Blandingen af indierock, electronica og melankolsk pop-finesse bliver næppe meget bedre end på Neon Golden.
Plader
Superheroes: s.t.
Endnu et skud fængende synth-fikseret pop fra Skives fineste eksportvare. Heller ikke med Superheroes rammer Thomas Troelsen og co. kategorien "mesterværk", men mindre kan også gøre det.
Malk de Koijn: Sneglzilla
Den bedste danske hiphopplade. Andet er det i bund og grund ikke nødvendigt at sige om Sneglzilla.
Manitoba: Start Breaking My Heart
Sikke en debut. Med én fod i Boards of Canadas karbad og den anden i zonen mellem jazz og post-rock manøvrerer Dan Snaith lytteren ind i en hyggelig udkant af IDM-land.
Nina Nastasia: The Blackened Air
Et nærværende og meget stemningsskabende album, der balancerer mellem at være en løs skitse og et aldeles storslået sadcore-værk.
ISAN: Lucky Cat
ISAN giver os dét, de plejer. Uden undtagelse. Og alligevel fremstår historien om den heldige kat som deres bedste. Et overmåde rart slumretæppe (i ordets bedste forstand).
Clinic: Walking With Thee
Clinic kan slet ikke leve op til forgængeren Internal Wranglers chokerende og fortryllende eksperimentere-lyst og ender med en middelmådig opfølger.
Sophia: De Nachten
Suverænt smukt. Stærkt og smertende. Sophia.
Evan Dando: Live at the Brattle Theatre / Griffith Sunset EP
Evan Dando lister sig stille frem på scenen efter et halvt årti i grusomme druk- og narko-problemer. Han lever ikke helt op til tidligere tiders bedrifter, men det er dejligt at høre, at han stadig er i live.
Tindersticks: Trouble Every Day
Tindersticks gentager sit samarbejde med den franske instruktør Claire Dénis – desværre med et umådelig kedeligt resultat.
Love as Laughter: Sea to Shining Sea
Skramlet lofi-rock fra den amerikanske vestkyst. Love as Laughter er på det meste af Sea to Shining Sea et indtagende bekendtskab, der ikke gør rockmusik sværere end højst nødvendigt.
The Flaming Stars: Ginmill Perfume
Smittende garagerock, der sagtens kunne være indspillet i 1965 – og alligevel ikke er i nærheden at lyde forældet. Et sprudlende og herligt varieret opsamlingsalbum fra et energisk band.
Jimmy Eat World: s.t.
Jimmy Eat World har med deres fjerde album fundet frem til en lettere tilgængelig formel, der henvender sig såvel til rockfans og masserne. Og oven i hatten formår de at skære fængende melodier, der bestemt har et par deciderede ørehængere imellem.
Matthew Jay: Draw
Et varieret og ganske lovende singer/songwriter-debutalbum.