Tag - alternativ rock

Engelske Du Blonde har lavet et album, der på godt og ondt opsummerer de sidste år for kunstneren bag, Beth Jeans Houghton. På trods af de gode intentioner og ideer sniger der sig noget lidt ensformigt ind på albummet med den smukke, let absurde titel Lung Bread for Daddy.

Iceage har for alvor udviklet sig fra at være unge rebeller i undergrunden til at blive voksne mænd, der har et ærinde om at levere varen helt til døren. Det markerede de i Store Vega med et spændende lineup, der også talte Material Girls, CTM og Viagra Boys.

Plader

Balthazar: Fever

Belgiske Balthazar leverer et sikkert, men spændende fjerde album efter en længere pause, som har givet bandet muligheder for at eksperimentere med livet som solist.

Aarhusianske Modest er vendt tilbage med en udgivelse, der bygger videre på debut-EP'ens anmelderroste, brit-rockede lydbillede, men som samtidig er tilbøjelig til at kaste nostalgiens skygge af sig og undersøge nye, knap så risikofyldte, retninger inden for deres ungdommelige rockunivers.

Bill Ryder-Jones har med Yawn udgivet en plade, der er mere jævn end mesterlig. Der er dog stadig en del at komme efter, hvis man har hang til melankolske og guitarbårne singer/songwriter-udgivelser.

Australske Dead Can Dance har begået en genreknusende hybrid af et konceptalbum om den græske gud for vin og ekstase, Dionysos, der formår at hensætte lytteren i en sær tilstand helt frigjort fra både tid og sted.

Plader

Lala Lala: The Lamb

Det er fire år siden, at vi sidst har hørt noget fra Lala Lala med det borgerlige navn Lillie West, men nu er hun albumaktuel med The Lamb. Et personligt album, hvor den 24-årige sangerinde forsøge at komme tættere på den person, som hun gerne vil være – og hvis det lyder sådan her, så er det ikke helt dumt.

Plader

Dilly Dally: Heaven

Dilly Dally er vendt tilbage fra graven på deres andet album Heaven, der er en tung og støjende udgivelse med en blød kerne af temaer som selvstændiggørelse og selvpleje.

I en skummel københavnsk bunker har Big Dust skabt et usædvanligt album, der er faretruende, opfindsomt og legende.

Manden med det gravalvorlige stenansigt, Mark Lanegan, har som solist været en del af den etablerede rockscene siden starten af halvfemserne. Mandens musikalske udtryk har ofte også baseret sig på et alvorligt udtryk, der med afsæt i en mere socialrealistisk grungeæstetik heldigvis har udviklet sig sidenhen. Det gør sig især gældende på With Animals.

Efter fire års ventetid er Danmarks største eksportvare ud i punkrock tilbage med en stærk opfølger til overgangsalbummet Plowing Through the Fields of Love fra 2014. Lyden er større, men den kunstneriske integritet og særegenhed er intakt.

Ruban Nielsons Unknown Mortal Orchestra dribler sikkert rundt om genrerne i bandets fjerde album Sex & Food, men den psykedeliske jukeboks formår aldrig at blæse taget helt af.

Altid anderledes, altid de samme - Det ustoppelige band The Fall fortsætter ufortrødent med at prøve grænser af på deres 32. album. Som altid er det skævt, larmende og anarkistisk.

Med en god potion af alt det bedste fra deres bagkatalog tilsat en veldoseret omgang elektroniske vibes har amerikanske The National begået et af årets bedste album.

boeger