Tag - alternativ folk

Hvis jeg skulle bo i en diktaturstat, ved jeg godt, hvilken en jeg ville foretrække. Debutalbummet fra The Great Dictators imponerer med en dyb og insisterende barytonvokal bakket op af seks overmåde dygtige musikere.

Kun en smule grus i maskineriet holder det seks mand høje folk-ensemble fra at stryge helt til tops på Bitter Herbs, der er spækket med smukke og meget overbevisende øjeblikke.

Fra sit eksil i London har Søren Bonke skabt et ambitiøst, helstøbt og medrivende andet album, der udnytter folk-genrens muligheder til det alleryderste og bekræfter, at Klak Tik fortjener langt mere opmærksomhed herhjemme.

Seneste udspil fra den erfarne Chris Brokaw fremstår som en blandet fornøjelse. Der bydes på varieret og inspirerende guitarspil, hvilket ødelægges af Brokaws begrænsede vokalmæssige formåen og gennemgående mangel på idé og retning.

Sangskrivning i den melankolske ende af humørskalaen og et pift af 60'er-syre. Det synes at være basiselementerne på Marie Fiskers andet album, So, Hoes and Heroes, der ligesom det første både er indadvendt, smukt, poetisk - og nu også anmelderrost.

Det alternative folkkollektiv har lagt det dystre og dunkle lidt på køl på deres anden ep og lukker i stedet op for fyldige og popprægede lydbilleder med klokkespil og harper.

Saturday Night Underwater er præget af kunstnerisk rutine og uoriginalitet, og den amerikanske guitarist og singer/songerwriter træder lidt i stampe på et begivenshedfattigt femte album.

Gamle rockere er nok lidt misfornøjede med Dinosaur Jr.-frontmandens soloprojekt, der er mere singer/songwriter, end det er rock. Heller ikke det nyeste udspil nedbryder mange barrierer til nye musikalske verdener. Til gengæld er det rart at lytte til.

So Like Dorian ønsker på en gang at være det 'fremmede' friske pust på den danske scene for alternativ folk samt den fremmede, der bliver din nye bedste ven. Ingen af delene lykkes desværre i denne omgang.

En blanding af messende melankoli og poppede rytmer danner rammen om Port O'Briens fængende Threadbare. Et passende soundtrack at gå vintersæsonen i møde med. Et album med et nostalgisk islæt, uden at være ekkoer fra arkivskabet.

Menneskedyret er udrydningstruet. I den anledning har skotske The Phantom Band lavet en yderst kompetent artrock-plade, der dog ikke bringer dem helt op i den alternative rocks superliga, hvilket lader til at være ambitionen.

Det syv mand store orkester har krydret deres lydunivers af veldrejede og afdæmpede americana-inspirerede numre med mere kant og tempo end på deres ellers solide debut. Det er således de mange små skæve eksperimenter og fængende pop/rocknumre, der smukt fuldender bandets udtryk.

René Schmidt har efter en pilgrimsfærd til USA's sydlige stater fået mod på at udgive et album. Desværre har han ikke rystet lyden af de amerikanske country- og folk-forbilleder af sig – så Sources ender som et brev uden afsender.

Plader

Kå: Kaskader

Den danske gruppe Kå har med Kaskader lavet en ep, der delvist er charmerende melodisk indie-folk og delvist går i prætentiøs tomgang.

Den amerikanske folkrock-gruppe Consafos debuterer med et ikke mindre end fremragende minialbum, der skruer forventningerne højt op til deres kommende fuldlængdealbum.

boeger