Plader

Plader

Buscabulla: Regresa

Buscabulla har skabt en plade, der handler om at vende tilbage til et forandret hjem. Det rummer både caribiske rytmer, østafrikansk funk og en elektronisk kærlighedsballade. I det hele taget er det et ret overlegent debutalbum.

Plader

Hazel English – Wake Up!

Hazel English debutplade føles som den svære to'er, i efter hendes dobbelt-EP fra 2017 gav et kommercielt og kunstnerisk gennembrud. Pladens lydbillede er ualmindelig lækkert og behageligt at lytte til, men fortæller en historie om tvivlende kærlighed når man lytter efter.

Plader

Anders Riis: Opdrift

Selv om Anders Riis' nye album Opdrift, starter i den lidt tandløse afdeling, så lad jer ikke skræmme væk. Den københavnsk baserede jyde leverer nemlig en samling stærke eksistentielle sange i et rocket, singer/songwriter univers, der læner sig op ad både højskolesangbogen såvel som dansktoppen.

Plader

Thundercat: It Is What It Is

Thundercats fjerde album sætter tyk streg under hans store potentiale og uforlignelige evner på bass. Men mækrværdige genrevalg, klichéfyldt lyrik og programmerede trommer, forhindrer ham i blive forløst for alvor.

Plader

Marshall Cecil: Going Up / Going Down

Marshall Cecils debutalbum er flødet art-pop med solide hooks og stort potentiale, som desværre ikke helt indfries, men i den grad må respekteres. Det er lyden af et stilsikkert band, der er kommet for at blive.

Plader

The Love Coffin: Second Skin

Second Skin hviler The Love Coffin stærkere i et mere veldefineret og velpoleret lydunivers, hvilket desværre kommer på bekostning af den nerve og vildskab, der tidligere har gavnet gruppens udfoldelser.

Plader

Sorry: 925

London-bandet Sorry er et interessant bekendtskab med deres blanding af musikhistorisk tyvegods og nye ideer. Alligevel er det, som om at netop deres coolness og ironiske distancering til materialet også spænder lidt ben for dem på et album, der sjældent bliver rigtig medrivende.

Plader

Baxter Dury: The Night Chancer

Det brede gennembrud lader endnu engang vente på sig for Baxter Dury, som med sit sjette album har tegnet et forførende og romantisk billede af et nattedækket London. Og det er måske også sådan, det skal være. Hans musik har aldrig været tiltænkt det store publikum, men i stedet de fortabte og ensomme sjæle som også befolker hans sange.

Plader

Phantogram: Ceremony

Phantogram, der udgav det anmelderroste album Three i 2016, er et næsten helt ubeskrevet blad i Undertoner-sammenhæng. Det laver vi nu om på med en anmeldelse af deres fjerde album, Ceremony. Et elektropop-album, der leger med lys og mørke i tætpakkede produktioner med vedkommende temaer og masser af tekstur.

Plader

Your Love: Overdressed

Your Love's EP lyder af USA. Den lyder af roadtrip og landevej, af støv og eftermiddagssol, vidstrakte landskaber. Den lyder af Kurt Vile, hvis ellers han havde været lidt yngre, lidt mindre fjollet, lidt mere melankolsk.