Vi fik ikke lov til at opleve britiske Squid på Roskilde Festival i 2020, men nu sender bandet en lovende teaser ud fra deres kommende debutalbum. "Narrator" er en sydende, klaustrofobisk og ekvilibristisk komposition, der sender forventningerne til debuten i vejret.
Med klare tråde til den alternative rock, der brød igennem hos den bredere befolkning på begge sider af Atlanten i 90’erne, debuterer københavnske Whistler med et stærkt album, som både byder på digterisk leveret politisk kampgejst og iørefaldende, melodiøse omkvæd.
Den aarhusianske kvartet Trader albumdebuterer med 9 melodiøse og varierede bud på den skramlede slackerrock, som byen er ved at gøre til sit varemærke. Det er langsomt, det er tungt, og så er det fucking trist.
Det var det gakkedes aften på Loppen i aftes. Frigjort Festivals anden lille del af deres tre-trins-afløser for årets festival fandt sted i de allerbedste rammer. Göteborgbaserede MAG og aalborgensiske Kogekunst excellerede i skøre indfald og vanvid.
På Second Skin hviler The Love Coffin stærkere i et mere veldefineret og velpoleret lydunivers, hvilket desværre kommer på bekostning af den nerve og vildskab, der tidligere har gavnet gruppens udfoldelser.
Med Heaven To A Tortured Mind zigger Yves Tumor istedet for at zagge og genopstår som en sexhungrende rockpoet.
Canadiske Pottery debuterede på dansk grund med en aldeles glimrende showcase for deres bud på, hvordan skæv rock kommer til at lyde i 20'erne.
Manchestertrioen False Advertising skyder skarpe fuzz-rockede skud af i et grunge setup, der kun delvist finder forløsning på albummet Brainfreeze.
Trader genudgiver deres selvbetitlede debut-EP, hvorpå guitarfokuserede skæringer præsenterer kvartettens afdæmpede rodløshed som lo-fi-romantisk indierock.
Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste udenlandske udgivelser: Øverste halvdel skydes blandt andet i gang med dobbelt op på Kanye og dobbelt op på fortryllende comebackplader fra 90'er-ikoner.
Blaue Blume fortsætter deres musikalske drømmerejse og tilfører deres udtryk en hel del synthesizers.
Nick Cave bearbejder sorgen over sin afdøde søn på smukt dobbelt album.
Australske William Chrighton gav en intens og stærk instore-koncert i BEAT tirsdag eftermiddag. Det var dystert og sjælerystende tilsat en lille sjat varm humor og meget smukke sange.
Tame Impala lever stadig højt på Currents, men kunne ikke helt holde niveauet med de nye sange, da de besøgte NorthSide på en kold juni-aften.
The National er selve den her kreative middelklasse som de spiller til, spiller for og synger om. Deri ligger deres integritet. Ægtheden i hele projektet The National og derfor holder det. Derfor bliver de, om ikke bedre og bedre, så dog dybere og mere komplekse med tiden. Fordi de netop formår at udfordre deres egen integritet indenfor rammerne af hvem og hvad de er. Fordi de bare er de her kreative Brooklynbohemer. Indiearketyperne par excellence.
Der var fuld smæk på guitarudskejelserne, da Billy Corgan holdt hof med sit 90’er-nostalgiske show på Heartlands hovedscene.
Brexit-tristesse og regnvejr går naturligvis hånd i hånd. Det beviste Damon Albarn & kompagni på Heartland torsdag aften.
Stærk to'er i M. Rexens trilogi, The United Kingdoms, balancerer eksemplarisk mellem det himmelråbende smukke og et mere sært, svært tilgængeligt univers. Det er kunst af høj karat, der tør udfordre normen og være sig selv.
Engelske Du Blonde har lavet et album, der på godt og ondt opsummerer de sidste år for kunstneren bag, Beth Jeans Houghton. På trods af de gode intentioner og ideer sniger der sig noget lidt ensformigt ind på albummet med den smukke, let absurde titel Lung Bread for Daddy.
Iceage har for alvor udviklet sig fra at være unge rebeller i undergrunden til at blive voksne mænd, der har et ærinde om at levere varen helt til døren. Det markerede de i Store Vega med et spændende lineup, der også talte Material Girls, CTM og Viagra Boys.
