Albums, ep’er, singler og alt ind imellem
Kurt Vile er vendt tilbage til sin velkendte landevejs-folk efter sidste års samarbejdsalbum med Courtney Barnett. På trods af fine takter på særligt pladens første halvdel, så ender Bottle It In med at efterlade indtrykket af en kunstner, der står lidt i stampe.
Det er fire år siden, at vi sidst har hørt noget fra Lala Lala med det borgerlige navn Lillie West, men nu er hun albumaktuel med The Lamb. Et personligt album, hvor den 24-årige sangerinde forsøge at komme tættere på den person, som hun gerne vil være – og hvis det lyder sådan her, så er det ikke helt dumt.
Københavnske The New Investors er tilbage med deres andet studiealbum, der emmer af de samme drømmende psych-vibes, som dominerede debutpladen – denne gang tilsat en mørkere stemning. Desværre formår pladen ikke helt at tage fart, og ender med at fremstå en smule dvælende, for ikke at sige kedelig.
Julia Holters femte studiealbum Aviary er lyden af en kunstner, der gør præcis som hun har lyst til. Et mastodontisk værk, der er lige dele smukt, eventyrlystent, udfordrende, larmende og forvirrende - men også værd at gå på opdagelse i.
I dennes uges Fredagssinglr skal vi en tur til det nordlige Spanien. Nummeret "Another Kind of Revolution" er første single fra Elena Setiéns kommende album, og det må man sige, hun slipper umådeligt godt fra.
Empress Of er tilbage med et nyt album, der med sine sprøde, sommerlige danserytmer og stærke vokale præstationer markerer sig som et af de bedste albums i 2018.
Beak> er en rejse tilbage til den tidlige krautrock ala Can, Kraftwerk og Faust. Men det er også en lille sviptur tilbage til 90ernes trip-hop og genkomsten af knitrende loops og sampling. Beak> er på en måde en størrelse, der burde hoppe direkte ind på min hitliste, men der er noget, der mangler.
På sit debutalbum forsøger M. Rexen at vinde lytterens gunst med en musikalsk kærlighedserklæring, der på én og samme tid er tribal og kommerciel. Resultatet er kreativt, men ikke prangende.
Kærligheden banker på her på amerikanske John Grants fjerde soloalbumLove Is Magic, og det klæder både musikken og teksterne. Det vanlige elektroniske, eksperimenterende lydbillede forbliver intakt, mens tekstuniverset kredser om de helt store følelser.
Selvom amerikanske Marissa Nadler ikke helt formår at ramme den samme magi som på hendes senste to udgivelser fra 2016, så rummer For My Crimes også deciderede højdepunkter.
Lise Westzynthius har udgivet sit femte album JA; en selvransagende kærlighedsplade, der efterlader en underlig bitter eftersmag af pinlig selvudstilling og banalt sprogbrug.
Den danske elektro-pop duo Ayowa, bestående af Hannah Schneider og Nicolai Kornerup, er ude med deres anden EP, Farvel, som byder på varme, stemningsfyldte ballader i en ellers intens lyrik-verden, bestående af mørke tanker om det at miste.
På The Love Coffins fuldlængde debut mangler der unægteligt noget af råheden fra bandets to foregående EP'er. Heldigvis er Cloudlands en særdeles moden og velafrundet plade, som både favner popmelodier og støjende rock.
Det er en mindre produceret Connan Mockasin, der efter 5 års stilhed er vendt tilbage med sit tredje udspil, Jassbusters. Et album der er velkendt teatralsk og kælent, men alligevel mindre outreret end newzealænderens forgående udgivelser.
