Los Angeles-bandet Death Valley Girls har alle de gode intentioner og holdninger, de har syrede, lettere obskure tekster og en vibe af noget sært og witchcraft-agtigt, denne gang i en lovprisning af glæden, alligevel ender monotien og ensformigheden med at gå lidt på nerverne.
Til tider så tungt, at det slæber hen ad gulvet. Og pludselig så hurtigt, at man knap når at opfatte, hvad der lige blev hvæst dér. Med deres tredje album Sugaregg har Bully begået en bastant hardrock-perle, der vil give Hole og Smashing Pumpkins-fans tårer i øjnene.
Spillage Village debuterer på Spilligion med stærke bærende kræfter, en masse nye bekendtskaber og desværre også en del fyld.
Ro På er suverænt, odenseansk produceret hiphop med medrivende omkvæd. Det er skarpe beats bag beherskede tekster, der til tider giver en behagelig smagsprøve på fremtiden for poppet, dansk hiphop.
Sjæl I Flammer er blevet til Sjælen, men på deres debutalbum spiller fynboerne stadig en charmerende omgang popmusik, der dog er bedst, når den tør udfordre sit eget pop-format. Det lykkes ikke altid, men alligevel er det svært ikke at holde af de unge gutters blåøjede og naive ærlighed.
Kelly Lee Owens har med albummet Inner Song skabt en oplevelse, hvor hun udforsker, hvad hendes egen genre egentlig er i stand til at bære. Med et legende sind og enkelte techno-kedsomheder trækker hun lytteren igennem et drømmende og healende lydbillede, som står som en flot efterfølger til hendes første album.
Den aarhusianske kvartet Trader albumdebuterer med 9 melodiøse og varierede bud på den skramlede slackerrock, som byen er ved at gøre til sit varemærke. Det er langsomt, det er tungt, og så er det fucking trist.
Microphones in 2020 er en varm lyksalighed af menneskelig varme, og analogo bas- og guitatstykker. En perfekt tur ud i de amerikanske skove, men med en bet i melodikken.
Ardent Spring, Pt. I & II byder på easy listening synth-pop – med tryk på synth. Der er få højdepunkter, hvor Greta lader dreampoppen udfolde sig, og for det meste befinder sig i en tidslomme af kitschet synth-pop.
Hele filosofien bag Crystal Shipsss er, at numrene bliver til, når de spilles. Derfor skal man kunne lide skitselignende og nøgne numre, der, når de rammer rigtigt, rammer en helt særlig ærlighed.
Knapt et år efter udgivelsen af All Mirrors har Angel Olsen genbesøgt pladen, teksterne og de forsmåede følelser, som hører til forlist kærlighed. Det er der kommet et Whole New Mess ud af, pun intended.
Velskrevet melankoli hersker i Jacob Keinickes nye, eksperimenterende indiepop-univers, der dog overdøves af en skævvredet balance mellem produktion og vokal, som pladens tårnhøje ambitioner må se sig begravet i.
Den canadiske trio Zig Mentality kyler et stykke med heftig og herligt højtbelagt, livsbekræftende punkrock ud i hovedet på lytteren. Deres debut-EP The Zesh er værd at investere både tid og penge i.
The Duke Spirit frontfiguren, Liela Moss, søger svar på sin anden soloudgivelse, Who The Power. En stærk samling af synthpunkede poprocknumre, der tager dig med på en tur 'down memory lane' og samtidig stikker lidt til den moderne opfattelse af magt og ansvaret for selv samme.
