit musikalske aftryk under navnet 299. Ti hjemmerullede Lo-fi-numre i den behagelige og lettere lystige popstil.

Plader

Poté: A Tenuous Tale of Her

Lyden af en kunstner, der stadig er ved at finde sin lyd. Blandingen af elektronisk musik og afro-caribiske indflydelser har potentiale, men en egentlig forløsning virker stadig til at være et stykke uden for rækkevidde.

Plader

Juan Wauters: Real Life Situations

Uruguayansk-amerikanske Juan Wauters har lavet et fragmenteret indiepopalbum, der leger med både folk, soveværelses-R’n’B og hip-hop. Sangene er både inderlige og vellydende, men flowet afbrydes også af mindre interessante feltoptagelser.

Plader

Shitkid: Sort Stjerne

Svenske Åsa Söderqvist har trukket stikket for sit Shitkid-alias med et dobbeltalbum, hvis materiale spænder over hele Shitkids karriere, men som med 23 numre også bliver for kvalitetsmæssigt svingende.

Plader

Wolf Alice: Blue Weekend

Britiske Wolf Alice har med deres tredje album hugget en delvist konceptuel juvel ud af undergrunden. Blue Weekend imponerer ikke alene på den imponerende alsidighed, men også ved at levere 11 numre, der hver især har hitkvaliteter og potentialet til at kunne sende bandet ud på scener i Orange størrelse.

Plader

How to Feel Huge: Ep

How to Feel Huge blander det smukke og melodiske med det grimme og støjende på deres sorg-udforskende debut-EP. Med elementer fra et bredt spektrum af rock- og punk-undergenrer markerer bandet sig som et eklektisk friskt pust på den danske musikscene.

Plader

Why Sun: Ravine EP

Som et forunderligt og unikt bevis for styrken og bredden i den københavnske undergrund, rammer duoen Why Sun tæt på plet med EP’en Ravine. Det er melankolsk cold wave med masser af støj, rum og gnistrende energiudladninger.

Plader

Japanese Breakfast: Jubilee

Med Jubilee fortsætter Michelle Zauner sin rejse væk fra karrierens tidlige soveværelsesproducerede lo-fi æstetik og i retning af popverdenens tinder. Heldigvis har hun hverken givet afkald på sine indiequirky tekster eller det melankolske afsæt i dreampoppen.

Plader

Hailu Mergia & The Walias Band: Tezeta

Hailu Mergia og The Walias Bands debut ser langt om længe dagens lys, efter denne milepæl i ethiojazzens historie ellers var erklæret nærmest uopstøvelig. Men fortællingen handler om langt mere end blot de oprindelige kassettebåndindspilninger.