Tag - 80’er

New Frontiers udviser danske The Foreign Resort deres store evne til at låne fra forskellige afarter af 80'ernes alternative rockmusik og sætte det sammen til noget, der på én gang både lyder nyt og som en hyldest til den mørke grundstemning i 80'erne.

Levek debuterer med en god plade, der sender en strøm af stille og alligevel storladne lyde ind over sin lytter. Til tider fortaber albummet sig dog lidt i sin egen bekvemme position.

Purunge Dig & Mig har med Sune Wagners hjælp begået et stykke befriende umiddelbar partypunk, der uden omsvøb buldrer derudaf, som skrev vi stadig 1985. Så længe de ikke tænker for meget over tingene, er det ganske fremragende.

Man skal være til tilbageskuende electropop med kagecreme og pyntebær, men er man det, har man en ven for livet i den nye plade fra M83.

Vin Blancs debutalbum indeholder en vis mængde monotoni, men den opvejes af et kringelkroget univers, hvor den elektroniske kerne suppleres af akustiske og rytmiske arrangementer.

Gayngs er et 25 mand stærkt musikerkollektiv som 'relayterer' til hinanden på baggrund af deres fælles kærlighed til 10cc og 80'er-softrock.

Ginger Ninja har været udsat for noget, som minder om hype i løbet af det sidste år. De holder, hvad hypen har lovet: friskfyragtig dansabel electrorock/-pop. Men mere har de altså ikke rigtig at byde på.

Jeg føntørrede håret, tog ghettoblasteren på skulderen og rejste tilbage til 80’erne; her stødte jeg på et af de bedste argumenter mod synspunktet om, at dette var lortemusikkens årti.

Med Solo danser mama sjus har danske Sterling skabt et sprudlende og uimodståeligt debutalbum, der bringer de intelligente tekster og den langtidsholdbare musik tilbage på den dansksprogede popscene.