Chelsea Wolfe og hendes trommeslager fra Hiss Spun-albummet Jess Gowrie har sammen begået et tungt metal- sludge og industrial-album under navnet Mrs. Piss. Det er heftige sager.
Plader
Anders Hjernø: Poesi?
Tidlige Armbånd-forsangeren bruger sangene på sit nye album til at kæmpe sig ud af en skriveblokade og undersøge, hvad det vil sige at mangle ord. Der skabes musikalsk festfyrværkeri nogle steder, men undervejs kommer pladens præmis til at virke fortænkt.
Freddie Gibbs & The Alchemist: Alfredo
Oversete Freddie Gibbs har i et vellykket samarbejde med produceren The Alchemist, lavet et stærkt album med masser af gæsteoptrædener, og lyrik der trækker tråde ind i protesterne i det amerikanske samfund.
Woetmann / Almholt: Og ørkner i rasende udenfor
Woetmann / Almholt kryber under din hud og tager plads helt inde i de spinkleste neuroner i din hjerne. Det er det oplæste digt kombineret med eksperimentel klaverspil i succesfuld forening om krigens og flygtningekrisens cykliske vanvid på randen af sammenbrud.
Den Fjerde Væg: Jamais Vu (udfoldet)
Hvorfor ikke tage med på en magisk og mystisk rejse ind gennem københavnske Den Fjerde Vægs univers? Se hvordan verden tager sig ud, når du kommer ud igen på den anden side? Lade dig opsluge af den fragmentariske lydleg i en collage-agtig melankolsk popmusik, der fungerer sindssygt godt. Det synes jeg, at du skulle!
Perfume Genius: Set My Heart On Fire Immediately
Perfume Genius har aldrig været bedre end lige nu. Han er et geni til kontraster, og når han synger sine sange om ensomhed og kærlighed, kan du ikke stille andet op end at æde det hele råt.
Less Win: Given Light
Less Win har bestået i henved ti år, og selvom andre bands af samme alder har været mere produktive, så har Less Win i mange år været en uomgængelig del af den danske post-punk scene. Med deres nye plade skriver de sig ikke ud af den scene, men udfordrer både den og deres eget udtryk.
Meryem Aboulouafa: Meryem
Efter et par spændende singler er marokkanske Meryem Aboulouafa klar med sit debutalbum. Meryem eksisterer et sted mellem atmosfærisk pop og elektronisk melankoli, men det er uden tvivl hendes vidunderligt indtagende og fuldstændig rene stemme, der stjæler showet.
Yune: Agog
Med en kunstnerisk ambition om at konceptualisere ørkenen på et album formår Yune at skabe fængende indie-rock, men potentialet forløses ikke til fulde.
iB101: Persona Non Grata
iB101 entrerer for alvor den danske pop-scene med en stilsikker debut, der oser af humor, ambition og musikalitet.
Bisse: Cobid-20
Bisses album om corona-epidemien, der har set dagens lys i et så småt genåbnet samfund, er foruroligende og samtidig hylende morsomt. Det er besøget værd alene for teksterne, men musikalsk er der også et par højdepunkter.
Austra: Hirudin
Austra holder fast i sine dansable elementer på en mere trist og personlig plade. I et kontrastfyldt spil mellem musik og lyrik, nærmer canadieren sig et mere personligt aftryk, der giver mere plads til at lade hendes stemme folde sig ud.
Alle: Alletiders
Alletiders er en helt unik samling popsange, der udforsker klichéerne og de barnlige følelser, som forelskelsen uløseligt hænger sammen med. Det er naivt, ungdommeligt og blidt eksperimenterende, og så det er måske en af de bedste danske plader i år.
Håkan Hellström: Rampljus, Vol. 1
På (første halvdel af) sit 10. studiealbum ser Håkan Hellström tilbage på sin 20-årige karriere som Sveriges største popstjerne. Med både selvmedlidenhed og humor tager han bestik af et liv levet i rampelysets klare skær og kigger bagud uden at forfalde til nostalgi.