I selskab med Aarhus Symfoniorkester indtog Antony Hegarty scenen lørdag på et NorthSide, der nærmest var ved at skylle væk. Men smukkere musikalsk akkompagnement til syndfloden kan man næppe tænke sig.
Tag - Antony and the Johnsons
Antony Hegarty på vej med pladen Hopelessness under navnet ANOHNI
Der er (endelig) ny musik på vej fra Antony and the Johnsons-frontmanden Antony Hegarty. Under navnet ANOHNI kommer det elektroniske album Hopelessness, der er blevet til med hjælp fra Oneohtrix Point Never og Hudson Mohawke.
Antony and the Johnsons med DR UnderholdningsOrkestret, 03.09.11, Koncerthuset, København
Ikke overraskende blev det en aften med fokus på livets helt store emner og musikkens helt store armbevægelser, da Antony besøgte Koncerthuset. Heldigvis var koncerten gennemgående både varieret og veludført.
September-koncerter I: Grisen, Antony og Vinnie hører DEB mens Tune-Yards tager S-tog til kunsthal
Sommeren giver ikke helt op endnu og byder på en masse lækre koncerter både indendørs og udendørs. Få inspiration til første runde her!
Antony and the Johnsons: Swanlights
Antony har bevæget sig nærmere jordoverfladen og præsenterer med Swanlights et album, der ikke synes at finde den helt rigtige balance mellem drama og indhold.
Antony and the Johnsons: The Crying Light
Antony and the Johnsons er tilbage. Opfølgeren til den kritikerroste, Mercury Prize-vindende og publikumsgennembrudsgivende I Am a Bird er i sin flotte, gennemarbejdede helhed en bedre, smukkere og mere konsekvent plade end sin forgænger.
Antony and the Johnsons: Another World EP
Alt er, som det plejer at være. Sangene er fremragende, vokalen er helt sublim, og man nagles endnu en gang til gulvet. Eller gør man? Denne anmelder er så meget i tvivl, at han har afsagt ikke bare én, men to domme.
Årets bedste plader 2005
Samfundsudviklingen og ikke mindst dens hastighed forandrer konstant vaner og traditioner. Men der er bare nogle ting, der ikke kan pilles ved – eksempelvis mediernes juletraditioner: Enhver sportsredaktion med respekt for sig selv kårer årets største sportspræstationer. Enhver tv-station med respekt for sig selv opsummerer mellem jul og nytår, hvad den royale familie fik tiden til at gå med, mens apanagen rullede ind på kontoen. Ethvert musikmagasin med respekt for sig selv udnævner årets bedste plader. Eller gør det? For er det egentlig respektfuldt eller -løst at rangordne plader og sige, at plade A lige præcis var to pladser bedre end plade B? Hvordan kan man overhovedet holde en garagerock- og en ambient-plade op imod hinanden og udråbe én af dem som vinder? Nogen vil måske spørge, om det ikke netop er dét, Undertoner gør hver eneste dag ved at sætte karakterer på de plader, vi anmelder – altså at gøre noget så udefinérbart og ikke-målbart som musik til genstand for en opmåling. Til den anke er der kun at svare: ja. Men i de daglige anmeldelser er det den enkelte plade, der bliver bedømt. Måske sammenligner anmelderen den med andre plader inden for samme stilart, men hun holder sig fra at lægge freak-folk i den ene vægtskål og old school-hiphop i den anden. De enkelte karaktergivninger forholder sig altså aldrig til hele den øvrige produktion af plader i løbet af året, men til albummets kvalitet i sig selv. Kunne man så ikke lave listen over årets bedste plader på andre måder? Helt sikkert. Vi kunne for eksempel lade være med at nummerere pladerne med tallene 1 til 20 og bare lade dem stå i alfabetisk rækkefølge. Vi kunne også droppe at lade hver enkelt anmelder komme med en årsliste for i stedet at lave en liste over de plader, der fik høje karakterer i løbet af året. Men her ville vi løbe ind i det “problem”, at nogle plader faktisk viser sig at falme, når der er gået et halvt år, og måske ikke længere helt fortjener den karakter, de fik. Samtidig vil den model fjerne muligheden for, at Undertoners redaktion kan udtale sig som et fællesskab. Uanset indvendingerne har vi valgt at lave traditionelle årslister med alle disses styrker og svagheder. Og igen i år er en række plader blevet forment adgang til listen på trods af førstepladser hos en af skribenterne: Oneida: The Wedding, Jaga Jazzist: What We Must og Tunng: Mother’s Daughter and Other Songs. Se kommentarer til nogle af de plader, vi ikke nåede at anmelde i 2005, i vores opsamlingsheat. Vinderen af den danske liste var særdeles suveræn, mens den udenlandske liste blev meget tæt. De 22 skribenter, der stemte på udenlandske plader, valgte intet mindre end 110 forskellige udgivelser, og det gjorde resultatet temmelig uforudsigeligt. Eller gjorde det? Det må vi nok hellere lade være op til læserne. Her er de i hvert fald: 10 danske og 20 udenlandske plader som Undertoners redaktion i fællesskab har vurderet som årets bedste udgivelser. De danske 10 Lack: Be There Pulse 9 Spleen United: Godspeed into the Mainstream 8 Olesen Olesen: Solsort og forstærker 7 Manual: Azure Vista 6 The Raveonettes: Pretty in Black 5 Jens Unmack: Vejen hjem fra rock’n’roll 4 I Am Bones: Wrong Numbers Are Never Busy 3 Figurines: Skeleton 2 Diefenbach: Set & Drift 1 Mew: And the Glass Handed Kites De udenlandske 20 Depeche Mode: Playing the Angel 19 Earth: Hex or Printing in the Infernal Method 18 Kaiser Chiefs: Employment 17 Boards of Canada: The Campfire Headcase 16 The Mountain Goats: The Sunset Tree 15 Clap Your Hands Say Yeah: s.t. 14 New Pornographers: Twin Cinema 13 Caribou: The Milk of Human Kindness 12 Bright Eyes: Digital Ash in a Digital Urn 11 Wolf Parade: Apologies to the Queen Mary 10 Rufus Wainwright: Want Two 9 Franz Ferdinand: You Could Have It So Much Better 8 Devendra Banhart: Cripple Crow 7 Broadcast: Tender Buttons 6 (Smog): A River Ain’t Too Much to Love 5 Okkervil River: Black Sheep Boy 4 Animal Collective: Feels 3 Antony and the Johnsons: I Am a Bird Now 2 Bright Eyes: I’m Wide Awake It’s Morning 1 Sufjan Stevens: Illinois
Antony and the Johnsons: I Am a Bird Now
Hold da op, hvor er det gennemført. Sjældent har man kunnet lægge øre og øjne til en udgivelse, der både er kompleks og underlig, men samtidig også fremragende og storslående. Hopper man på toget, er det en 1. klasses oplevelse!