Der er noget dragende over denne uges fredagssingle fra danske Sara Lew. Så lad dig drage ved lyden af tunge synthflader og junglebeat.
Plader
Albums, ep’er, singler og alt ind imellem
Solange: When I Get Home
Solange er stadig helt sin egen og formår på mange måder både at tilfredsstille og udfordre øret med sit nye album, When I Get Home. Den særlige og fascinerende lyd, der optræder på sangerindens nyeste udgivelse, har dog en tendens til at drukne i en påfaldende ensformighed.
M. Rexen: The United Kingdoms Part II – Animals of the Frozen Clouds
Stærk to'er i M. Rexens trilogi, The United Kingdoms, balancerer eksemplarisk mellem det himmelråbende smukke og et mere sært, svært tilgængeligt univers. Det er kunst af høj karat, der tør udfordre normen og være sig selv.
Queen Zee: s.t.
I en klassisk dragt af punk, glam og queer leverer Queen Zee en overbevisende tour de Force gennem en verden af stoffer, sex og køn på bare lidt over en halv time. Det Liverpool baserede band mestrer deres virkemidler til fulde; albummet stritter af ideer og opfindsomhed.
Cass McCombs: Tip of the Sphere
Den amerikanske singer-songwriter Cass McCombs er tilbage med melankolske observationer og stille samfundskritik. Det er blevet til en udmærket alternativ folk plade, der dog ikke ligefrem revolutionerer nogle genrer.
Fredagssinglr: MoonBee – Elevate Me
Soloprojektet MoonBee er klar med første udspil i form af en sfærisk livesession.
Natlyst: Modig
Med Modig har det aarhusianske band Natlyst begået en forfærdeligt forførende og vedkommende debutplade. De smukke tekster omvikles af simple melodier, der dog til tider kan forekomme så spartanske, at det kan være svært at høre, at bandet består af hele 11 mennesker.
Leyla McCalla: The Capitalist Blues
Leyla McCalla spiller op til dans og protest på sit nyeste album, der både er traditionelt, nostalgisk og helt vildt væsentligt.
Girlpool: What Chaos Is Imaginary
Amerikanske Girlpool spænder fra ligefrem indierock til drømmende synthpop på deres tredje album, hvor de to unge sangskriveres forskelligheder træder i karakter på godt og ondt.
Durand Jones & The Indications: American Love Call
Durand Jones & The Indications charmerer med sjælfulde vokalharmonier, imponerer med stærke tekster og kombinerer lyden af klassisk r’n’b og soul med en nutidig nerve og energi på en måde, der giver rigtig, rigtig god mening.
Fredagssinglr: Jade Bird – I get no Joy
Kvindernes Internationale Kampdag synges ind med et nummer af den kaliber, der bliver siddende på hjernen resten af dagen. Så er I advaret.
Nicotine Nerves: 1995
Kan der blive ved med at komme relevant musik, der trækker på samme hammel som punk og grunge? Er det stadig interessant at dykke ned i disse genrer, der i al deres rebelskhed er blevet integreret i mainstreamen? Jeg ved ikke, om jeg direkte kommer til at svare på disse to spørgsmål, men Nicotine Nerves gør sit at svaret bliver ja. For punk og grunge er det univers, som disse Aarhus-drenge boltrer sig i. Det gør de med vildskab og spilleglæde.
Du Blonde: Lung Bread for Daddy
Engelske Du Blonde har lavet et album, der på godt og ondt opsummerer de sidste år for kunstneren bag, Beth Jeans Houghton. På trods af de gode intentioner og ideer sniger der sig noget lidt ensformigt ind på albummet med den smukke, let absurde titel Lung Bread for Daddy.
Arto Eriksen: Nýtt Uphaff
Nýtt Uphaff er lyden af dine søvnige drømme på en smuk og frostklar vinterdag.