Plader

Albums, ep’er, singler og alt ind imellem

Plader

The King of France: Salad Days

I en tid, hvor New York fremmaner gennemstilede og coole bands på samlebånd, fremstår The King of France som et friskt tiltag. Her er de tabloid-hysteriske, stilige modeldrenge udskiftet med et musikalsk legebarn. Desværre gemmer barnet sig mere, end godt er, og den helt store oplevelse udebliver.

Plader

Laptop: Don’t Try This at Home

Don't Try This at Home er i sandhed en pop-kamæleon. Som lytter bliver man smidt rundt mellem alverdens genrer og sindstilstande. Det bliver en anelse rodet, men er du typen, der ikke er bange for musik, der gøgler lidt, så spring på karusellen hér.

Plader

Brady Harris: Lone Star

En gang imellem bliver man overrasket over, hvor god en plade med klassiske rocknumre kan være. Det gør man, når man lytter til Brady Harris’ nye plade, der viser, hvordan nogle sangskrivere hæver sig over mængden af følsomme amerikanske troubadourer.

Plader

Brendan Benson: Metarie EP

Brendan Benson hører efter sigende blandt Jack Whites favoritsangskrivere, men ligheden med White Stripes er dog ikke til at få øje på på denne ep, hvor titelnummeret viser en sangskriver med et stort format, der har rødderne solidt plantet i Beatles-traditionen.

Plader

The Constantines: Shine a Light

Canada kan levere mere end bare postrock-bands. Med deres andet album er The Constantines rykket til et stort label, som kan give dem den opmærksomhed, deres melodiøse og til tider dystre indierock fortjener.

Plader

Muggs: Dust

Lydskaberen bag Cypress Hill dukker alene op til overfladen igen med et album, der i den grad adskiller sig hip-hop fra dagene, men bestemt er lige så skævt som altid.

Plader

Hostmom: New Sounds/New Wounds EP

I form af en 11 minutter lang EP er her yderligere tre beviser på, at fredericianske Hostmom, hvis alt går som det burde, sagtens kan gå hen og få den opmærksomhed, de fortjener. De er nemlig slet ikke dårlige.

Plader

Wynona: Santiago

Overbevisende opfølger til den bedste danske plade i nyere tid. Umiddelbart mindre melodiøs end debuten, men stadig et stilsikkert mesterværk.

Plader

Berg Sans Nipple: Form of…

Den fransk-amerikanske duo Berg Sans Nipple har lavet en sjælden smuk perle af et album. Med 10 hovedsageligt instrumentale numre formår de med en hårfin balance mellem akustiske og elektroniske instrumenter at skabe en varm fornemmelse – og stadig være udfordrende med deres helt egen lyd.

Plader

Christian H. Sötemann: Seems Ancient to Me

Seems Ancient to Me byder på ni skæve skæringer fra dengang, Berlinmuren endnu stod, støvet af til lejligheden og (gen)indspillet på kun én dag. Resultat er ganske vist tankevækkende, men det er desværre ikke altid det samme, som at det også er godt.

boeger