Tag - alternativ pop/rock

På sit debutalbum har Stina Stjern malet sit musikalske univers med både fine melankolske penselstrøg og kompromisløse, psykedeliske farvestænk. Alligevel skinner farverne i det færdige resultat ikke helt igennem.

Jenny Wilson udsender et dobbeltalbum, der låner numre fra sidste album, Hardships!, og tilfører med blandet held en ærlig, upoleret lyd til sit bagkatalog.

Scarlet Chives lyder som Cocteau Twins, Blonde Redhead, Lali Puna og mange andre fra den alternative pop/rock-verden. Heldigvis klarer de kopitilværelsen ret godt – ikke mindst takket være vokalpræstationen.

Gamle rockere er nok lidt misfornøjede med Dinosaur Jr.-frontmandens soloprojekt, der er mere singer/songwriter, end det er rock. Heller ikke det nyeste udspil nedbryder mange barrierer til nye musikalske verdener. Til gengæld er det rart at lytte til.

PJ Harvey er tilbage med et imponerende konceptalbum om krig. Det er Englands krige, naturens ondskab og dødens triumf, som Harvey tilsætter velklingende musik. Samtidig cementerer hun sin position på tronen af moderne kunstrock.

Vi fortsætter med julesange her i fredagsvideoerne. Denne gang er det The Futureheads, der har skruet en højtidssalme sammen. Og her er der virkelig lukket op for salmestemningen med hallelujah og det hele, så det lyder som en halv Queen-sang. De mener, at jul var bedre i 80’erne, men mon ikke de i virkeligheden mener, at jul var bedre, da de var børn? For det var den vel for de fleste. Det var dengang, man kunne få helt ondt i maven af at vente på at få gaver, og senere fik man helt ondt i maven af alt det slik og julekager, man proppede i sig. I dag er jeg i hvert fald ikke helt så hooked på jul som dengang, hvor det flød med chokoladekalendere, pakkekalendere, “Jullerup Færgeby”, musetrapper og kravlenisser. Det var bare mere magisk dengang. Det mener The Futureheads åbenbart også. God weekend!

D. 18 marts 2011 vil Efterklang spille en koncert i Amagerbio for at markere en tænkepause, før kollektivet kaster sig over 4. plade. Men allerede d. 20 marts viser Amagerbio filmen "An Island". På globalt plan er der også smagsprøver fra Björk, Mogwai og Godspeed You! Black Emperor.

Lige som sidste år (og de tre foregående i øvrigt) har The Killers lavet en julesang til støtte for organisationen RED, der arbejder for en verden uden AIDS. Som julesang fungerer den glimrende. Den har et lidt højtideligt præg, og man kunne sagtens forestille sig en flok synge den i kor. Og så er der klokker, så ved man det er en julesang. Videoen er instrueret af Jared Hess, der stod bag kultkomedien “Napoleon Dynamite”. Den handler om en eller anden stakkel, der bor på gaden, savner sin familie og forsøger at tjene nogle penge. Glædelig december!

Deerhoof har det med at markedsføre deres albums på særegne måder. På det sidste, Offend Maggie, valgte de at lave en musikvideo til hvert eneste nummer. Til deres nye album, Deerhoof vs. Evil, har de tænkt sig at udgive et nummer ad gangen på diverse musikblogs og -hjemmesider indtil udgivelsen 25. januar på Polyvinyl. Der er 12 numre og indtil videre er to af dem frigivet. Det tredje, “Behold a Marvel in the Darkness”, er just blevet frigivet på Beat Magazine fra Australien. Selvom nummeret starter ret ligefremt, er der nu ikke så meget ændret i Deerhoofs lyd, men de er også sådan et band, der har så charmerende og personligt et udtryk, at det ville være synd at ændre på. De to andre numre kan du finde hos Pitchfork og The Guardian, og du kan følge med i udgivelsesplanen på denne hjemmeside dedikeret til det nye album.

No Ages seneste værk lyder meget, som man kunne forvente, men det er også en god ting. Indierock, punk og støjflader smelter sammen i et på én gang varieret og stramt tøjlet udtryk.

På Li Alins andet album har hun inviteret Greg Smith ind i sit dystre kammer og lukket rummet tæt til, så kun mørket og en udefineret, frygtelig hemmelighed fylder de sparsomme arrangementer. Det er der kommet et intenst og ubehageligt album ud af.

Vi starter sgu lige fredagen med en seriøs kickstart. Torche lavede et overraskende crossover-hit med deres seneste album, Meanderthal fra 2008, som fik fremragende anmeldelser rundt omkring i indieland. Fortjent nok, for deres stonerpop er energisk og ligetil. Ikke noget pis. Nu har de udgivet en ep, Songs for Singles, der forhåbentlig også bliver fulgt op en fuldlængde. Det er her “U.F.O.” kommer fra. En herlig uprætentiøs video med to gutter i monsterkostumer, der fighter hinanden i god, gammel japanermonsterfilmstil. Det kan ikke have taget lang tid at filme og klippe sammen, men det ser sjovt ud. God weekend!

Animal Collective er gode til at holde sig konstant i pressen. Hvis det ikke er med fuldlænge-albums, ep’er eller lignende, så smider de soloalbums ud. Den 26. oktober udgiver Avey Tare sit første soloalbum – han havde tidligere udgivet et album med sin kone Kría Brekkan – som kommer til at hedde Down There, og nu kan man høre en single fra albummet, “Lucky 1”, ovre hos Pitchfork. Du kan også bare trykke play i afspilleren herunder: [audio: ] Ikke overraskende lyder det, som man nu kunne forvente. Af mere overraskende nyheder fra Animal Collective-lejren kan jeg fortælle, at Deakin har designet et par sko. Det har Avey Tare faktisk allerede gjort tidligere, og overskuddet fra salget går til Soccorro Island Conservation Fund, som er en nonprofit organisation, der kæmper for at passe på biosfæren i Revillagigedo Archipelago tæt ved Baja i Californien. Du kan bestille skoene hos Keep Company.