Tag - alternativ pop

Chris er indfølte og mystiske popsange med tikkende high-hat og sikkert roadtrip-venlige melodier. De mere ordinære sange bider sig aldrig helt fast, men det gør hittet ”Girlfriend” til gengæld, der genintroducerer og cementerer franske Héloïse Letissiers alterego Chrissss fra Christine and the Queens.

Dev Hynes er tilbage med et stærkt, velproduceret og tematisk interessant udspil i form af Negro Swan. Trods det tematiske holdepunkt er det dog også en plade, der ikke hænger fuldstændig harmonisk sammen.

Den norske sangerinde Ane Brun har indspillet sammen med Sveriges Radios Symfoniorkester og på papiret lyder det som oplagt ide at parre et stort orkester med en storladen og til tider teatralsk stemme. Desværre forbliver samarbejdet delvist uforløst og resultatet en smule trættende.

Med en dragende vokal-performance, rigt variereret orkestrerering og strømlinet sangskrivning, imponerer Mitski med sit femte album, der absolut ikke viser nogen tegn på kreativ udmattelse.

Spraglet pop om en excentrisk onkel i en fjern by. Hong Kong spænder hele vejen fra beatpoesi til pop på kreativt debutudspil.

Alex Cameron viste sig som en folkeforfører, da han fik et tætpakket Lille Vega til at glemme alt om sne, slud og blæst. I stedet inviterede han dem med ind i et parallelt univers, hvor 80'erne aldrig sluttede, og hvor alt var badet i et lilla skær.

Amerikanske Dirty Projectors er faldet i et hav af smerte, der rimer på hjerte, men overrasker med et meget solidt og troværdigt bud på, hvordan en hjertesorg opleves indefra.

Suite for a Young Girl sammenvæves og forfines Cæcilie Triers tidligere musikalske bedrifter i en heterogen men ubesværet og naturlig stilcollage: I krydsfeltet imellem alternativ pop, klassisk musik og klangkunst begår hun en helt uovertruffen elegant og betagende musik, som på en gang er sært fængende og bestandigt eksperimenterende.

Urmutter stiller på Gone Home Syndrome spørgsmålet om, hvad jordens urmoder ville sige til nutidens civilisation. Desværre leveres svaret så indadvendt, at man ikke bliver lukket ind til det.

Ariel Pink står igen på egne ben og leverer uden sit Haunted Grafitti-band et herligt miskmask af weirdopop og små milepæle af ørehængere.

Måske er den svære toer slet ikke så svær igen. På This Is All Yours er britiske Alt-J i hvert fald fortsat knivskarpe og spinder uden problemer en fin, rød tråd gennem et sammensurium af genrer og udtryk.

Pladeaktuelle The Mountains er hverken bange for hits, singler eller rendyrket pop. Selvom musikerne i bandet har rødder i noget så forskelligt som indie, hiphop og r’n’b, har de sammen fået defineret et præcist popkoncept gennem en effektiv arbejdsproces, der minder om en solokunstners.