Plader

Plader

Big Thief: Two Hands

På Two Hands afviger Big Thief kun marginalt fra den sti, de gennem karrieren har fulgt. Indtil videre er det dog helt okay, for der er ikke mange fingre at sætte på gruppens nyeste samling sange.

Plader

Wallis Bird: Woman

Den irske kunstner Wallis Bird har på sin sjette plade Woman begået et album, der flirter både med soul og gospel, den traditionelle irske folkemusik og nogle mere moderne rytmer, samtidig med at det lyder som noget, der kunne have være udgivet for 20 år siden. Resultatet er spændende og fuld af liv, men også noget rodet og lettere umoderne

Plader

Alex Cameron: Miami Memory

Den australske croonerkonges har droppet de ironiske karakterportrætter, som han tidligere gemte sig bag ved, og resultatet er en mere personlig og oprigtig plade – som dog stadig er fyldt med barok humor.

Plader

Penny Police: Be Lucky

Penny Police er på gaden med en ny udgivelse, Be Lucky. Den nye plade er en øm, forførende og introspektiv fortælling om barnet og moderen, og om det at finde sin egen stemme og plads i verden.

Plader

Esben: Autokannibal

Ligesom så mange andre almindelige mennesker er Esben sin egen autoimmune sygdom. Autokannibal, som består af et kompromisløst eksekveret lydlandskab og udfolder rammerne for Esbens ekvilibristiske og hudløst ærlige menneskefortællinger, er en selvskrevet kandidat til årets absolut bedste album.

Plader

Moon Loves Honey: Bubbleburst

På deres nye album Bubbleburst rider Moon Loves Honey fortsat den neo-psykedeliske indie-rock bølge, og de funderer stadig over kærlighed, tvivl og sårbarhed. Både lyrik og lydbillede mangler dog fokus og nuance, og albummet formår kun at tegne konturerne af dets tematikker.

Plader

Shikoswe: Back in the Tall Grass

Nogle gange skal der en hel ny kunstner til at minde en om fordums musikalske forelskelser. I mit tilfælde hedder hun Nora Shikoswe Hougnæs, og efter at have spøgt i de skandinaviske indie-kroge et godt stykke tid kommer nu den længe ventede debutplade, Back in the Tall Grass. Og den var uden tvivl ventetiden værd.

Plader

Efterklang: Altid sammen

Tilbagevendt med det første studiealbum efter syv år, har Efterklang fornyet sit udtryk, der nu ligger et sted mellem det elektroniske og orkestrale. Det er skrøbeligt og flydende, men albummets udviklingskurve mangler et ryk og kræver tålmodighed af sin lytter.