Det brede gennembrud lader endnu engang vente på sig for Baxter Dury, som med sit sjette album har tegnet et forførende og romantisk billede af et nattedækket London. Og det er måske også sådan, det skal være. Hans musik har aldrig været tiltænkt det store publikum, men i stedet de fortabte og ensomme sjæle som også befolker hans sange.
Københavnske Uden Ord er en smukt flaksende genrehybrid, der læner sig op af free-jazz, støj og meget smukke melodier. En stil de selv kalder fragmenteret singer-songwriting, og som de lykkes med.
Kun to år efter debutalbummet står Schultz and Forever allerede klar med opfølgeren. Et album formet af behagelige toner sammenflydende i et fløjlsblødt og varmt poppet lydunivers - eller nærmere bestemt en langtrukken kærlighedserklæring, der til tider virker frustrerende afslappet.
Københavnske School of X har udgivet EP nummer to, der er fyldt til randen med drømmende melankolsk nordisk artpop. Det er både lækkert, indbydende, forbandet vanedannende og intet mindre end fremragende.
Den australske sleazeball og entertainer Alex Cameron fik det til at koge i Store Vega på en ellers kedelig oktober-mandag.
Det var en triumf for Søn at spille foran et tætpakket publikum på Rising søndag aften. Fællessang og et godt tag i den store mængde foran scenen sikrede succesen. Det var dog også en koncert, der blev næsten for perfekt og samtidig sært udflydende i lyden.
Som den første af to »sommersingler« udgiver den excentriske duo Hong Kong singlen "Dharma Bums". Et indiepoppet soundtrack til dovne sommerdage.
Københavnske Søn udgiver i dag deres debutalbum: et kreativt og ærligt portræt af ungdommen i den vestlige verden.
Kvalitet i bagkataloget og en selvsikker attitude var nok for norske Farao, som dog kunne have nydt godt af lidt selskab på scenen.
Der er en hårfin grænse mellem gal og genial, og det er i netop det område, den aalborgensiske duo Kogekunst formår at boltre sig med et legende overskud.
Chris er indfølte og mystiske popsange med tikkende high-hat og sikkert roadtrip-venlige melodier. De mere ordinære sange bider sig aldrig helt fast, men det gør hittet ”Girlfriend” til gengæld, der genintroducerer og cementerer franske Héloïse Letissiers alterego Chrissss fra Christine and the Queens.
Dev Hynes er tilbage med et stærkt, velproduceret og tematisk interessant udspil i form af Negro Swan. Trods det tematiske holdepunkt er det dog også en plade, der ikke hænger fuldstændig harmonisk sammen.
Den norske sangerinde Ane Brun har indspillet sammen med Sveriges Radios Symfoniorkester og på papiret lyder det som oplagt ide at parre et stort orkester med en storladen og til tider teatralsk stemme. Desværre forbliver samarbejdet delvist uforløst og resultatet en smule trættende.
Med en dragende vokal-performance, rigt variereret orkestrerering og strømlinet sangskrivning, imponerer Mitski med sit femte album, der absolut ikke viser nogen tegn på kreativ udmattelse.
Spraglet pop om en excentrisk onkel i en fjern by. Hong Kong spænder hele vejen fra beatpoesi til pop på kreativt debutudspil.
Gorillaz var i færd med at levere en behagelig og inkluderende lukningsfest, da ulykken indtraf. Istedet måtte publikum gå derfra med en ærgerlig smag i munden.
Alex Cameron viste sig som en folkeforfører, da han fik et tætpakket Lille Vega til at glemme alt om sne, slud og blæst. I stedet inviterede han dem med ind i et parallelt univers, hvor 80'erne aldrig sluttede, og hvor alt var badet i et lilla skær.
Brooklyn-bandet, som efterhånden er reduceret til Jonny Pierces soloprojekt, vendte tilbage til Danmark på turné med det dybt personlige indiepopalbum "Abysmal Thoughts".
Amerikanske Dirty Projectors er faldet i et hav af smerte, der rimer på hjerte, men overrasker med et meget solidt og troværdigt bud på, hvordan en hjertesorg opleves indefra.
Tidligt fredag aften gik ticktock alias Sebastian Zieler med band på scenen i Filuren i Musikhuset til en showcase-koncert. Oplevelsen af det nye electropopnavn var en kort fornøjelse, men en fornøjelse ikke desto mindre
