Singer/songwriter Denison Witmer har allieret sig med bandet The River Bends, og sammen har de skabt en samling hovedsageligt afdæmpede sange med et ærligt, men ind imellem også lidt for simpelt tekstunivers. Alligevel er det en betagende plade, og bandet fuldender udtrykket undervejs med en smule tempo.
Plader
Sissy Wish: You May Breathe…
Debutalbummet fra den 23-årige nordmand Siri Wålberg har i de norske medier stort set udelukkende fået roser med på vejen. Hendes semi-nostalgiske poprock er hverken nyskabende eller mesterlig, men albummet har sine fine momenter. Det kan dog ikke retfærdiggøre den norske begejstring.
The Soft Pink Truth: Do You Want New Wave or Do You Want the Soft Pink Truth?
Alene hjemme og væk fra duoen Matmos dyrker Drew Daniel sin danselyst. Hans andet album består af coverversioner af gamle punk- og hardcore-numre, som Drew Daniel på forunderlig elektro-vis har forvandlet til minimale, ekstremt dansevenlige, seksuelle disko-eskapader.
Karsten Pflum: Flugten fra år 2000
Danske Karsten Pflum er flygtet baglæns – tilbage til midt-90’ernes drill’n’bass-storhedstid, hvor Aphex Twin blev udråbt til den ny tids Mozart. Desværre er Pflum stukket af så hurtigt, at han ikke har fået særlig meget nytænkning med sig i rygsækken.
David Fridlund: Amaterasu
David Fridlund, der til daglig er i front for David and the Citizens, tager sig et frikvarter fra den luftige indiepop med et mere klassisk sangskrivningsorienteret album. Et album, der viser Fridlund som en glimrende sangskriver, men samtidig savner bid og bliver lidt for pæn.
The Dammitheads: Freeze Motherstickers…
Tilsyneladende behageligt ukompliceret retrorock fra ostestaten Wisconsin. Freeze Motherstickers afslører sig dog hurtigt som et lidt mere komplekst foretagende, for de enkle kompositioner gemmer på mere under overfladen. Det er interessant ... et stykke hen ad vejen, i hvert fald.
Ken Stringfellow: Soft Commands
Ken Stringfellows brilliante evne til at skrive en vellydende popmelodi overskygger det faktum, at Soft Commands rent lydmæssigt er for pæn og en anelse kedelig. Kvaliteten er til gengæld mere konstant end i Posies-tiden.
The Slow Signal Fade: Through the Opaque Air EP
"Don't judge a book by its cover" var, hvad Undertoners anmelder lærte af denne plade. Amerikanske The Slow Signal Fades anden ep er klart bedre, end deres bandnavn og ep-titel antyder. Glimrende, lettilgængelig, hypnotisk shoegazerpop.
Faux Pas: Interested/Interesting
Ep-debuterende Faux Pas har rock-ambitioner og spiller rock. Rock, rock, rock. "Ordinært," tænker du måske. Men tænk lidt videre. For med musikalske krumspring og sært funky kraftudladninger forandrer Faux Pas banalitet til noget, der måske en dag kunne gå hen og skabe fremtidsminder.
For Stars: …It Falls Apart
Nogle gange er en sang bare middelmådig, og det er desværre tilfældet for hovedparten af numrene på For Stars' fjerde album. Carlos Forster anstrenger sig alt for meget, og kun en enkelt gang lykkedes det for ham at gøre det, som ...It Falls Apart egentlig handler om: at bygge musikken op og lade den falde sammen igen.
Early Day Miners: All Harm Ends Here
Early Day Miners har begået endnu en rigtig god plade. Problemet er bare, at den slægter gruppens tidligere udgivelser lige vel meget på. Musik macht froh, ja - men rigtig lykkeligt bliver det først, når Early Day Miners tør afvige lidt mere fra det, der efterhånden ligner en standardformel.
Clyde Federal: Sensitive Skin EP
Det amerikanske band Clyde Federal synes at ville afdække et bredere spektrum af musikalske udtryk. Det er ærgerligt, når flere enkeltdele er udmærkede inden for eget område, men ikke passer sammen i en større sammenhæng.
Gåte: Iselilja
Norge byder på endnu en musikalsk overraskelse med Gåte, der med deres andet album giver rocken en passende dosis oldnordisk trolddom.
V/A: Saturday Morning Empires
Det canadiske label intr_version disker op med en samling frostklædt postrock og electronica, der kommer vidt omkring. Der er visse ensformige missere, men højdepunkterne skaber til gengæld et skrøbeligt håb om, at der også i disse kyniske tider er lys for enden af tunnelen.