Spoon er ikke helt på toppen på album nr. fire, men de gode melodier og den legende tilgangsvinkel gør ikke desto mindre Kill the Moonlight til en udmærket investering.
Plader
Spleen United: s.t.
Spleen Uniteds vemodige shoegazersange vejrer blidt i vinden. Bandet har fået skruet nogle gode melodier sammen, som nok skal få de danske pladeselskaber til at åbne ørerne. Vi andre kunne dog godt have brugt lidt mere end blot to sange.
Håkan Hellström: Det är så jeg säger det
Hvis du har plads til bare en enkelt drømmer på pladehylden, så er Håkan Hellström et godt og uhyre charmerende bud. Hans andet album er spækket med ren, uforfalsket livsglæde.
The Electric Soft Parade: Holes in the Wall
En forfriskende debut fra et par unge engelske brødre med tæft for fængende melodier og interessante arrangementer. Men hvis nogen vil hjælpe dem med teksterne næste gang, skal det være velkomment.
Low: Trust
Low har været helt inde i de dybeste, mest skjulte lag af sindet for at skabe Trust - et album, der er mørkt, hypnotisk og fuldstændig ypperligt.
Acid House Kings: Mondays Are Like Tuesdays and Tuesdays Are Like Mondays
En varieret og frem for alt rar popplade. Den svenske trio spreder smil og godt humør - kan man ønske sig mere af pop?
Ms Led: Afternoon in Central Park
Et energisk og melodiøst udspil fra amerikanske Ms Led, der ikke genopfinder indierocken, men mindre kan også gøre det, når bandet så åbenlyst nyder at spille - og slipper mere end hæderligt fra det.
The Panty Lions: So Dang Rad
Mange andre har prøvet kræfter med lofi-genren før The Panty Lions; men ikke desto mindre har den debuterende duo formået at lave en lille og udmærket plade, der excellerer i venlige vokaler og dæmpede arrangementer.
Sweatmaster: Sharp Cut
Med sugerøret langt nede i rockens primale instinkter - og i bunken af rock-klichéer - præsterer finske Sweatmaster en omgang lige-ud-ad-landevejen-rock for fuld skrue, men med for få iørefaldende omkvæd.
Baby Woodrose: Money for Soul
En perlerække af iørefaldende rock'n'roll-numre med læssevis af 60'er-inspiration, der dog er blevet poleret i en grad, så det er gået ud over den rå energi, som bandet præsterer på scenen - og på deres forrige album.
Massive Attack: 100th Window
Massive Attack vender tilbage efter knap fem år - men langtfra i stærkeste opstilling: Besætningen er nede på én mand, og det hæmmer åbenlyst kreativiteten. Et på flere måder deprimerende comeback, der giver et afgrundsdybt indblik i en skrøbelig sjæl.
Evan Dando: Baby I’m Bored
Den tidligere The Lemonheads-frontfigur, Evan Dando, er endelig tilbage. Han kommer med en plade fyldt med bittersøde countrymelodier.
The Dandy Warhols: Welcome to the Monkey House
2000 bød på det store kommercielle gennembrud til Dandy Warhols, især takket været hittene Get Off og den ironiske Bohemian Like You, som et britisk teleselskab gjorde endnu større ved at bruge i en af deres reklamer. 3 år efter er de tilbage og vælger ikke at følge succesformelen fra sidst.
MC Honky: I Am the Messiah
E fra Eels må have fået en del fra hånden her på det sidste. Han er lige udkommet med en konceptplade under navnet MC Honky, den nye Eels-plade udkommer d. 2. juni, og midt i det hele optræder Eels også på soundtrackene til filmene Levity og Holes.