Danske Death Machine har sendt et nyt album ud i æteren. Det er vedkommende, ubesværet og helt nede på jorden.
Tag - ambient
2010’ernes bedste udenlandske plader: 40-31
Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste udenlandske udgivelser: I denne omgang kommer Frank, Anderson og Kendrick med hvert deres bud på hiphop i internationalt format anno 2016-17, Polly Jean tager på inspirationstur i Kosovo og Afghanistan, og Damon debuterer endelig som solokunstner.
Blaue Blume: Bell of Wool
Blaue Blume fortsætter deres musikalske drømmerejse og tilfører deres udtryk en hel del synthesizers.
2010’ernes bedste danske plader: 35-31
Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste danske udgivelser: Denne søndag bruger vi blandt andet i selskab med noget upoleret stenet, noget sexet og noget, der på ingen måde er techno.
Penny Police: Be Lucky
Penny Police er på gaden med en ny udgivelse, Be Lucky. Den nye plade er en øm, forførende og introspektiv fortælling om barnet og moderen, og om det at finde sin egen stemme og plads i verden.
Thom Yorke: Anima
For godt to måneder siden udgave Thom Yorke i samarbejde med sin mangeårige ven og musikalske partner Nigel Godrich albummet Anima. Sangene på det elektroniske album kredser, som sædvanlig fristes man til at sige, om menneskets fremmedgjorthed i en dystopisk verden, hvor angst synes at være konsekvensen af, ikke at have kontrol over sit liv. Der er mange fine ting på albummet, men det er også et album der forbliver sært upersonligt og til dels uforløst.
Roskilde Festival 2019: Jon Hopkins, Avalon
Publikum havde allerede sat sig ned på gulvet 20 minutter før koncerten på Avalon, som allerede virkede fyldt op. Jon Hopkins var den energi-bombe, som Roskilde Festival havde brug for efter en kold og regnfyldt dag.
Kelsey Lu: Blood
Kelsey Lu bryder med genrernes takt og tone og cementerer sig selv og sit innovative udtryk med et scenisk, inspirerende og betagende debutalbum.
Liserstille: Ilt
Ilt er sjette udspil fra aarhusianske Liserstille. Et ambitiøst album der udforsker grænserne og efterlader lytteren med et lydkunstværk, der kræver tid og fordybelse.
Alex Zhang Hungtai, 30.03.19, Hotel Cecil, København
Alex Zhang Hungtai (tidligere Dirty Beaches) slog et smut forbi CPH:DOX bevæbnet med saxofon og visuals. Det viste sig at blive en kort men intim fornøjelse.
Kelly Moran: Ultraviolet
Kelly Moran bryder med fastlåste kompositioner og byder på improviserede, fløjslette klaverperler og sydende synths på Ultraviolet. En perfekt vitaminpille mod vinterdepression.
Shiny Darkly: Bronze
Danske Shiny Darkly udgav deres første EP tilbage i 2012. Jeg kan huske, at jeg købte den, og efterfølgende så dem spille på Voxhall i Aarhus samme år. Det var godt. Der var en herlig fyldig lyd, der velsagtens, uden at fornærme nogen, lød som en lidt mere storladen hyldest til Joy Division. Bandet rummer stadig den del, men der er sandeligt også sket ting og sager i mellemtiden.
Beak> : >>>
Beak> er en rejse tilbage til den tidlige krautrock ala Can, Kraftwerk og Faust. Men det er også en lille sviptur tilbage til 90ernes trip-hop og genkomsten af knitrende loops og sampling. Beak> er på en måde en størrelse, der burde hoppe direkte ind på min hitliste, men der er noget, der mangler.
Mono Mono: Natural
Mono Mono (stilistisk mono mono) er klar med deres debut EP Natural, som tager dig med til en drømmeverden af atmosfærisk elektropop.
Laurel Halo: Raw Silk Uncut Wood
Laurel Halo er med Raw Silk Uncut Wood ude på dybt vand, hvor hun prøver at trække lytteren med ned i et omgivende, dystert univers, som er rædselsslagende, men alligevel ret så afslappende og medrivende.
Fredagssinglr: Aphex Twin – T69 Collapse
Aphex Twin er tilbage med et meta-belagt lydspor, som hånd i hånd med VJ-kunstneren, Weirdcore, får Google Maps til at ryge DMT.
Roskilde Festival 2018: Ben Frost, Avalon
Ben Frost leverede en unik, krævende men desværre også en anelse uforløst oplevelse på Avalon. Showet havde egnet sig bedre til en sen nattetime, hvor man kunne falde ind i sig selv og nyde de støjende kompositioner.
Leon Vynehall: Nothing Is Still
Leon Vynehall er tilbage efter hans forrige udgivelse Rojus (Designed to Dance). Denne gang har Vynehall strikket udsædvanlige rytmemønstre og følelsesladende momenter sammen, der giver et bevægende album – dedikeret til hans familie.
Jon Hopkins: Singularity
Singularity lægger sig i slipstrømmen fra forgængeren Immunity og byder på samme eminente blanding af bombastisk tekno og hårrejsende smuk ambient. Jon Hopkins blander tordentung bas med strygere, kor og klaver på et fascinerende og paradoksalt værk, man ikke bør snyde sig selv for.
Jenny Hval: The Long Sleep
Som et svulstigt, new-age jazz, feel-good monster starter The Long Sleep lidt skræmmende ud. Hurtigt skifter EP'en dog til den poppede Jenny Hval, som man kender fra tidligere, men den ækle 80'er-stemning ligger desværre og lurer under overfladen.