Tag - alternativ pop

Nicolai Kleinerman byder i soloprojektet PRE-Be-UN på en underholdende, let syret og til tider frustrerende omgang hypnagogisk pop. Hans andet album udfordrer med sine mange lag og belønner i sidste ende den nysgerrige lytter.

Lulu and the Lampshades er blevet kogt ned til Landshapes, og tilgangen til musikken er blevet en del mere seriøs, men også en smule stillestående.

16 år siden sidste reelle album og seks år undervejs. Skotske The Pastels har ikke travlt, men det gør heller ikke noget, når resultatet er 10 numre, der er tæt på at være lige i The Pastels-skabet.

Catchy melodier leveres med stilsikre virkemidler på Virgin Suicide udgivelsesmæssige jomfrurejse. Den gennemgående forvrængede guitar og en nærværende stemme giver associationer til det tidlige The Smiths og bandet har en dejlig umiddelbar energi og tilgang til deres numre. Men det bliver desværre en smule trivielt.

”Through Mind and Back”. Det hedder første nummer på Youth Lagoons andet studiealbum, og det kunne sagtens også have været pladens titlel. Wondrous Bughouse er nemlig en syret musikalsk rejse igennem den menneskelige psyke og de universer, der opstår derinde.

Maria Timm er langt om længe klar med sit andet album. I Come Undone er en eksperimenterende poprockplade, der både har sine gode og mindre gode numre, men som i sidste ende forekommer en anelse fragmenteret.

Hvad har Hare Krishna og populær musik med hinanden at gøre, kunne man spørge sig selv. Men den Brooklyn-baserede trio Prince Rama forener det åndelige aspekt med det poppede. For med lette elektroniske stød og rytmiske beatfigurer messer de om kærlighed og tro på deres nye album Top Ten Hits Of The End Of The World. En plade med koncept og tanke, men desværre også med en noget kedelig lyd, der aldrig rigtig bliver spirituel.

Det er et både foruroligende og dragende Los Angeles, der besynges af Dinner. Den maskinelle, synth-bårne postpunk lykkes generelt ganske godt på denne ep, der dog savner en snert af variation.

Nogle gange kan musik bare virke legende let. Denne aften viste to bands os, hvor sanselig og ukompliceret musik i sin reneste form kan være. Med enkle, skæve guitarakkorder, disharmoniske melodier og en ligefrem og dramatisk vokal erobrede Dirty Projectors og Callers Store Vega.

New Zealandske James Milne følger hæderligt op på forgængeren med charmerende og snedige melodier. Popblusset er dæmpet en smule til fordel for et ekstra symfonisk lag.

Med matematiske formler, samples og synths og vokalharmonier har Alt-J fundet et ganske særligt uopdaget hjørne af musikken. Folk-steppen driller og forundrer og slipper godt afsted med det.

Deerhunter-guitaristen Lockett Pundt har igen lavet et drømmende album, der viser, hvor fantastisk god han er som guitarist, sangskriver og komponist. Sangskrivningen og originaliteten har dog visse udfald, der forhindrer Spooky Action at a Distance i at nå helt til tops.

Har du hørt om genren "garagedisco"? Det er i hvert fald sådan, Kostcirkeln benævner deres musik, som de samtidig kalder et bud på alternativ pop, men Bästa vän bærer mere præg af at være et eksperiment for eksperimentets skyld.

Rufus Wainwright har med Out of the Game aldrig været lettere tilgængelig. Producer Mark Ronson trækker i de helt rigtige tråde i kulissen og får Wainwright til at jonglere med pop, som man ikke har hørt ham før. Glæd dig, for cirkus er i byen.