Tag - alternativ hiphop

Hiphop-kollektivet Black Hippy har det seneste års tid lavet en masse larm på den amerikanske vestkyst. Nu er Ab-Soul som det sidste af slængets fire medlemmer klar med et studiealbum

På dette års Roskilde Festival kan du opleve den amerikanske hiphopgruppe The Roots. Ud over at være et af de mest respekterede navne i hiphoppen har de også et velfortjent ry som et af branchens bedste livebands. Her kommer en introduktion til deres omfangsrige bagkatalog på hele 13 udgivelser.

Find de store hørebøffer frem, træk gardinerne for, sluk lyset, synk ned i sofaen, og vær klar til at få din noia på. El-P er tilbage.

Plader

Sir Gade: Puppetshow

Den danske producer Sir Gade har udvalgt en masse fantastiske numre fra amerikanske hiphophelte og prøver at puste nyt liv i gløderne, men ikke alle hans produktioner lever op til rappernes standard.

Plader

Metro Milieu: s.t.

Den odenseanske rapduo Metro Mileu er ude med deres selvbetitlede debut, hvor de giver deres bud på, hvordan dansk rap burde være. Det er alternativt og jazzet. Men desværre også ret ligegyldigt i visse dele af albummet.

Ni begivenhedsrige år skulle der gå, før Malk de Koijn meldte sig ind i kampen igen. Toback to the Fromtime er særdeles fængende, og de tre ordsmede leverer vaskeægte guldklumper, men til gengæld svinger niveauet også lidt, som vinden blæser.

Med Section.80 tydeliggør Kendrick Lamar, hvad man burde forvente sig af fremtidens hiphop. Det er friskt, innovativt og vovet. Albummet er på flere måder en rejse tilbage i historien – men stadig er det vedkommende og aktuelt.

Grieves og Budos Rhymesayers-debut kører fortsat den melodiøse, terapeutiske, melankolske stil, vi kender fra deres tidligere bedrifter. Men det lyder stadig godt.

Det uforudsigelige hiphopprojekts eksperimenterende og vekslende produktioner vokser langsomt, men sikkert på lytteren. Det samme gør Ishmael Butlers skriverier, der både er abstrakte og ligetil. Før man ved af det, lyder det hele virkelig, virkelig godt.

En af grime-genrens grundlæggere, Wiley, er ude med et album, der trods både god teknik, en udmærket lydside og nogle særdeles fængende omkvæd ender i den semi-ligegyldige bås. Men i det mindste har han fundet sine Dre-høretelefoner igen.

Crackmordaz er en af Danmarks få horrorcore-grupper, hvis ikke den eneste. Læs her, hvad der har inspireret dem til deres voldelige univers.

»I don’t say what’s really good / I say what’s really hood.« De herrer the Alchemist og Oh No har foden på gaspedalen og præsenterer alternativ hiphop fra øverste hylde.