Julianna Barwick har Island med i tasken, når hun besøger Jazzhouse 20. oktober. Vil du med? Så quiz løs.
Tag - æterisk
Julianna Barwick: Nepenthe
Amerikanske Julianna Barwick leverer med Nepenthe et ambient, æterisk og intimt album, hvor loopede vokaler og konturløse arrangementer skaber en meditativ stemning. En elegisk eliksir, der desværre ikke helt har den rette virkning.
No Joy: Wait to Pleasure
No Joys andet lp-udspil, Wait to Pleasure, er et grundlæggende godt shoegaze-album, der dog mangler en del opfindsomhed og personlighed.
Richard Moult: Celestial King for a Year
Med små midler, en strygerkvintet skåret ned til en violin og en viola, andre steder feltoptagelser og kvindevokal, skildrer Celestial King for a Year andægtighed og religiøsitet stillestående og smukt.
Frankie Rose and the Outs: s.t.
Frankie Rose har smidt trommestikkerne og stillet sig op til mikrofonen med sine egne sange. Resultatet er en atmosfærisk popplade på det jævne, for hun er hverken særlig interessant som sanger eller noget åbenlyst sangskrivertalent.
My Brightest Diamond: A Thousand Shark’s Teeth
Det er ikke det kvindelige bud på Metallicas S&M-album, hvor metal møder symfoni, men A Thousands Shark's Teeth er næsten skabt ud af samme klon – bortset fra at æterisk rock erstatter metal. Shara Worden har endnu en gang hæklet et spraglet og appellerende symfonisk kludetæppe, der absolut sorterer under lytteoplevelser.
Yellowish: So Bright
Tag dine strammeste sorte cowboybukser på. Kombiner med sort skjorte, diverse badges og hår i forskellige længder. Sæt det andet udspil fra århusianske Yellowish i afspilleren, og se, hvad der sker. Chancerne for en god oplevelse ligger langt over middel.
Patrick Phelan: Cost
Cost er den amerikanske singer-songwriters Patrick Phelans første udgivelse i fire år. 11 personlige skæringer fra en kunstner, der ikke er bange for at have sine inderste følelser uden på tøjet. Dette er smuk indadvendt musik til en nat, hvor man er det sidste vågne menneske i verden.
Windsor for the Derby: We Fight til Death
Windsor for the Derbys seneste udspil er en meget drypnæset og tandløs sag. Der er for så vidt masser af fine idéer og melodier på pladen, men det hele ender i en apatisk suppe af æterisk ligegyldighed. Det er mærkeligt og ærgerligt.
Under Byen: Live at Haldern Pop
Hvor meget ville du betale for et visitkort?
Heligoland: Shift These Thoughts
Heligoland har begået en ganske unik debutplade, der er som skabt til nattelytning og bærer et helt univers af rumklang i sig – med alt, hvad det indebærer.
Matt Elliott: The Mess We Made
Matt Elliott er en genial pianist og programmør. På dette private, selvbetitlede album åbner han portene til verdener af musikalske umuligheder; det hjemsøgende og det tindrende ulykkeligt smukke.