Albums, ep’er, singler og alt ind imellem
Der skulle gå hele 11 år, før den engelske supergruppe The Good, the Bad & the Queen var klar med en opfølgningsplade til det selvbetitlede debutalbum. Spørgsmålet er selvfølgelig, om den såkaldte svære toer lever op til forventningerne? Spoiler alert: Det gør den. Den er faktisk bedre end forgængeren.
Kelly Moran bryder med fastlåste kompositioner og byder på improviserede, fløjslette klaverperler og sydende synths på Ultraviolet. En perfekt vitaminpille mod vinterdepression.
Ugens fredagssingle er et solidt og suverænt genhør med Modests ærlige rock-univers, der bygger oven på deres unikke, ruskende lydbillede fra sidste års Pretty Sure It’s Honest.
Den svenske popdronning Robyn er tilbage med sit første album siden 2010. Meget er sket i de otte år, hvor en række personlige kriser har ramt kunstneren. Det mærker man tydeligt på Honey, der på alle måder er et mere råt og personligt albummet end tidligere udgivelser.
Den spirende artist 1010 Benja SL har opnået stor hype for sine singler, og debuterer nu med den selvproducerede og solide EP Two Houses, der byder på en eksperimenterende afsøgning af r’n’b, pop og trap.
Med grimme og insisterende penselstrøg maler Speaker Bite Me på albummet Future Plans et smukt lydbillede fuld af nærvær. Det er vredt, det er vigtigt, og det er ikke for sjov.
En blanding af nyt og (lidt for meget) gammelt udgør fuldlængde debuten Heart of Noise fra tidligere Spleen United-frontman, Bjarke Niemann. En plade der desværre står stærkest, når den hives ud af dens ulykkelige kontekst.
Ud af Mayhem-tågerne dukker Pardans op og smider en molotovcocktail på familien Danmarks spisebord.
Fredagens single byder på imponerende flowskift fra Anderson . Paak
Den amerikanske west coast-rapper Vince Staples iscenesætter med sin nyeste udgivelse FM! et energisk, højtråbende radioshow, der i form af interludes danner ramme om pladens otte reelle numre. Bølgerne går højt, både i det fiktive radiostudie og på Staples’ numre, men energiniveauet får ikke opvejet for det flade musikalske landskab og de generelt set lyrisk lette udveje.
Aalborg-duoen Kogekunst byder indenfor til musikalsk legestue på deres debutalbum. Højskolesang og skramlede popsange er på menuen, men trods diversiteten lyder Sexede til tider lidt for tilfældig.
I den endeløse række af stoner og doom bands, der dyrker den tunge og distortede lyd, som bastungt rammer lytteren i mellemgulvet, finder du bandet Ufomammut, som retfærdigt har hævet sig over mange af de andre bands i det univers. Urlo, ja det hedder forsangeren i bandet, har udgivet en plade med sit eget projekt, der byder på mere end bare tunge riffs.
Efter seks år uden pladeudgivelser under eget navn, vender Matthew Dear tilbage med en stærk clubbet electronica-plade, der på sine højdepunkter udstråler intensiv og gennemført electro-pop-energi.
Danske Shiny Darkly udgav deres første EP tilbage i 2012. Jeg kan huske, at jeg købte den, og efterfølgende så dem spille på Voxhall i Aarhus samme år. Det var godt. Der var en herlig fyldig lyd, der velsagtens, uden at fornærme nogen, lød som en lidt mere storladen hyldest til Joy Division. Bandet rummer stadig den del, men der er sandeligt også sket ting og sager i mellemtiden.
