Tag - alternativ pop

Nyheder

Fredagsvideo: Theophilus London: “Humdrum Town”

Så skal vi have noget hiphop til at skyde weekenden i gang. Theophilus London kommer fra hiphoppens fødested, New York, men det betyder så langt fra, at han rider på klassikernes bølgeskum. Næ, han bevæger sig langt mere frit ift. genrerne, og på singlen “Humdrum Town” lader han melankolsk electronica og ravesynth drive nummerets dansable energi. Indtil videre har han kun udgivet mixtapes, men singlen er forhåbentlig forløber for et fuldlængde-album. Det er i hvert fald et fængende nummer. God weekend!

Plader

Brett Anderson: Slow Attack

Det kunne være så rart, hvis Brett Anderson fra hedengangne Suede lavede et fantastisk album. Men på hans tredje soloalbum fortsætter han den afdæmpede stil, og selvom det er sympatisk, gør Slow Attack desværre ikke indtryk.

Plader

Forest & Crispian: Modest Sensation

Den svenske trio har i den grad ændret stil siden deres festlige og skizofrene debut. Efterfølgeren er anderledes afdæmpet og mere helstøbt. Med de mange inspirationskilder giver bandet os et musikunivers, der er orientalsk, melankolsk - og absolut betagende.

Plader

Majorian: s.t.

Majorians anden ep byder på shoegazer og alfevokal, og det er slet ikke så skidt, som det måske kunne lyde. Rigtig godt bliver det dog først, når alfevokalen lodses ud over scenekanten, og Majorian for alvor slipper tøjlerne.

Plader

No Kids: Come Into My House

Hvis det er tilladt at fiske, kan man godt få godbidder ud af debutalbummet fra NO KIDS og dermed få noget ud af dette usammenhængende album, som dog scorer point for sin opfindsomhed og modet til at blande den forbudte ingrediens r'n'b med eksperimenterende pop og folk.

Plader

Rilo Kiley: Under the Blacklight

Jenny Lewis og resten af Rilo Kiley har lagt singer/songwriter-genren på hylden. Nu tager de favntag med popsangen i dens forskellige afskygninger. En række forbiere sætter spørgsmålstegn ved, om det var en god idé. Men her er også gedigne pop-perler, der overbeviser om, at stilskiftet gavnede.

Plader

Forest & Crispian: Modern Sensation

Svenske Forest & Crispians debutalbum Modern Sensation er en løjerlig omgang blandede bolcher med mange forskellige smage og farver. Rock, jazz, soul, funk, bossa nova, vokalharmoni-pop – eller som de selv kalder det: New Wave Barber Shop Rock. Det er dristigt, talentfuldt og charmerende som bare pokker.

Plader

Dave Fischoff: The Crawl

Potentialet er bestemt til at få øje på i amerikanske Dave Fischoffs sample-baserede pop. Desværre modsvares hans ambitioner og fine forbilleder ikke af et stort kompositorisk talent, og sammenholdt med hans begrænsede talenter som sanger gør det desværre albummet til en noget kedelig affære.

Plader

Benni Hemm Hemm: s.t.

Islands nyeste musikeksport skiller sig kraftigt ud fra sine forgængere. Benni Hemm Hemms selvbetitlede debutplade byder nemlig på en ganske vellykket sammensmeltning af singer/songwriter-elementer og noget så atypisk islandsk som brassband-musik.

Plader

Nine Horses: Snow Borne Sorrow

Bedst som man troede, at David Sylvian var ved at forsvinde bort i nedbarberede spirituelt søgende soloalbums, præsenterer han verden for et under af trolddomsagtig popmusik. Han samarbejder med gamle og nye kendinge og sammenføjer et musikalsk udtryk med referencer til hele sit bagkatalog.

Plader

David Neuer: Maple Tree

Undren, forbløffelse, nysgerrighed og en underkæbe, der kan samles op fra gulvet, der følger med, når man lytter til Maple Tree. David Neuer serverer en bizar lofi-oplevelse, som selv efter adskillige gennemlytninger kan få én til at fundere over, hvad der egentlig foregår.