Tag - alternativ rock

Australske Dead Can Dance har begået en genreknusende hybrid af et konceptalbum om den græske gud for vin og ekstase, Dionysos, der formår at hensætte lytteren i en sær tilstand helt frigjort fra både tid og sted.

Plader

Lala Lala: The Lamb

Det er fire år siden, at vi sidst har hørt noget fra Lala Lala med det borgerlige navn Lillie West, men nu er hun albumaktuel med The Lamb. Et personligt album, hvor den 24-årige sangerinde forsøge at komme tættere på den person, som hun gerne vil være – og hvis det lyder sådan her, så er det ikke helt dumt.

Plader

Dilly Dally: Heaven

Dilly Dally er vendt tilbage fra graven på deres andet album Heaven, der er en tung og støjende udgivelse med en blød kerne af temaer som selvstændiggørelse og selvpleje.

I en skummel københavnsk bunker har Big Dust skabt et usædvanligt album, der er faretruende, opfindsomt og legende.

Manden med det gravalvorlige stenansigt, Mark Lanegan, har som solist været en del af den etablerede rockscene siden starten af halvfemserne. Mandens musikalske udtryk har ofte også baseret sig på et alvorligt udtryk, der med afsæt i en mere socialrealistisk grungeæstetik heldigvis har udviklet sig sidenhen. Det gør sig især gældende på With Animals.

Efter fire års ventetid er Danmarks største eksportvare ud i punkrock tilbage med en stærk opfølger til overgangsalbummet Plowing Through the Fields of Love fra 2014. Lyden er større, men den kunstneriske integritet og særegenhed er intakt.

Ruban Nielsons Unknown Mortal Orchestra dribler sikkert rundt om genrerne i bandets fjerde album Sex & Food, men den psykedeliske jukeboks formår aldrig at blæse taget helt af.

Altid anderledes, altid de samme - Det ustoppelige band The Fall fortsætter ufortrødent med at prøve grænser af på deres 32. album. Som altid er det skævt, larmende og anarkistisk.

Med en god potion af alt det bedste fra deres bagkatalog tilsat en veldoseret omgang elektroniske vibes har amerikanske The National begået et af årets bedste album.

The Migrant er blevet til Rainbrother. Tales From the Drought er første udspil under det nye navn, der genremæssigt fortsat bevæger sig indenfor folk og folkrock. Pladen er en lytteoplevelse på det jævne og fungerer bedst, når teksterne glider i baggrunden og numrene får lov at folde sig ud.

Måske tippede Kent søndag aften indimellem imod det rigeligt stillestående eller skød en smule forbi bullseye med deres sætliste. Det var heldigvis hurtigt glemt, når svenskernes suveræne pop/rock-melankoli nåede højder, der var en afslutningsturné værdig.

Women har The Great Dictators lavet en fremadskuende alternativ rock-plade, der bevæger sig væk fra deres tidligere udgangspunkt i amerikansk folkmusik og vidner om, at de har gang i noget spændende, som ikke lyder som nogle andre i Danmark.

Efter en meget mærkelig begivenhed og tilhørende aflyst koncert efter halvandet nummer i Aarhus aftenen før, var det noget spændende, om Placebo kunne få bedre hul på deres 20 års jubilæumsturné næste aften i København.

Nyeste album fra den australske rockpoet afspejler følelserne efter sønnens tragiske død, men det hæver sig også over begivenhederne og bliver til et fascinerende musikalsk vidnesbyrd om tomhed og afsavn.

Tool-frontmanden Maynard James Keenan var på NorthSide med sit sideprojekt Puscifer, og med sig havde han en boksering, mexicanske wrestlers og ansigtsmasker. Desværre havde han glemt sin spændende musik og det fede sceneshow derhjemme.

Tindersticks har haft en lettere nedadgående formkurve på de seneste udgivelser, men finder på The Waiting Room tilbage til det, der er essensen, samtidig med, at der atter er udfordringer for lytteren. Lydmæssigt billedskabende rammer Tindersticks hjertet med en melankolsk streg. Det er sorgløst og samtidig så blåt, så blåt.