Tag - alternativ rock

Efter fire års ventetid er Danmarks største eksportvare ud i punkrock tilbage med en stærk opfølger til overgangsalbummet Plowing Through the Fields of Love fra 2014. Lyden er større, men den kunstneriske integritet og særegenhed er intakt.

Ruban Nielsons Unknown Mortal Orchestra dribler sikkert rundt om genrerne i bandets fjerde album Sex & Food, men den psykedeliske jukeboks formår aldrig at blæse taget helt af.

Altid anderledes, altid de samme - Det ustoppelige band The Fall fortsætter ufortrødent med at prøve grænser af på deres 32. album. Som altid er det skævt, larmende og anarkistisk.

Med en god potion af alt det bedste fra deres bagkatalog tilsat en veldoseret omgang elektroniske vibes har amerikanske The National begået et af årets bedste album.

The Migrant er blevet til Rainbrother. Tales From the Drought er første udspil under det nye navn, der genremæssigt fortsat bevæger sig indenfor folk og folkrock. Pladen er en lytteoplevelse på det jævne og fungerer bedst, når teksterne glider i baggrunden og numrene får lov at folde sig ud.

Måske tippede Kent søndag aften indimellem imod det rigeligt stillestående eller skød en smule forbi bullseye med deres sætliste. Det var heldigvis hurtigt glemt, når svenskernes suveræne pop/rock-melankoli nåede højder, der var en afslutningsturné værdig.

Women har The Great Dictators lavet en fremadskuende alternativ rock-plade, der bevæger sig væk fra deres tidligere udgangspunkt i amerikansk folkmusik og vidner om, at de har gang i noget spændende, som ikke lyder som nogle andre i Danmark.

Efter en meget mærkelig begivenhed og tilhørende aflyst koncert efter halvandet nummer i Aarhus aftenen før, var det noget spændende, om Placebo kunne få bedre hul på deres 20 års jubilæumsturné næste aften i København.

Nyeste album fra den australske rockpoet afspejler følelserne efter sønnens tragiske død, men det hæver sig også over begivenhederne og bliver til et fascinerende musikalsk vidnesbyrd om tomhed og afsavn.

Tool-frontmanden Maynard James Keenan var på NorthSide med sit sideprojekt Puscifer, og med sig havde han en boksering, mexicanske wrestlers og ansigtsmasker. Desværre havde han glemt sin spændende musik og det fede sceneshow derhjemme.

Tindersticks har haft en lettere nedadgående formkurve på de seneste udgivelser, men finder på The Waiting Room tilbage til det, der er essensen, samtidig med, at der atter er udfordringer for lytteren. Lydmæssigt billedskabende rammer Tindersticks hjertet med en melankolsk streg. Det er sorgløst og samtidig så blåt, så blåt.

Viet Cong hiver dig ud af dine forårs dagdrømmerier – de rumsterer der, hvor du normalt nynner sorgløse melodier, og vikler dem ind i støj. Men det er umuligt at blive vred, for de debuterer med syv dynamiske numre, der tager sig selv seriøst og kommer dig ved.

Marching Churchs albumdebut, This World Is Not Enough, lyder med sin skramlende rock, hvor der råbes, skriges og vræles, mest af alt som et skizofrent bæst, der slæber sig afsted gennem nattens mørke gyder.

Plader

Drenge: Undertow

Post-grunge trioen Drenge virker på Undertow søgende og en kende rundforvirrede over, hvilken retning de skal tage fremadrettet. Talentet og ærgerrigheden har de, men flere målrettede og rammende 'Drenge'-streger var ventet.