Mange andre har prøvet kræfter med lofi-genren før The Panty Lions; men ikke desto mindre har den debuterende duo formået at lave en lille og udmærket plade, der excellerer i venlige vokaler og dæmpede arrangementer.
Plader
Sweatmaster: Sharp Cut
Med sugerøret langt nede i rockens primale instinkter - og i bunken af rock-klichéer - præsterer finske Sweatmaster en omgang lige-ud-ad-landevejen-rock for fuld skrue, men med for få iørefaldende omkvæd.
Baby Woodrose: Money for Soul
En perlerække af iørefaldende rock'n'roll-numre med læssevis af 60'er-inspiration, der dog er blevet poleret i en grad, så det er gået ud over den rå energi, som bandet præsterer på scenen - og på deres forrige album.
Massive Attack: 100th Window
Massive Attack vender tilbage efter knap fem år - men langtfra i stærkeste opstilling: Besætningen er nede på én mand, og det hæmmer åbenlyst kreativiteten. Et på flere måder deprimerende comeback, der giver et afgrundsdybt indblik i en skrøbelig sjæl.
Evan Dando: Baby I’m Bored
Den tidligere The Lemonheads-frontfigur, Evan Dando, er endelig tilbage. Han kommer med en plade fyldt med bittersøde countrymelodier.
The Dandy Warhols: Welcome to the Monkey House
2000 bød på det store kommercielle gennembrud til Dandy Warhols, især takket været hittene Get Off og den ironiske Bohemian Like You, som et britisk teleselskab gjorde endnu større ved at bruge i en af deres reklamer. 3 år efter er de tilbage og vælger ikke at følge succesformelen fra sidst.
MC Honky: I Am the Messiah
E fra Eels må have fået en del fra hånden her på det sidste. Han er lige udkommet med en konceptplade under navnet MC Honky, den nye Eels-plade udkommer d. 2. juni, og midt i det hele optræder Eels også på soundtrackene til filmene Levity og Holes.
Further Seems Forever: How to Start a Fire
Der er masser af liv efter Chris Carrabba. Bandets anden plade er fyldt til randen med intensitet og melodioverskud.
The Postal Service: Give Up
Krystalklar electropop tilsat stærke lyriske tekster. Beatsne er legende og udfordrende, men alligevel helt ligetil, og melodierne er ren popkunst. The Postal Service har på Give Up søgt en varm lyd med ligefremme og dansable kompositioner.
Love Shop: National
National rummer noget af det bedste, Love Shop nogensinde har begået, men er stadig en ujævn oplevelse. Man sidder tilbage med spørgsmålet, om bandet kunne have lavet en bedre plade, hvis de havde brugt længere tid på den.
Motion City Soundtrack/Schatzi: Split
En split-ep med to poppunkbands, der stilen tro leverer let tilgængelige ørehængere. Men det ene band skiller sig dog væsentligt ud fra det andet, nemlig ved at lege og friskt udfolde sig inden for genren. Det burde være et krav til alle, som gør sig inden for poppunk.
Up Up Down Down Left Right Left Right B A Start: and Nothing is #1
Intrikat og legende indierock med mathrockende rytmer. Her er et band, der ikke er bange for at udfordre sin lytter, og som ikke går på kompromis med egen sangskrivning.
Badly Drawn Boy: Have You Fed the Fish?
Med blikket i det musikalske bakspejl har Damon Gough med blød hånd tegnet endnu et godmodigt, rart popalbum, der dog desværre er knap så skævt som debutpladen.
Christian Kjellvander: Songs From a Two-Room Chapel
Christian Kjellvander debuterer med et underskønt album, der manifesterer Sveriges placering på den alternative countrys verdenskort.