Tag - alternativ pop/rock

Plader

Jærv: Kriger

Efter to års ventetid er den danske duo Jærv aktuelle med debutalbummet Kriger, der demonstrerer et talent for at skabe stemninger, men kæmper lidt med at finde retning.

Plader

Interpol: Marauder

Interpol er tilbage, og de lyder næsten som sig selv. Det er der kommet en fortrinsvis up-tempo plade ud af, der i sin iver efter at køre derudad desværre ender med at blive noget fragmenteret og en lille smule ensformig.

Plader

Marika Hackman: I’m Not Your Man

Den unge britiske sangskriver Marika Hackman er klar med sit andet fuldlængdealbum. Her har hun med stor succes brudt med bagkataloget og ladet sin musik tage en mere poppet og energifyldt drejning.

Plader

Peppermint B: Head Perfume

Romantisk pop-plade fra The Blue Van-forsangeren fører traditionen fra The Walker Brothers og The Last Shadow Puppets videre. Det lyder godt, men formår ikke for alvor at komme ind under huden i sin sukkersødme.

Plader

Radiohead: A Moon Shaped Pool

Radiohead har begået et smerteligt smukt niende album, der forener næsten stillestående og progressive udtryk i et organisk hele. Ved nærmere gennemlytning når en række af numrene højder, der understreger Radioheads stadige kvaliteter.

Plader

Poliça: United Crushers

Poliça har efter tre års pause, en fødsel og en masse politisk vrede udgivet deres album nummer tre. En plade der ifølge bandet selv er navngivet efter hjembyen, Minneapolis ofte graffitimalede facader med det påtrykte opråb: United Crushers. Pladen er skrevet i frustration mod USA's ulighed og udvikling. En demonstration af et tungt lyrisk univers, der ikke desto mindre indeholder mange iørefaldende popmelodier.

Plader

Blomqvist: Paradisets Børn

Paradisets Børn er David Vejen Blomqvists første udspil under eget navn. Et perfekt timet møde mellem Blomqvist og Eik Skaløes poesi og dagbøger, hvor resultatet ikke blot er en videredigtning, men også en musikalsk fortolkning af Skaløes univers. Og det er hele vejen igennem betagende og vellykket.

Plader

Ty Segall: Manipulator

På mindre end et årti har Segall allerede udgivet otte album plus det løse - inklusive nogle kunstneriske selvmål, som den selvbetitlede debut fra 2008 og den fritflydende psychrockmelankoliker Sleeper. Og nu skal dommen så fældes over Manipulator.

Plader

Mellemblond: Lysvågen

Mellemblond har med stor integritet begået et album, der byder på fornyelse, samtidig med at den høje standard fastholdes. Lysvågen er nem at gå til og svær at få nok af.

Plader

Matthew E. White: Big Inner

Amerikanske Matthew E. Whites debutalbum viser stor musikalsk stilbevidsthed med en form for retrospektiv folkgospel, der emmer af positivitet og livskærlighed. Men selv om flere aspekter umiddelbart bærer hen mod noget nyt og originalt, kan det diskuteres, om den mængde genanvendelse, som musikken trods alt består af, kan retfærdiggøres.

Plader

Turning Tables: We Oh We

Turning Tables er et band, hvis lyd let kan karakteriseres som indiepop. Men så enkelt kan man ikke sætte det op. For Turning Tables låner gerne folkens intimitet og poppens fængende omkvæd. Sine steder kan man se potentialet til mere, men ellers virker debuten noget flad og uinteressant.